søndag 31. august
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
Guld og sølv til Trongårdens IF ved DM ungdom
I weekenden den 30. og 31 august blev det danske mesterskaber på bane for ungdom afviklet på Østerbro Stadion med Sparta AM som arrangør. Her blev Trongårdens IF blev på fornem vis repræsenteret af mellemdistanceløberen Jeppe Sidenius på 800 m og 1500 m i aldersgruppen 19-22 år og i aldersgruppen 16-17 år af højdespringeren Tina Bischoff Gellin,der foruden sin favoritøvelse og også stillede til start på 100 m. Vejret var begge dage køligt, blæsende og med jævnlige regnbyger, og specielt regnbygerne var til en hel del gene specielt i de tekniske øvelser som f.eks.højdespring og ikke mindst for arrangørerne. Lørdag nat gav et meget kraftigt skybrud 104 mm regn i området og søndag morgen stod Østerbro Stadion mere eller mindre under vand. Med en kæmpestor indsats fra arrangøren Sparta AM og de mange frivillige hjælpere plus hjælp fra Brandvæsnet lykkedes det dog med kun en times forsinkelse at få afvikle søndagens program.
Tina lagde ud lørdag med 45 minutter før højdespringskonkurrancen at løbe 13,38 s i sit indledende heat heat på 100 m. Tiden, der trods en modvind på -1.0 m/s kun var 11 hundrededele fra Tina’s PR, kvalificerede hende til finalen. 100 m finalen, som blev løbet santidig med at højdespringskonkurrancen gik i gang, blev Tina nr. 8 i tiden 13,61 s. 2 x 100 m umiddelbar før en højdespringskonkurrence er måske ikke helt optimalt, men så var eventuelle DM nerver i hvert fald væk og det viste sig at der var masser af energi tilbage til favoritøvelsen. Tina ventede med at gå ind i højdespringskonkurrencen til højden 1,54 m og klarede denne og de efterfølgende højder til og med 1,63 m i første forsøg, mens hun rev ned 3 gange på 1,66 m. Præcist det samme gjorde Tina værste konkurrent Rikke Andersen, Sparta AM, der ligger nr. 1 på årets rangliste for de 16-17 årige piger med 1,70 m. Man blev enige om at springe om guldmedaljen ,og Tina og Rikke sprang derfor endnu engang på højden 1,66 m, hvor begge piger igen rev ned. Herefter blev overlæggeren sænket til 1,64 m. Rikke rev ned i sit første forsøg, mens Tina med et superflot spring klarede og dermed sikrede sig sejren og en tur øverst på præmieskamlen. Tina er nu dobbelt dansk mester i højdespring, idet hun også vandt guld ved DM ungdom inde i vinters.
På både 800 m og 1500m hos de 19 -22 årige drenge var der hård konkurrence i år og på forhånd var der på begge distancer 5 drenge, der med deres årsbedste tider kandiderede til en medalje. En af disse var Jeppe, der med store nye personlige rekorder på henholdsvis 1:55,22 og 4:03,15 for alvor er slået igennem i år. På lørdagens 1500 m blev der lagt meget, meget langsomt ud og første omgang blev tilbagelagt i ca. 79 s. Først efter ca. 900 m blev der sat fart på, idet Jeppe Harboe, Sparta AM, der med 3:54,15 havde feltes klart bedste PR men ikke har løbet 1500 m i år, gik frem og trak hård. Jeppe gik med og med knapt 300 m gik Jeppe i front og satsede hele butikken. Taktikken lykkedes næsten, men i udgangen af opløbssvinget passerede Mihn Cho, Sparta AM, ham og lige før målstregen pressede Christoffer Boll, KIF, og Jeppe Harboe sig desværre også forbi. Jeppe endte dermed på 4. pladsen i tiden 4.19,04 men med kun 48 hundrededele op 2. pladsen. Mihn Cho vandt sikkert i tiden 4:17,98. Også søndagens 800 m blev meget taktisk. Da løberne trak ind efter 100 m havde Jeppe et lille hul til feltet, men bakkede hurtigt af. Jeppe kom dog til ligge i front og med knapt 300 m igen satte Jeppe for alvor turbo på. Som dagen før trak Mihn Cho, der med en årsbedste på 1:50,63 var storfavorit, forbi ved indgangen til opløbet, men med en fascistisk finish lykkedes det Jeppe at hænge på. Mihn vandt i tiden 2:01,46, men Jeppe blev nr. 2 kun 14 hundrededele efter i tiden 2:01,60 og Christoffer Boll, blev nr. 3. i tiden 2:02,06. Jeppe har tidligere vunder bronzemedaljer, men det var Jeppe første sølvmedalje ved et dansk mesterskab.