Nyhed

fredag 15. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 6. runde af Baneturneringen 2014

6. runde af Baneturneringen 2014 blev afviklet den 12. august på Østerbro Stadion og blev arrangeret af KIF, der også var arrangør af 1. runde. Efter nogle særdeles varme runder i både Greve og Holbæk, så var temperaturen denne gang rimeligt optimal, men en relativt kraftig vind generede dog løberne lidt.

På 1500 m var Jeppe Sidenius til start i hurtigste heat, hvor 400 m blev passeret i ca. 67 sekunder. Herefter gik Jeppe frem og trak klart fra de øvrige. De to næste omgang løb Jeppe i ca. 64,5 tempo og efter endnu en fornem solopræstation passerede Jeppe mållinjen i tiden 4:03,15. Tiden var en forbedring af Jeppes PR sat tidligere i år med over 3 sekunder og med tiden rykkede Jeppe op på en 17. plads på årets danske seniorrangliste på mændenes 1500 m. På TIF’s alletidersrangliste på mændenes rykkede Jeppe 9 pladser frem til nu nr. 23.

I første heat på 5000 m var både Søren-Nikolaj Rasmussen, Thomas Hjorth Hansen og Natasja Munch til start. Til trods at det var Søren-Nikolaj’s første baneløb siden han satte sin 5000 m PR på 18:32,90 tilbage i 2011, så lagde hård ud med et tempo på lige over 88 s pr omgang. Thomas lagde lidt mere forsigtigt ud og nåede først op til Søren-Nikolaj lige før 2 km. Søren-Nikolaj måtte desværre udgå efter 2800 m, da en gammel baglårsskade begyndte at kunne mærkes, og det var superærgerligt, idet Søren-Nikolaj var rigtigt god løbende og godt på vej mod en ny PR. Thomas fortsatte det høj stabile tempo og med en meget flot sidste kilometer kæmpede Thomas sig i mål i tiden 18:18,86. Dermed forbedrede Thomas sin nysatte PR med hele 40½ sekunder og har i år sænket sin PR fra sidste år med ikke mindre end 1 minut og 14 s. Natasja lagde ud med stabile omgangstider lige over 93 s og lå længe til en forbedring af sin personlige rekord på 19:38,88. På de sidste ca. 1500 m begyndte kræfterne dog at slippe op, men Natasja formåede alligevel med tiden 19:46,51at løbe sin næstehurtigste 5000 m tid nogensinde.

Resultatliste