Nyhed

søndag 24. juni

Af webmaster
Under Resultater

Masser af medaljer til Thea og Viola ved øst mesterskaberne for ungdom

I weekenden den 16. og 17. juni blev øst mesterskaberne for ungdom afviklet på Ballerup Atletik Stadion, hvor Ballerup Atletik Klub endnu en gang var arrangør. Her var Trongårdens IF’s ungdomsafdeling repræsenteret på fornem vis af søstrene Viola og Thea Lei Hansgaard tilsammen vand hele 6 medaljer, hvoraf de 3 var af guld.

Hos de 11 årige piger lagde Viola ud lørdag med højdespring. Her leverede Viola en meget flot konkurrence og forbedrede sin personlig rekord flere gange. Viola klarede 1,28 m i andet forsøg og sikrede sig dermed en meget flot guldmedalje og en forbedring af sin PR fra Glostrup Games med hele 7 centimeter. Samtidig med højdespring deltog Viola også i kuglestød og også her sikrede hun sig en plads øverst på podiet. Viola vandt en sikker sejr med et stød på 7,29 m. Søndag løb Viola først 60 m hæk, hvor hun blev nr. 5 og forbedrede sin personlige rekord til 10,21 s. Viola sluttede stævnet af med boldkast, hvor sendte den 145 g tunge bold ud på 29,31 m. Det rakte til en sølvmedalje og dermed hendes tredje tur på medaljeskamlen.

Thea lagde lørdag ud med 60 m hæk hos de 13 årige piger. Her blev hun nummer 5 i tiden 10,41 s og forbedrede sin personlige med ½ sekund. Umiddelbart efter deltog Thea i længdespring, hvor der var tæt kamp om medaljerne. Efter 3 runder lå Thea på 5. pladsen, men rykkede op på 4. pladsen i næste runde og op på 2. pladsen i 5. runde. Thea blev dog overgået af en enkelt konkurrent i sidste runde og sluttede dermed på 3. pladsen med 4,83 m. Søndag startede Thea med spydkast, og her sikrede hun sig en flot guldmedalje med et kast på 30,30 m i 6. og sidste forsøg. Thea’s sidste øvelse var kuglestød, hvor hun allerede har forbedret sig meget i år. I Ballerup blev det til endnu en forbedring og endda en stor en af slagsen. I 5. forsøg stødte Thea 10,93 m og forbedrede in PR med hele 33 centimeter. Dermed sikrede Thea sig også en flot sølvmedalje og i lighed med sin søster sin 3. tur på medaljeskamlen.

Resultater