lørdag 14. august
Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret
Vær opmærksom på trafikproblemer i Lyngby på søndag !
Søndag den 15. august afvikles Nordeuropas største Ironman triatlonstævne, Challenge Copenhagen, for første gang i Københavns og Nordsjællands gader. De 180 km cykling foregår på offentlig vej og af sikkerhshensyn for både deltagere og borgere er vejene i deltagernes kørselsretning lukket for den øvrige trafik. Dermed ensrettes de involverede veje og den øvrige trafik afvikles i den modsatte side af vejen.
Blandt andet vil Kongevejen, som Sorgenfri Slotspark vender ud imod, være lukket for almindelig kørsel i det ene sydgående spor fra Vasevej til Virumvej i tidsrummet mellem 8.30 og 17.00 søndag den 15. august.
Skal du deltage i Danske Banks Grønne Mil i Sorgenfri Slotspark på søndag, så anbefales det at tage afsted hjemmefra i god tid og eventuelt checke om du bliver berørt af de trafikale ændringer inden du tager af sted.
Du kan finde detaljerede oplysninger om søndagens trafikale forhold i Lyngby på www.challengecopenhagen.com/trafik.