Nyhed

onsdag 17. maj

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra sæsonens første baneturneringensstævne

Årets baneturneringen består af i alt 10 stævner, der udgør 2017 Grand Prix Serien. Det første stævne blev afviklet tirsdag den 16. maj på Tårnby Stadion med Amager AC som arrangørklub. Trongårdens IF var kun repræsenteret af en enkelt løber, og det var måske ikke overraskende Jens Larsen, der gemmen de seneste sæsoner, hav været TIF’s nok flittigste deltager i Baneturneringen. Vejret var gråt og halvkoldt med temperaturer på 12-13 grader, men med svag vind var det egentligt ganske godt løbevejr. Jens deltog på 3000 m, hvor der var et kvinde heat med 13 deltagere og tre herre heat med i alt 41 deltagere. Til trods for det rimeligt store deltagerantal på 3000 m, så kom Jens desværre til at løbe alene fra start til mål i sit heat, men den udfordring håndterede han meget flot. Jens løb meget stabile omgangstider på 88-90 sekunder og fik noteret fine 11.07,95. Hurtigste kvinde blev med tiden 9.20,63 Maja Alm, der tilhøre den absolutte verdenselite i orienteringsløb, mens Magnus Dewett, Herning LK, var hurtigst hos mændene i tiden 8.47,19.

Resultatliste