fredag 21. april
Af webmaster
Under Aktiviteter,Arrangementer
Internt klubstævne for ungdom den 1. og 3. maj
Ungdomsafdelingen gentager succesen fra sidste år med at afholde et internt klubstævne. På denne måde får alle en mulighed for at prøve hvordan et atletikstævne forløber, så man er godt rustet til den kommende udendørs stævnesæson. Arrangementet forløber mandag d. 1/5 og onsdag d. 3/5. Stævnet bliver afviklet i den normale ungdomstræningstid dvs. mandag og onsdag fra kl. 17:00 til 18:30.
Disse to dage kan man løbe, springe og kaste i følgende fem discipliner:
- 60-100 M – afhængig af aldersgruppe
- 400 M
- Længdespring
- Kuglestød
- Boldkast/spydkast – afhængig af aldersgruppe
For at få et overblik over antal atleter og deres respektive aldersgruppe, bedes alle gå ind og skrive sig på Google dokument link: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1-WvopzXu-oS5L4o4G3bY2R2UcVIVQDzTQY1hgcb8hJw/edit?usp=sharing
For at få afviklet stævnet har vi behov for nogle medhjælpere. Det drejer som om 6 medhjælpere mandag d. 1/5 og 6 medhjælpere onsdag d. 3/5. Har I tid, kan I ligeledes skrive jer på, på Google dokumentet. Medhjælpere skal hjælpe til med nogle mindre og lette opgaver som opmåling og tidtagning og får en grundig instruktion.
Vi håber på et stærkt fremmøde både mandag og onsdag til to sjove og anderledes dage.
Med venlig hilsen
ungdomstrænerne