Nyhed

mandag 10. juni

Af webmaster
Under Resultater

3 førstepladser til Viola ved Copenhagen Open

I weekenden den 8. og 9. juni blev Hvidovre AM’s 2-dages atletikstævne for bøde ungdom og senior afviklet på Hvidovre Stadion. Trongårdens IF havde i alt 4 ungdommere til start og de måtte samme med de andre deltagere kæmpe med en temmelig kraftig og generende vind begge dage.

Hos de 11 årige piger have Viola Lei Hansgaard en fremragende weekend med hele 3 førstepladser og 2 personlige rekorder. På 60 m hæk løb Viola 12,07 s, hvilket var mere en 1 sekund hurtigere end hendes PR, men vinden var med 2,5 m/s lidt for kraftig til en officiel PR. Tiden rakte i en 2. plads i indledende heat og en plads i finalen. Denne stod Viola dog over, da hun prioriterede højdespringskonkurrencen i stedet for. Her sikrede Viola sig sejren ved at klare 1,32 m i sit sidst 3. og sidste forsøg på højden. I kuglestød blev det også det sejr og endda en meget sikker en. Viola var over 1½ meter foran nærmeste konkurrent og forbedrede med et stød på 9,45 m sin personlige rekord med hele 68 centimeter. Den 3. førsteplads og 2. personlige rekord sikrede Viola sig i spydkast. Her kastede hun det 400 g tunge spyd ud på 21,10 m, hvilket var en forbedring af PR med 1½ meter.

Hos de 14-15 årige drenge havde Viktor Bokmand også en fremragende weekend. I indledende heat på 100 m blev Viktor nr. 4 i tiden 12,55 s, og det var ny officiel personlig rekord med 0,22 s, da vinden her heldigvis var under de tilladte 2,0 m/s. I B-finalen på 100 m blev Viktor nr. 3 og med tiden 12,53 s i en medvind på 1,1 m/s forbedrede Viktor sin nye PR med 2 hundrededele. I længdespring tangerede Viktor i sit 5. forsøg sin personlige rekord med et spring på 5,41 m. Vikor’s længste spring, der rakte til en 6. plads i konkurrencen, var dog på 5.43 m, men her var vinden 2,6 m/s. På 3000 m hos de 14-15 årige drenge prøvede Valdemar Qvistgaard for første gang kræfter med den lange 3000 m distance og løb her fine 11.34,77.

Lauge Rasmussen deltog på 800 m hos de 16-17 årige drenge og hans heat endte med at blive hele 53 minutter forsinket i forhold til tidsskemaet. Det betød at Lauge nåede at gennemføre næsten en hel opvarmning en time før den forsinkede start. Lauge håndterede dog både den store forsinkelse og den temmelig kraftige vind på den ene langside meget flot, og efter en god afslutning passerede han målstregen i 2.10,79, hvilket rakte til en andenplads og var en forbedring på over 3 sekunder af hans PR fra Tårnby Games for em måned siden .

Resultatliste