tirsdag 6. november
Af webmaster
Under Resultater
Rapport fra Øst-mesterskaberne Cross 2018 for ungdom
Øst-mesterskaberne Cross 2018 for ungdom blev afviklet lørdag den 3. november med Ballerup Atletik Klub som arrangør. Superdejligt at Ballerup Atletik Klub endnu engang påtog sig at arrangere et mesterskab. Skovlunde Bypark dannede rammen om et rigtigt fin arrangement og en god og hurtig cross-rute.
Hos de 12-13 årige drenge, der løb 3 km, blev Valdemar Qvistgaard nr. 9 i tiden 13:28,7. Hos de 14-15 årige drenge løb Lauge Rasmussen sig ind på en flot 4. plads. Distancen var her 4 km og med tiden 14:59,4 var Lauge kun 9 sekunder fra en bronzemedalje.