Nyheder - Ikke kategoriseret

tirsdag 9. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Masser af flotte TIF præstationer i årets Eremitageløb

Udgave nummer 44 af Eremitageløbet i Dyrehaven blev afviklet søndag den 7. oktober, og som sædvanlig lukkede tilmeldingen ved 19.000 deltagere. Den første del af efteråret har været temmelig vådt og koldt, men heldigvis så var vejret med de mange deltager og tilskuere og under hele løbet skinnede solen.

Af de 44 afviklede Eremitageløb har Søren Bentsen nu deltaget i imponerende 32 af slagsen. I søndags var Søren tvivlsom på grund af en baglårsskade, men han valget at gøre forsøget. Efter en forsigtig åbning på de første 5 km kunne Søren øge tempoet, og det lykkedes ham at nå målstregen i 59:38. Dermed var det 25. gang at Søren var under 1 time. Jens Larsen havde også store problemer med et baglår og måtte på grund af denne skade udgå efter den halve distance i Berlin Marathon en uge tidligere. Men hvis man kan løbe 21 km i Berlin kan man vel også løbe 13,3 km i Dyrehaven, så Jens var selvfølgelig til start i Dyrehaven. Selv om Jens ikke kunne løbe for fuld kraft, så passerede han alligevel 10 km i tiden 41:16 og var i mål i fine 55:52. Det var dermed ikke mindre end 27. gang i træk at Jens har gennemført Eremitageløbet. Sverre Patursson Vange tilhører også gruppen af TIF’ere med særdeles stor Eremitageløbserfaring, og at Sverre ved siden af sin lange stangsprinskarriere og har løbetrænet en hel del beviste han endnu en gang i søndags. Sverre løb denne gang 56:05 og var dermed ½ minut hurtigere end sidste år. Per A. Jørgensen, der er endnu en af TIF’s erfarne Eremitageløbere, var en smule bekymret over om han nåede under 1 time i år efter et opvarmingsløb på 10 km lige under 45 minutter en uge før Eremitageløber. Bekymringen var dog helt ubegrundet, idet Per passerede 10 km i fine 43:11 og holdt et det høje tempo til mål, som blev nået 57:59. Tiden var endda 8 sekunder hurtigere end sidste år.

Hurtigste TIF’er var endnu en gang Claus Damgaard Nielsen. Claus har en PR i Eremitageløbet så hurtig som 41:06 fra 2002 og den tid havde i 2012 udgaven rakt til en sikker 2. plads 8 sekunder efter vinderen. Claus har i år for alvor genoptaget løbetræningen med et godt Eremitageløb som primære målsætning og det lykkedes. Med tiden 47:00 forbedrede Claus sin tid fra sidste år med over 2 minutter og løb i mål som nummer 42 og som 9 i sin aldersgruppe 40-44 år. Næst hurtigst var Jeppe Sidenius, der selv om han ikke er mellemdistanceløber og som en af de få, formåede at øge tempoet på de sidste hårde og kuperede 3 km. Jeppe satte ny personlig Eremitageløbsrekord med 54:47 og forbedrede sin tid med mere en 4 minutter i forhold til sidste år. Martin Steen Mortensen have en rigtig god Eremitageløbsdebut. Martin var ved 10 km med tiden 46:16 næsten 2 minutter hurtigere en sin årsbedste på distancen og Martin kæmpede sig i mål i tiden 1:02:11.

TIF’s ungdomsafdelingen var repræsenteret af 14 årige Magnus Hamann Poulsen og 10 årige Rebekka Hjulgaard, der begge løb i aldersgruppen til og med 14 år. Efter en flot slutspurt på de sidste kilometre løb Magnus i mål på en 26. plads i sin aldersgruppe i tiden 1:01:32 og forberede dermed rekorden med hele 9 minutter. Rebekka var ikke mange sekunder efter Magnus og med tiden 1:01:46 forbedrede Rebekka sin rekord fra sidste år med 1½ sekund. Rebekkas imponerende løb rakte til en meget flot 2. plads i hos pigerne til og med 14 år.

Lisbeth var vidst ikke landet helt endnu efter sit fremragende løb i Berlin Marathon for hun var i hvert fald stadig flyvende i Dyrehaven. Med den flotte tid 56:05 placerede Lisbeth sig som nr. 38 hos kvinderne og som nr. 4 i sin aldersgruppe 45-49 år. Natasja Munch deltog i sit 3. Eremitageløb og forbedrede efter et godt disponeret løb og en 10 km tid på 45:24 sin Eremitageløbsrekord med 1 minut, så den nu lyder på 1:00:52. TIF’s løbegruppe var også repræsenteret af islandske Arndis Yr Hafthorsdotti. Til trods for en start lidt nede i det store felt, løb Arndis sig ind på en meget flot 7. plads hos kvinderne i tiden 52:17.

Der var i Dyrehaven også et dejligt gensyn med mange gamle TIF’ere og at dømme efter tiderne må mange af dem selvtræne lidt derhjemme. Blandt dem det lykkedes at få øje på i mængden var Frederik Pilehave der løb fine 57:00 og en hård kæmpende Jesper Werling, der løb 51:18 og kom i mål som nr. 201.

Vinder hos mændene blev Morten Munkholm, der med tiden 40:58 vandt for tredje år i træk. Sara Sig Møller vandt en meget sikker sejr hos kvinderne i tiden 47:07.

Resultater

fredag 5. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Afslutningsstævnet i Greve

Sommersæsonens sidste store atletikstævne er traditionen tro Afslutningsstævnet i Greve og i år blev det afviklet i weekenden 29. og 30. september. Trongårdens IF havde deltagelse af både ungdommere og seniorer og havde i alt 9 aktive TIOF’ere til start på Greve Stadion.

Hos de 8-9 årige piger deltog Emilie Mossin Nørregaard på 200 m og i længdespring og i begge øvelser blev det til en meget stor forbedring af den personlige rekord fra Lyngby Games. På 200 m løb Emilie 38,61 s og forbedrede sig med 2½ sekund og i længdespring forbedrede Emilie rekorden med ½ meter til nu 2,76 m. Hos de 8-9 årige drenge debuterede Marco Mönkemöller på 60 m med fine 11,05 s I længdespring lykkedes det lige præcist Marco at forbedre sin PR fra Lyngby Games med en enkelt centimeter til nu 2,82 m.

Alexander Lykke Ullstad debuterede i længdespring hos de 11 årige drenge og nåede allerede i først forsøg ud på 3,25 m. I højdespring forbedre Alexander sin personlige rekord sat 14 dage tidligere ved de østdanske mesterskaber for ungdomshold med 5 centimeter og sprang 1,10 m. Hos de 12 årige piger nåede Matilde Willer i begge sine to sidste forsøg ud på 3,64 m og forbedrede dermed sin PR fra Lyngby Games med 6 centimeter.

Hos de 14-15 årige piger havde Tina Bischoff Gellin en travl weekend med i alt 5 starter. I højdespring tangerede Tina sin personlig rekord på 1,45 m. Højden blev klaret i første forsøg, og dermed sikrede Tina sig en flot sejr og en tur øverst på sejrsskamlen. I kuglestød, der blev afviklet samtidigt med højdespring, blev Tina nr. 5 med et stød på 7,69 m. I sit indledende heat på 100 m løb Tina et superflot løb i tiden 13,52 s. Tiden var personlig rekord med over ½ sekund og rakte til en plads i finalen. I finalen var vinden vendt og med en modvind på -1,0 m/s løb Tina her 14,17 s. Hos de 14-15 årige drenge debuterede Magnus Hamann Poulsen på 100 m hæk, hvor han blev nr. 6 i tiden 18,20 s. Magnus har løbet kort hæk tidligere, men det var første gang at distancen var 100 m og at hækkehøjden var oppe på 83,8 cm. I længdespring blev det til 4,33 m med en modvind på hele -2,2 m/s, og det har Magnus kun overgået en gang tidligere. Resultatet rakte til en 9. plads og samme placering fik Magnus på 200 m. Her løb Magnus fine 27,64 s og satte dermed personlig rekord med 0,28 s.

Hos senior kvinderne havde Clara Fonnesbæk Jensen desværre meget lidt konkurrence på sprintdistancerne, men lave efterårstemperaturer er bestemt heller ikke ideelle forhold for sprinterne. Alligevel formåede Clara at levere 2 flotte præstationer. På 100 m løb Clara med tiden 13,36 s at løbe in 3. hurtigste 100 m nogensinde, og på 200 m satte Clara personlig rekord ned næste et helt sekund og løb 28,81 s. Hos senior mændene var mellemdistanceløberne Jeppe Sidenius og Ivano Eligio Castelli til start. For Jeppe var det sæsonens første start og han var derfor naturligvis en smule ”konkurrence-rusten”. Efter en lidt for langsom første omgang, slutte Jeppe fint af og løb i mål som nr. 4 i tiden 2.03,19. På 1500 m lagde Ivano sig i front fra start, men en langsom anden omgang kom til at koste mange sekunder. Efter et tæt spurtopgør sejrede Ivano i tiden 4.13,63, hvilket var en forbedring af klubårsbedste med godt 2½ sekund.

Resultatliste

fredag 5. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen træning på Lyngby Stadion onsdag d. 31/10

Det vil ikke mære muligt at træne på Lyngby Stadion onsdag den 31. oktober, idet Lyngby Boldklub her skal spille hjemmekamp i 4. runde af pokalturneringen (DBU Pokalen) mod AGF. Der er kampstart kl 19:00.

onsdag 3. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 25/10

Kære TIF’er

2012 har på godt og ondt været et af de mest begivenhedsrige år i vores lille forenings historie – desværre kan 2012 faktisk også vise sig at blive det sidste leveår for Trongårdens IF.

I sommers besluttede Kommunalbestyrelsen i Lyngby Taarbæk Kommune således at nedrive det eksisterende Lyngby Stadion og i stedet bygge en fodboldarena, der lever op til DBU’s krav. Som en konsekvens heraf står TIF uden trænings- og stævnefaciliteter i en periode på i hvert fald 1½-2 år… måske meget længere.

Også årets generalforsamling kan blive meget begivenhedsrig. En stor og vigtig del af bestyrelsen har givet op i kampen mod Kommunen og har forståeligt nok valgt at kaste håndklædet i ringen.

Tiden er nu inde til, at alle dem, der stadig har energien og kampgejsten i behold, træder frem og gør en indsats for Trongårdens IF. Dette arbejde starter med at betale kontingent for de seneste måneder og naturligvis møde op på generalforsamlingen (Se indkaldelsen på nedenfor), og der bidrager til klubbens fremtid i form af kommentarer, stemmeret og ikke mindst engagement og arbejdskraft. Der er plads til og brug for alle.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag, den 25. oktober 2012, kl. 20.00
Mødelokale 3, Lyngby Stadion

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før 25-10-12)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    1. På ordinært valg
      • Næstformand (Jens Larsen er ikke villig til genvalg – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Kasserer (Finn Schmidt er villig til genvalg)
      • Formand for seniorudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Formand for informationsudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Revisor (Jens Larsen er ikke villig til genvalg – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Revisorsuppleant (Søren Rasmussen er (måske) villig til genvalg)
    2. På valg udenfor tur
      • Formand (Vakant – Allan Prier proforma formand, men fratrådte egentligt sidste år – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Formand for stævneudvalg (Karsten Nielsen fratræder – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Aktivrepræsentant (Janne Nexø fratræder – Bestyrelsen har ingen kandidat)
    3. Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets Atlet og Årets klubkammerat
    • Diskussion af rammer for videreførelse af Trongårdens IF (alternativt diskussion af rammer for lukning af biksen)

onsdag 3. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra efterårsudgaven af Griseløbet.

Efterårsudgaven af Griseløbet, der arrangeres af SNIK, blev afviklet søndag den 30. september og havde deltagelse af 3 TIF’ere. Særdeles talentfulde Rebekka Dybdahl Hjulgaard deltog på 5 km distancen og løb sig ind på en 4. plads hos kvinderne i den superflotte tid 20:52. Dermed forbedre Rebekka sin personlige rekord sat i årets forårsudgave af Griseløbet med hele 26 sekunder. Rebekka kom på sejersskamlen, idet tiden rakte til en 2. plads i aldersklassen til og med 14 år for Rebekka, der kun er 10 år gammel. Også Natasja Munch deltog 5 km distancen og løb sig ind på en 6. plads i fine 21:11. På den dobbelte distance blev Claus Damgaard Nielsen nr. 8 i tiden 36:32 og var dermed kun 2 sekunder fra sin åsrbedste. Både Natasja og Claus brugte Griseløbet som en sidste forberedelse til efterårets store opgave, som er Eremitageløbet søndag den 7. oktober.

På kvindernes 5 km vandt Helene Thorpholm i tiden 19:49, mens sejren hos mændene gik til Martin Fuglkjær Kristensen i tiden 17:04. På den dobbelte distance vandt Kasper Laumann Hartlev i tiden 32:33. På kvindernes 10 km vandt Arndis Hafborsdottir i fine 38:10. Arndis, der er fra Island og på studieophold i Danmark, er netop begyndt at træne med i TIF’s løbegruppe.

Resultatliste

tirsdag 2. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Berlin Marathon 2012

Efter et års fravær var Trongårdens IF igen i år repræsenteret i Berlin Marathon, der i år blev afviklet søndag den 30. september. TIF’s trup bestod af 1 træner, 2 supportere og løberne Jens Larsen, Søren-Nikolaj Rasmusen, Karen Wonsyld, Lisbeth Jørgensen samt Martin Søe, der er flyttet fra Lyngby, men var vendt til tilbage på en gæstevisit i TIF’s Berlin Marathon trup. Berlin hører til blandt verdens 5 største marathonløb og er et fantastisk arrangement med ca. 40.00 tilmeldte løbere, hvoraf mere end 5000 er danske. I modsætning til for 2 år siden var vejret denne gang næsten helt perfekt med svag vind, strålende solskin hele dagen og temperaturerne omkring 8-9 grader ved løsstart kl. 9:00 og stigende til 17-18 grader i løbet af eftermiddagen.

På trods af absolut ingen specifik marathon træning og en meget sen beslutning om overhoved at begive sig ud på de 42,195 km, så leverede Lisbeth en helt fantastisk præstation. Halvmarathon blev passeret i højt humør i tiden 1:37,33, hvilket var 43 sekunder langsommere en da Lisbeth løb Berlin Marathon for 2 år siden. På den hårde anden halvdel formåede Lisbeth at holde en høj og stabil fart hele vejen til målstregen. Dermed nåede Lisbeth målstregen i tiden 3:17:51 og slog sin 2 år gamle Berlin tid med over 1 minut. Præstationen rakte til en imponerende samlet placering som 164 hos kvinderne og en placering som nr. 22 i sin aldersgruppe 45-49 år. Karen passerede halvmarathon i 1:40:36 og var dermed 3 minutter foran tidsskemaet fra sit PR løb i Berlin for 2 år siden, hvor Karen nåede i mål på 3:29:12. Karen holdt det høje tempo og var rigtig godt løbende frem til 34 km, hvor hun begyndte at få problemerne med benene. Ved 35 km var Karen stadig knapt 3 minutter foran tidsskemaet fra PR løbet, men benene var nu helt færdige og de sidste 7 km blev en meget hård kamp for overhoved at nå frem til målstregen. De sidste 2 km i ca. 7 min/km tempo blev tilbage på ren vilje, men det lykkes Karen at holde gang i benene hele vejen til målstregen, som blev passeret i 3:36:05. Dermed blev Karen nr. 562 blandt de i alt 7889 gennemførende kvinder og nr. 107 i sin aldersgruppe 30-34 år.

For hverken Jens eller Søren-Nikolaj have forberedelserne til Berlin Marathon været optimal, men begge valgte alligevel at gøre et forsøg på at gennemføre de 42,195 km i Berlin’s gader. Jens åbnede rigtigt godt og var endda ved 10 km nogle sekunder hurtigere en da han løb flotte 3:03:55 for 2 år siden. Desværre dukkede den baglårsskade som Jens har kæmpet med hele sommeren op igen og gjorde det umuligt at gennemføre. Jens valget dog at fortsætte indtil halvmarathon og at formen var der til en rigtigt godt løb, kan ses af at Jens trods baglårsproblemerne (og en tissepause) formåede nå halvmarathon passeringen i tiden 1:32:27. Søren-Nikolaj’s åbnede optimistisk, men dog stadig konservativt i forhold til hans debut marathon sidste år i Copenhagen Marathon, hvor han løb 3:16:25. Halvmarathon blev nået i fine 1:39:21, hvilket var 4 minutter langsommere en i Copenhagen Marathon. Ikke helt overraskende begyndte manglende træningsmænge dog at blive mærkbar efter 24-25 km og ved 34 km var både benene og energien fuldstændigt brugt op. Søren-Nikolaj kæmpede sig dog alligevel videre yderligere 3 km frem på ruten, men ved 37 km besluttede Søren-Nikolaj og træneren i fællesskab, at det var bedst at stoppe. Martin løb et meget veldisponeret løb og var ved halvmaraton ca. 30 sekunder hurtigere end i sit PR løb i Berlin i 2009. I modsætning til for 3 år siden formåede Martin denne gang at holde et god tempo på den anden halvdel og kunne derfor løbe i mål i flotte 3:46:19 og dermed skære hele 12 minutter af sin personlige rekord.

På supportersiden have Henrik og Jesper en travl og hektisk dag og var for at kunne heppe så mange steder på ruten som muligt nok dem, der nåede at tilbagelægge flest kilometre i Berlin – de fleste dog siddende i et U-Bane tog.

Med i Berlin Marthon er altid nogen af verdens allerbedste marathonløbere og dennegang var hurtigste mand Geoffrey Mutai fra kenya i tiden 2:04:15, mens landsmanden Dennis Kimetto kun var 1 sekund efter og yderligere 6 kenyanere løb under 2:10. Hos kvinderne vandt Aberu Kebede fra Etiopien i tiden 2:20:30 og her var der 6 kvinder under 2:30. Bedste danske kvinde blev Vibeke Houlborg på en flot 16. plads i tiden 2:49:45, men Lars Budolfsen på 20. pladsen blev bedste dansker på herresiden.

Resultatliste

<