Nyheder - Ikke kategoriseret

mandag 2. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Jeppe is back

Den 26. indledte Jeppe Sidenius banesæsonen i første runde af baneturneringen på Bagsværd Stadion, hvor Bagsværd AC stod for arrangementet. Det var på grund af i skadesplaget 2015 Jeppes første start på bane siden august 2014, og han leverede et meget flot comeback. Til trods for at det var Jeppes debut på 5000 m distancen og til trods for at vejret med en temperatur kun lige over frysepunktet bestemt ikke var optimalt, så leverede Jeppe en meget flot præstation. Jeppe blev nr. 4 i A-heatet i tiden 15.49,47 og tiden var et halvt minut hurtigere end hans bedste tid på 5 km landevej. Hurtigst på 5000 m var Joakim Weel Rosbo, Bagsværd AC, der løb 15.04,95.

Resultatliste

tirsdag 22. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Påskeferie i ungdomsafdelingen og start på undendørstræning

Ungdomstræningen holder påskeferie fra og med mandag den 21. marts indtil tirsdag den 29 marts. Når træningen starter igen onsdag den 30. marts vil den foregå udendørs på Lyngby Atletikstadion (ligger lige nord for svømmehallen) – så husk varmt tøj!

Træningstiderne vil fortsat være følgende

  • Mandage og onsdage kl 17:00 – 18:30
  • Lørdage kl 10:00 – 12:00 (fra og med 13 år)

Ungdomstrænerne vil meget gerne have en hjælpende hånd med mindre opgaver i løbet af året, som eksempelvis stævnetilmeldinger eller sociale tiltag. Hvis I har tid/lyst til at hjælpe med dette bedes I kontakte ungdomstrænerne.

Med venlig hilsen
Ungdomstrænerne

tirsdag 22. marts

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Lyngby Games afholdes ikke i 2016

Bestyrelsen i Trongårdens IF har besluttet, at vi i den kommende sæson desværre ikke afholder Lyngby Games, da vi har vurderet at forholdet mellem indsats og udbytte simpelthen har været for dårligt.

Vi vil henover sommeren re-tænke koncept og opsætning omkring Lyngby Games og forhåbentlig vende stærkt tilbage i 2017

søndag 20. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Imponerende ½ marathon af Jens Larsen i Griseløbet

Jens_Griseloebet_2016

Søndag den 20. marts deltog Jens Larsen i Griseløbet, der er en klassisk forårsbebuder blandt løbere. Griseløbet arrangeres af SNIK og distancerne er 5 km, 10 km og ½ marathon. Jens, der har haft en god og stabil træning i vinter, stillede til start på ½ marathon distancen efter en konkurrence pause på knapt ½ år. Jens lagde ud med 20:43 efter 5 km og det var umiddelbart et lidt optimistisk tempo – men det viste sig at det var det slet ikke. Tempoet blev nemlig holdt med 20:44, 20:37 og 20:50 på de næste tre 5 km og Jens nåede målstregen i imponerende 1:27:14. Tiden rakte til en 12. plads blandt mændene en en meget flot førsteplads i aldersgruppen 50-54 år.

Vinder på ½ maraton distancen hos mændene blev Michael Jeppesen i tiden 1:12:12, mens sejren hos kvinderne gik til Pia Joan Sørensen i tiden 1:25:18. På 10 km distance var hurtigste mand og kvinde henholdsvis Kristian Munk Nielsen i tiden 33:07 og Malene Munkholm i tiden 37:24. Endelig var hurtigste mand og kvinde på 5 km distancen henholdsvis Daniel Bækkegård i tiden 16:03 og Bendix Müller i tiden 21:07.

Resultatelister

mandag 7. marts

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Resultater fra 5. afdeling af Frostcup

5. og sidste afdeling af POLAR Frostcup 2015/2016 blev afviklet den 6. marts med Events4u og Trongårdens IF som arrangør. Det var 5. gang i træk at Trongårdens IF var med til at arrangerer en afdeling af Frostcup, og som sædvanligt blev der løbet distancerne 5 km og 10 km på en 2,5 km rundstrækning på DTU med start og mål på Studentertorvet. Heldigvis var der i år næsten ingen vind, men ellers var vejret næsten en tro kopi af vejret sidste år. En temperatur på 3-4 grader og regnvejr lige fra morgenstunden, der efterhånden gik over i slud, gav både arrangører og deltager en særdeles våd og kold oplevelse.

På 5km distancen var Kent Nørmark hurtigst ti tiden 16:29, mens Signe Meisner-Jensen var hurtigst hos kvinderne i tiden 17:38. På den dobbelte distance var Patrick Leese første over målstregen i tiden 33:34, mens Kamilla Vallin vandt hos kvinderne i tiden 37:58.

lørdag 23. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Ny ungdomstræner i Trongårdens IF

Trongårdens IF styrkede i oktober 2015 ungdomstrænerstaben med Lefteris Kastrinakis. Lefteris har en stærk teoretisk og praktisk baggrund med en universitetsgrad i idræt og pædagogik samt adskillige års erfaring som atletiktræner i Grækenland. Herudover har han tidligere selv dyrket atletik på eliteniveau og glæder sig meget til at viderebringe hans viden og erfaring.

<