Nyheder - 2016

søndag 16. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Greve Afslutningsstævne

Greve Afslutningsstævne, der traditionelt mærkerer slutningen på banesæsonen, blev i år afviklet i weekenden den 1. og 2. oktober. Fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling deltog i alt 6 aktive.

Blandt de 10-11 årige drenge var både Valdemar Kopp, Julius Christoffersen og Emil Fly Kallenbach til start. For Emil var det hans allerførste atletikstævne, og han var til start på 600 m distancen, hvor han fik en rigtig flot debut med en 6. plads og tiden 2.01.08. Valdemar deltog i boldkast og kastere i 3 forsøg 31,36 m, hvilket rakte til en 13. plads var godt 4 meter fra hans årsbedste og PR. Julius havde en travl weekend, idet han deltog i både længdespring, 200 m og 60 m og øvelsesdebuterede i de to første øvelser. Men en heatsejr i sit indledende heat i tiden 32,33 s fik Julius en fin debut på 200 m. Resultatet rakte til en 9. plads og samme placering fik Julius i længdespring, hvor han endog meget stabil. Julius’s springserie lød her på 3,96, 3,96 og 3,96 m. På 60 m løb Julius i sit indledende heat 9.41 s og forbedrede dermed sin personlige rekord med knapt 4 tiendedel af et sekund. Tiden rakte til en plads i finalen, hvor Julius blev nummer 5. i tiden 9,47 s.

Hos de 12-13 årige drenge sikrede Wilhelm Kopp sig endnu en sejr til samlingen. Ligesom Sebastian Monneret, Amager AC, så klarede Wilhelm 1,60 m, men i modsætning Sebastian, så have Wilhelm ingen nedrivninger til og med de 1,60 m. Wilhelm slutter udendørssæsonen på en imponerende 2. plads på den danske rangliste i højdespring for 12-13 årige drenge med resultatet 1,66 m. Hos de 14-15 årige drenge deltog Sebastian Steglgaard 100 mm hæk og spydkast og satte personlig rekord i begge øvelser. På 100 m hæk blev Sebastian nummer 5 i tiden 19,37 s, mens han sendte spydet ud på 23,21 m, hvilket rakte til en 13. plads. Yousef Al Basari sæsondebuterede på 100 m distancen hos de 16-17 årige drenge og vandt sit indledende heat. Tiden blev flotte 12,05 s og dermed forbedrede Yousef trods en modvind på hele -1,5 m/s sin personlige rekord med hele 8 tiendedele af et sekund.

Resultatliste

mandag 10. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Efterårsferie og efterårstræning i ungdomsafdelingen

Efterårsferien nærmer sig hastigt hvilket betyder, at der ikke er træning mandag 17. oktober og onsdag 19. oktober. Der vil ligeledes ikke være træning for den ældste gruppe lørdag 15. oktober.

De to yngste grupper under ungdomstrænerne Magnus, Maria og Markus påbegynder indendørstræningen mandag 24. oktober. Træningen vil fortsat være mandage og onsdage 17:00 – 18:30 og vil foregår i Hal 2 (den nye hal) på Lyngby Stadion. Det er vigtigt at huske, at det ikke er tilladt at benytte udendørs sko i hallen.

Den ældste gruppe under ungdomstræner Lefteris vil blive udendørs så længe vejret tillader det. Husk derfor at medbringe passende påklædning.

Med venlig hilsen
Ungdomstrænerne

onsdag 28. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra diverse motionsløb

Lørdag den 24. september deltog Thomas Hjort Hansen i Almindingsløbet på Bornholm. Distancen er 8 km og der løbes på en meget udfordrende og kopieret rute på skovstier og lidt asfalt i Almindinge. Thomas blev nr. 28 i tiden 34:57 blandt i alt 465 gennemførende løbere. Thomas’s hurtigste tid i Almindingsløbet er på 32:28 fra 2014, men efter en længere træningspause, så viste præstationen i årets løb at Thomas er på vej tilbage mod topformen.

Resultatliste – Almindingsløbet

Efterårsudgaven af Griseløbet blev afviklet søndag den 25. september og her var Lauge Rasmussen til start på 5 km distancen. Kun 13 årige Lauge løb imponerende 20:09 og sikrede sig en flot 3. plads i aldersgruppen 0-14 år. Dermed måtte Lauge en tur op på medaljeskamlen og modtage en præmie. Tiden rakte også til en 17. plads blandt alle deltagerne på 5 km distancen.

Resultatliste – Griseløbet

mandag 26. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TIF d. 27/10

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 20.00
Mødelokale 1 – stueetagen i Lyngby Idrætsby

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal modtages senest 13. oktober)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Næstformand
      • Kasserer
      • Seniorudvalgsformand
      • Formand for informationsudvalg
      • Revisor
      • Revisorsuppleant
    • Vakante pladser:
      • Formand for ungdomsudvalg
      • Formand for stævneudvalg
      • Aktiv repræsentant
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i TIF

Indkaldelse i pdf format

mandag 26. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Resultatet fra ungdomsafdelingens interne klubstævne

Mandag 12. september og onsdag den 14. september var den normale ungdomstræning erstattet af et internt klubstævne, der blev afviklet i dejligt sensommer solskinsvejr. Med stor hjælp fra de fremmødte forældre stod ungdomstrænerne for et vellykket arrangement med masser af god energi og mange flotte resultater. Det er ungdomstrænernes håb at arrangementet måske kan være med til at motivere ungdommere, der endnu har prøvet kræfter med et atletikstævne til at prøve at deltage.

Resultatliste

Interntt_Klubstaevne_2016_3

Interntt_Klubstaevne_2016_2

Interntt_Klubstaevne_2016_1

fredag 23. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Endnu et flot højdespringsresultat af Wilhelm Kopp

Den 8. september deltog Wilhelm Kopp i et UP stævne på Tårnby Stadion. Wilhelm var til start i sin favoritdisciplin højdespring. Her blev højden 1,65 m, der kun var 1 centimeter under Wilhelm’s nysatte personlige rekord, klaret i tredje forsøg og hvorefter havde Wilhelm 3 forsøg 1,68 m. Det lykkedes dog ikke at sætte PR denne gang, men de 1,65 m rakte til en sikker sejr med 10 centimer ned til nummer to i højdespringskonkurrencen for de 12-13 årige drenge.

Resultatliste

<