fredag 13. juni
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning
Styrketræningslokalet på Lyngby Stadion er blevet nedlagt
Trongårdens IF og de øvrige brugere på Lyngby Stadion er af Lyngby-Taarbæk Kommuune blevet informeret om følgende:
“Styrketræningslokalet på Lyngby Stadion er g.d. blevet nedlagt i forbindelse med ombygningen og vil først stå klar – forhåbentlig – i foråret 2015.”
Allerede i går torsdag den 12/6 kunne man konstatere at styrketræningslokalet ikke længere kunne benyttes, men det har desværre ikke været muligt at informere vores medlemmer før nu, idet ovenstående information først er modtaget i dag. Nedlæggelsen er sket uden nogen forudgående dialog med idrætsforeningerne, der benyttede styrketræningslokalet og Lyngby-Taarbæk Kommuune og Lyngby Stadion har ind til videre ikke stille nogle alternative træningsmuligheder til rådighed. Der er i den meget korte information til brugerne ikke givet nogen baggrund for nedlæggelsen af styrketræningslokalet, men det forlyder at lokalet skal huse en forkoststue i stedet for.
Styrketræning er et vigtigt element i atletiktræning og også vigtig i forbindelse med skader og skadesforebyggelse. TIF’s bestyrelse arbejder derfor allerede hård for at prøve finde en løsning, således at klubbens stadig vil kunne tilbyde sine medlemmerne mulighed for at styrketræne.