Aflysning af al træning pga. coronavirus
Bestyrelsen i Trongårdens IF har for at være på linje med henstillinger og anbefalinger fra regeringen, Dansk Idrætsforbund (DIF), Dansk Atletik Forbund (DAF), Lyngby-Taabæk Kommune (LTK) m.f. besluttet at stoppe alle klub-baserede træningsaktiviteter til og med fredag den 27. marts. Dette både indendørs og udendørs.
Der vil IKKE være adgang til omklædning, styrkelokale og andre faciliteter i Lyngby Idrætsby som er lukket helt med de næste 14 dage.
Atletik er jo en individuel sport og derfor er det naturligvis alle medlemmer frit for at selv-træne i skoven, på veje og også på atletik stadion. Trongårdens bestyrelse henstiller dog til at dette sker individuelt / i mindre grupper og naturligvis under de generelle retningslinjer om rene hænder, ingen knus, 2 meter afstand mm.
Når bestyrelsen modtager nye retningslinjer orienterer vi i sagens natur jer alle og vi håber på at dette bliver en midlertidig afbrydelse af vores normale super gode trænings- og klubmiljø.
Med venlig hilsem
Bestyrelsen Trongårdens IF