Nyhed

søndag 14. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 4. og sidste runde af Vinterturneringen

4. og sidste runde af vinterturnering 2012/2013 for ungdom foregik i Lautrupparken i Ballerup, og var arrangeret af Bagsværd AC og Ballerup AK i fællesskab.

Trods rimelige varmegrader ifølge termometeret, gjorde en iskold vind sit til, at de fleste, der indfandt sig på grønsværen, lavede små hop på stedet under hele afviklingen. Men hvis vejret manglede lidt, så manglede arrangementet intet. Ruten var jævn, hurtig og næsten flad, så det var optimalt at løbe uden pigsko.

Rebekka Hjulgaard lagde ud hos de 10-11 årige piger, hvor distrancen var ca. 2,6 km. Rebekka var naturligvis bevidst om, at med en sejr i sidste runde, så ville hun stå lige på point med Marie Falkebo Jensen fra Sparta og dermed med mulighed for en delt 1. plads i hele den samlede turnering. Fra start lagde Marie sig i front med Rebekka lige efter, og ca 200 m før afslutningen af 2. omgang rykkede Rebekka forbi. Med en flot fight lykkedes det Rebekka at holde hele vejen hjem og var i mål 3 sekunder før Marie i tiden 11:07. De 2 udmattede piger fik dermed lov at dele den samlede 1. pladsen i vinterturneringen med hver 2 sejre og 2 andenpladser.

Hos de 12-13 årige drenge var de 3 musketerer i dagens anledning blevet til 2, nemlig Castor Loenvig og Felix Falck Jacobsen. De løb de ca. 3,3 km næsten ubesværet hjem i tæt følgeskab og var i mål i henholdsvis i tiden 15:52 og 15:59. Castor og Felix gennemførte dermed 4 ud af 4 runder og det gav en delt samlet 13. plads.

Hos de 14-15 årige piger sluttede Kristine Lund sin første vinterturnering af med et godt, veldisponeret løb. Kristine gemmenførte de næste 5 km coss i tiden 22:36 og det rakte et en 11. plads. Sammenlagt i vinterturneringen blev Kristine nr. 13.

Der var mulighed for en smut i svømmehallen inden præmieoverrækkelsen, og det benyttede drengene sig af. Til alle der genneførte mindst 3. runder f vinterturneringen, hvilket var samtlige TIF’s deltagere, var der en t-shirt som præmmie.

Resultater