Nyhed

onsdag 3. maj

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra DTU Stafetten 2017

Jeppe Sidenius deltog onsdag den 3. maj i DTU Stafetten 2017. Der løbes på den ca. 5 km lange løbesti run om DTU Campus og ruten er rimeligt udfordrende, da der er mange sving, den er relativ kuperet og man skal passerer Anger Englunds vej 2 gange. Jeppe deltog på holdet “Get rekt motionister part 2”, der foruden Jeppe bestod af Christoffer Brusen Barsøe samt Asbjørn Eller Skaarup, der også træner i TIF’s løbegruppe. Bjørn løbe på førsteturen 17:04, Jeppe løb på andenturen 16:52 og Asbjørn sluttede af med 17:05. De præstationer rakte til en gentagelse af sejren fra sidste år med knapt 4½ minut ned til holdet “DTU Food” på anden pladsen. I alt deltog i år 209 hold. Både Asbjørn og Jeppe havde været i aktion dagen før, hvor de deltog i stafetløbet COP RUN Classic i København og begge løb 5 x 1000 m. Oven i det havde Asbjørn løbet “Gjensidige – Den Grønne Halvmaraton”, søndagen inden og her sat PR med tiden 1:13:11.

Resultatliste