Nyhed

onsdag 21. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Masser af medaljer til TIF i Eurotrack 2014

I weekenden den 17. og 18. maj blev Eurotrack 2014 afviklet på Frederiksberg stadion. TIF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af 4 aktive og de kom hjem med både masser af medaljer og personlige rekorder.

Hos de 10-11 årige piger deltog Emilie Mossin Nørregaard og Flora Chalmer Rasmussen. For Flora var det hendes kun andet atletikstævne og det første udendørs. På 60 m blev Flora og Emilie begge nr. 2 i hver deres indledende heat i henholdsvis 9,43 s og 9,82 s. Både Flora og Emilie satte personlig rekord og for begge rakte tiderne til en plads i 60 m finalen. Her sikrede Flora sig en meget flot sølvmedalje i tiden 9,45 s, mens Emilie blev nr. 6 i tiden 10,02 s. I længdespring endte Flora og Emilie lige uden for medaljeskamlen på henholdsvis en 4. plads og en 5. plads, men begge piger leverede en meget flot længdespringskonkurrence med mange lange spring og en stor personlig rekord. Flora nåede ud på 3,92 m, mens Emilie var lige efter med 3,83 m i sjette og sidste spring. Weekendens tredje personlige rekord ud af tre mulige opnåede Emilie i boldkast, hvor hun blev nr. 8 og forbedrede sin PR med næsten 4 meter så den nu lyder på 20,91 m.

medaljeslugerne_fra_TIF

Hos de 12-13 årige drenge havde Oscar Langtved Pallisgaar og Tobias Vig Andersen havde begge en meget travl weekend med hver 6 øvelser. De indledte med 80 m, hvor Tobias løb 13,02 s, men Oscar løb 13,86 s. I længdespring blev Tobias nr. 8 med et spring på 3,47 m, mens Oscar var lige efter på 9. pladsen og nåede ud på 3,22 m. I kuglestød blev Tobias nr. 4 og Oscar nr. 5 og begge satte ny personlig rekord med den 3 kg tunge kugle med henholdsvis 5,46 m og 5,38 m. Der var øvelsesdebut til Tobias og Oscar på både 600 m, i højdespring og på 80 m hæk, og det blev en særdeles vellykket debut, idet de begge fik medaljer i alle 3 øvelser. På 80 m hæk, hvor der skal passeres 8 hække med en højde på 76,2 cm, vandt Toibias sølv med tiden 18,15 s, mens det blev til bronze til Oscar i tiden 20,18 s. Også i højdespring blev det til sølv- og bronzemedalje. Her sprang Oscar 1,00 m, mens Tobias klarede 1,05 m i sit tredje og sidste forsøg på højden. På 600 kom Tobias allerøverst på medaljeskamlen i det han vandt i den flotte tid 2.05,22. Her blev Oscar en flot nr. 2 i tiden 2.11,13.


Resultatlister