Nyhed

søndag 25. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. runde af Veteranturneringen i Hillerød

Tirsdag den 20. maj deltog Trongårdens IF i 1. runde af veteranturneringen øst i Hillerød. Det var desværre ikke lykkedes at samle et talstærkt hold denne gang, men til gengæld leverede de 3 der mødte op nogle rigtigt flotte resultater. Holdleder Frank Larsen tog sig af kuglestød og sin favoritøvelse hammerkast. Selv om det ikke kan ses, så er Frank nået op i aldersgruppen 60-64 år og her er redskabsvægten i hammer og kugle 5 km. I kugle stødte Frank 9.39 m og hammerkast havde Frank med 36,79 m dagens næst længste kast. Pointmæssigt blev det til en 3. plads i hammerkast med fine 734 point og 642 point i kuglestød. Jann Nexø løb på 100 m 15,40 s og sikrede sig derfor når tiderne blev omregnet til en point en førsteplads i øvelsen med 883 point. Tiden var 0,27 s hurtigere en Janne bedste resultat sidste år på 100 m. Janne tog sig også af længdespring, hvor hun have konkurrencens 3. længste spring med 3,59 m. Resultatet gav 779 point og pointmæssigt en 2. plads. Finn Schmidt er stadig en yngling (i veteransammenhæng) og kaster derfor med normal redskabsvægt. I diskoskast var Finn en smule rusten, men havde vidst nok heller ikke haft en diskos i hånden siden 2. runde af VT sidste sommer. Finn fik noteret et enkelt kast, som nåede ud på fine 28,70 m, og det rakte omregnet til 636 point til en 2. plads i diskoskast. Sammenlagt fik TIF 3674 point, men med kun 3 deltagere og 5 pointgivende øvelser, var der naturligvis langt op til de øvrige hold. Bagsværd AC vandt runden i Hillerød med 8876 point.

Resultatliste