Nyhed

mandag 2. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra BT Halvmarathon 2016

BT_Halvmarathon_2016.png

TIF’s løbegruppe var repræsenteret af Jens Larsen og Claus Damgaard Nielsen i årets udgave af BT Halvmarathon, der blev afviklet søndag den 1. maj. Efter et vejrmæssigt temmeligt elendigt forår, så vågnede arrangører, deltagere og tilskuere søndag heldigvis op til dejlig forårsdag med høj sol, svag vind og temperaturer ved starten kl 11:00 på ca. 11 grader. Både Jens og Claus fulgte begge deres planlagte gameplan og leverede begge en meget flotte og stabile præstation. Jens gik efter et tempo på 20:30 pr. 5 km og passerede de først 5 km på 20:29, øgede til 20:22 på de næste 5 km og hold stadig trods Klampenborgbakken tempoet fra 10 til 15 km med 20:32. Herefter begyndte kræfterne at slippe lidt op, men Jens kæmpede sig alligevel i mål i den meget fine tid 1:26:47 og forbedrede dermed sin årsbedste tid fra Griseløbet med 42 sekunder. Jens blev nr. 125 hos mændene, og i sin aldersgruppe 50-54 år blev Jens en meget flot nr. 3. Claus gik efter et tempo på ca. 18:30 pr. 5 km og en sluttid på 1:18. Første 5 km for Claus blev passeret i lidt for hurtige 18:11, hvorefter tempoet blev korrigeret til 18:33 på de næste 5 km. Fra 10 til 15 km gik tempoet ned til 18:47 og ved 15 så Claus nået mærket ud. Claus formåede dog øget tempoet igen på de sidste 6 km og med en hurtig sidste kilometer lykkedes det Claus at nå målstregen i tiden 1:17:45. Tiden rakte til en placering som nr. 34 hos mændene og en flot nr. 6 i aldersgruppe 40-44 år.

Både hos mændene og kvinderne blev det til Kenyansk sejr. Vinderen hos mændene blev William Morwabe i tiden 1:05:04, mens hurtigste kvinde var Sylvia Kiberenge i tid 1:12:43.

Resultater