søndag 14. maj
Af webmaster
Under Resultater
Rapport fra Tårnby Games 2017
I weekend den 6. og 7. maj startede TIF’s ungdomsafdeling udendørssæsonen med deltagelse i Tårnby Games 2017. Her var i alt 6 ungdommere til start på Tårnby Stadion.
Hos de 10-11 årige piger havde Liva Adelmann Christoffersen sin første start ved et udendørsstævne. Liva deltog på 60 m og forbedrede med tiden 10,93 s sin bedste indendørstid fra i vinters med 2 tiendedele. Både Mie Nervil Ipsen og Nikoline Graae er rykket op i aldersgruppen 12-13 år i år, og og prøvede derfor begge for første gang kræfter med 80 m distancen. Her blev Mie nr. 2 i sit indledende heat i tiden 11,95 s, mens Nikoline i samme heat løb 12,68 s. Da også Julius Adelmann Christoffersen er rykket op i aldersgruppen 12-13 år i år, så var også han for første gang til start på 80 m. Her blev han nr. 2 i sit indledende heat i tiden 12,14 s. Julius var den mest aktive TIF’er ved Tårnby Games, idet han også deltog i spydkast og på 200 m. I spydkast var der også øvelsesdebut til Julius, og her kastede han med det 400 g tunge spyd 20,87 m. På 200 m forbedrede satte Julius en stor flot personlig rekord i tiden 31,16 s. Det var en forbedring med over et sekund i forhold til han tid fra sidste års afslutningsstævne i Greve. Lauge Rasmussen havde en superflot weekend på Tårnby Stadion, hvor han deltog på både 600 m og 1500 m hos de 12-13 årige drenge. Om lørdagen satte Lauge personlig rekord med over 5 sekunder på 600 m og blev med tiden 1.45,55 nr. 8. Søndag blev det på 1500 til endnu en stor PR. Lauge blev nummer 9 med tiden 5.11,89 og også på denne distance var det en forbedring med over 5 sekunder. Hos de 14-15 årige drenge fungerede tilløbet ikke for Wilhelm Kopp i højdespring og han rev sig desværre ud allerede på begyndelseshøjden. Wilhelm fik dog alligevel en god weekend i det han leverede en meget flot indsats i længdespring dagen efter. Da det er Wilhelm’s første sæson i aldersgruppen 14-15 år, så skulle han for første gang prøve kræfter med længdespring med afsæt fra planke. Med 5,19 m i sit tredje forsøg nåede Wilhelmlige præcist med blandt de 6 deltagere der fik 6 forsøg, og med 5.36 m i sidste forsøg sprang han sig op på en flot 4. plads.