onsdag 7. maj
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
Rapport fra Tårnby Games 2014
TIF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af 3 piger i Tårnby Games 2014, der blev afviklet i weekenden den 3. og 4. maj. Hos de 10-11 årige piger prøvede Emilie Mossin Nørregaard for første gang kræfter 100 m, som ser en lidt ualmindelig sprintdistance for aldersgruppen. Emilie blev nr. 3 i sit indledende heat i fine 16,05 s. Emilie deltog også i højdespring,. Her rev hun hun sig ud på starthøjden 0,95 m, men også på en svær opgave, idet starthøjden var lig med resultatet for Emilie i Glostrup Gamnes ugen før. Lea Dahl tangerede sin personlige rekord i højdespring hos de 12-13 årige piger med 1,20 m, og det er nu fjerde gang at Lea har klaret de 1,20 m. I kuglestød stødte Lea den 2,0 kg tunge kugle ud på 8,29 m og det rakte til en flot 7. plads i konkurrencen. Resultatet var en forbedring af hendes personlige rekord fra sidste år med over 1 meter! Hos den 16-17 årige fortsatte Tina sin fremgang i højdespring, hvor hun blev nr. 2 og klarede 1,66 m. Tina sprang ved DM indendørs for ungdom i vinters 1,69 m, men de 1,66 m er en forbedring af Tina’s udendørs PR fra sidste år med 1 centimeter.