Nyheder - 2017

mandag 10. april

Af webmaster
Under Træning

Påskeferie i TIF’s ungdomsafdeling

Ungdomstræningen holder påskeferie til og med mandag den 17 april. Vi ser frem til at genoptage træningen med en flok veloplagte atleter onsdag den 19 april. Denne onsdag vil der også komme yderligere information om det interne klubstævne.

Hilsen Ungdomstrænerne

søndag 19. marts

Af webmaster
Under Klubben,Træning

Velkommen til 2 nye ungdomstrænere

Ungdomsafdelingen i Trongårdens IF har i løbet af efteråret og vinteren oplevet en stor medlemstilgang, og klubben har derfor udvidet ungdosmtrænerteamet med Jeppe Sidenius og Amalie Rasmussen. Jeppe er aktiv i klubben som mellem og langdistanceløber og har blandt andet tidligere været ungdomstræner i klubben i en årrække. Amalie har tidligere dyrket atletik i Greve og er specialiseret i sprint og hæk. Tilgangen af disse to rutinerede atleter betyder, at ungdomstrænerteamet og de aktive vil have de bedste muligheder for at bygge videre på den gode træning, når træningen flytter udendørs mandag 3. April.

mandag 13. marts

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra 3.afdeling af Kronborg Games

Tredje og sidste afdeling af vinterens Kronborg Games, blev afviklet lørdag den 11. marts i Snekkersten Idrætscenter. Fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling deltog Nikolaj Dibbern Aage, der var med i sit allerførste atletikstævne, Caroline Vilstrup, der var med i sit kun andet stævne, og Nikoline Graa, der startede med atletik helt tilbage i 2012.

Hos de 12-13 årige drenge fik Nikolaj en fin debut med 9,83 s på 60 m og 3,57 m i læmgdespring. Caroline og Nikoline deltog også i aldersgruppen 12-13 år og var begge med i 3 øvelser. Caroline blev nr. 11 på 60 m i tiden 9,16 s, mens Nicoline her med tiden 9,88 s forbedrede sin personlige rekord med et halvt sekund. I længdespring nåede Nicoline ud på 3,66 m og her var det Carolines tur til at sætte PR. Hun have have er supergodt første spring, hvor hun nåede ud på flotte 3,91 m. I kuglestød var der så PR til begge piger. Her stødte Caroline 6,12 m, mens det var Nicolines tur til at være en smule foran med 6,91 m.

Resultatlister

tirsdag 28. februar

Af webmaster
Under Resultater

Bronzemedalje til Wilhelm Kopp ved DM Ungdom Inde i Skive

Efter en pause i både 2015 og 2016, så er Trongårdens IF igen på medaljelisten ved et dansk ungsdomsmesterskab. Ved DM Ungdom Inde i Spar Nord Arena i Skive, der blev afviklet i weekenden 25 og 26 februar, repræsenterede Wilhelm Kopp Trongårdens IF’s ungdomsafdeling for fornem vis. Wilhelm deltog i sin favoritøvelse højdespring i aldersgruppen 14-15 år. Sidst i januar måned var Wilhelm flyvende og blev østdansk mester i højdespring med et spring på hele 1,73 m, men i Spar Nord Arena havde Wilhelm lidt problemer med teknikken og klarede bla. først højden 1,55 m i tredje forsøg, men måske var Wilhelm også en smule nervøs, da der var første gang han deltog i et så stort mesterskab. Wilhelm fik dog styr på teknikken igen, og med 1,64 m i tredje forsøg så sikrede Wilhelm en meget flot bronzemedalje og sin første tur op på medaljeskamlen ved et dansk mesterskab. Sølvmedaljen gik til Max K. Andersen, Randers Freja, ligeledes i højden 1,64 m, mens Kristian Roed Vestergaard, Silkeborg AK 77, blev dansk mester med højden 1,67 m.

Resultatliste

mandag 13. februar

Af webmaster
Under Træning

Vinterferie i ungdomsafdelingen i uge 7

Ungdomsafdelingen holder vinterferie i uge 7, og der vil dermed ikke være ungdomstræning fra og med den 13. februar og til den 19. februar. Første træningsdag efter vinterferien er dermed mandag den 20. februar.

søndag 29. januar

Af webmaster
Under Klubben,Træning

Venteliste for ungdomsgruppen 8 år til og med 11 år

Det har desværre været nødvendigt at indføre venteliste for ungdomsgruppen 8 år til og med 11 år. Ventelisten er indført for at sikre en optimal kvalitet af ungdomstræningen for denne aldersgruppe. Ventelisten består indtil bestyrelsen i Trongådens IF får ansat yderligere ungdomstrænere. For at tilmelde sig til ventelisten skriv til Formand Allan Prier via allan@prier1.dk.

Ungdom, der er ældre end 11 år, kan fortsat melde sig ind via de normale indmeldingsblanketter.

Bestyrelsen

<