Nyhed

fredag 11. maj

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Tårnby Games 2018

I weekenden den 5. og 6. maj blev Tårnby Games 2018 afviklet i næsten helt perfekte forhold med solskin og svag vind. Trongårdens IF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af 3 deltagere, som hver deltog i 2 konkurrencer.

Hos de 12-13 årige piger deltog Thea Lei Hansgaard i kuglestød og spydkast og sikrede sig en flot 3. plads i begge discipliner. I Kuglestød stødte Thea den 2 kg tunge kugle ud på 10,30 m, men hun i spydkast, hvor er redskabsvægten i aldersgruppen er 400 g, satte ny personlig rekord med kast i 6. og sidste forsøg på 24,55 m. Hos de 12-13 årige drenge leverede Valdemar Qvistgaard en meget stabil serie med kun 4 centimeter mellem korteste og længste spring. Det længste blev målt til 3,95 m og var dermed en tangering af Valdemars PR, som han satte indendørs i vinters. Valdemar fik en fin debut på 600 m distancen, hvor der i Valdemars heat var tæt kamp om placeringerne med kun knapt 3½ sekund mellem nr. 1 og 7. Valdemar blev nr. 4 i heatet i fine 1.55,42. Hos de 14-15 årige drenge vandt Lauge Rasmussen sit indledende heat på 800 m i tiden 2.22,03 og satte dermed personlig rekord med hele 7 sekunder. Det blev også til en kæmpestor PR til Lauge på 1500 m distancen, hvor Lauge løb 4.49,72 og dermed forbedrede sig med imponerende 21 sekunder.

Resultater