Nyheder - Ikke kategoriseret

mandag 31. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Glostrup Games 2010

Trongården havde 6 ungdomsdeltagere med til dette års Glostrup Games, der blev afviklet lørdag den 29. maj. Stævnet startede i noget, der så ud til hurtigt at kunne blive til regn, men heldigvis vandt solen, og det blev en god forårsdag med kun let vind.

Pigerne var rigtig godt kørende. Katharina Dalsgaard (98) lagde ud med at gå i finalen på 80 m med ny PR i tiden 11,2 s. I finalen blev det til en næsten ligeså flot tid med 11,54. I højde tangerede Katharina sin PR med 1,30 m og blev nr. 8. På 200 m blev hun i det hurtigste heat trukket frem til en ny PR i tiden 30,06 s. Endelig sluttede hun af med et boldkast på 3,.57 m, som var endnu en PR, og som gav hende en fin 5. plads.

Maria H. B. Andersen (98) nåede ikke med i 80 m finalen, men fik med 12,3 s en god tid. Hun deltog desuden på 200 m i samme heat som Katharina, og fik her tiden, 30.52, hvilket er PR med 8/100 sekund. I længde blev det til 4,02 m (+0.1). Til sidst skulle Katharina ud på mellemdistancen 1000 m, som hun suverænt vandt i tiden 3.20,44 med 4 sek. ned til nærmeste konkurrent. Med tiden, der var ny PR med 9 sekunder, rykker Maria 2 pladser op på TIF’s Top-10 rangliste på 1000 m, hvor hun nu er nr. 7. RIGTIG FLOT !

Frederik Hoff (96) og Magnus Windfeld (97) prøvede spydkast for første gang og gjorde det godt med hhv. 22,36 m og 17,68 m. Magnus deltog udenfor konkurrence som 13-årig i 14-15 årige-gruppen. Sidst på dagen prøvede Frederik kræfter med sin (måske) favorit distance 1500 m. Det blev til en 4. plads, kun overgået af en enkelt Spartaner på egen alder. Tiden blev 4.45,20 og der var tæt på pr. Der skal ikke så meget træning til før Frederik hænger på førergruppen helt til målstregen.

Kasper la Cour (98) sad fast i motorvejstrafikken ca. ½ time men nåede lige fint over prøvespringet på 1.10 m i højde. Desværre sprang han herefter ukoncentreret ind i stangen 3 gange på 1.0 m og var færdig i den øvelse! På 200 m vandt Kasper sit heat i tiden 31.41 og blev samlet nr. 9. I længde havde han 3 flotte spring, der alle så ud til at være over 4 m – men alle også overtrådt. Herefter stødte Kasper kugle for første gang, som derfor blev PR med 5,34 m. I stedet for at tage hjem med dårlig fod, gennemførte Kasper til sidst 1000 m i tiden 3.51,58 uden at løbe sig ud.

Magnus Hamann Poulsen (98) undgik (dvs i sin fars bil) med en u-vending motorvejstrafikken og lagde ud med boldkast, hvor bedste kast blev noteret til 30,40 m. Det var ca. 4 m fra PR, men det gav ham en fin 8. plads. Han var herefter med i længdespring, hvor han nåede ude på 3,84 m (-0,8). Springet var et lille stykke fra hans PR som er 4,07 m og rakte desværre ikke til finalespringsrunden. Magnus ’s sidste konkurrence var kuglestød, hvor bedste notering blev på 6,43 m, som var PR i det det var første gang han prøvede kræfter med en 3 kg kugle.

Resultatliste

søndag 30. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Tidskema for Lyngby Games 2010

Så er tidsskemaet for Lyngby Games 2010 klart – du finder det her.

Husk at tage solcreme med på Lyngby Stadion den 5. og 6. juni for nu er sommeren på vej !

søndag 30. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Oversigt over registrerede tilmeldinger til Lyngby Games 2010

Du kan nu se oversigt over registrerede tilmeldinger til Lyngby Games 2010. Der er pt. i alt 1048 starter til stævnet, der afvikles d. 5.-6. juni.

Eftertilmelding er mulig mod betaling af 2 x startgebyr. Eftertilmeldinger med angivelse af navn, klub, fødselsår, øvelser og bedstenotering i 2009/2010 skal sendes til lyngbygames@tif.dk. På stævnedagene er eftertilmelding mulig indtil en time før øvelsesstart.

søndag 23. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Copenhagen Marathon

Årets Copenhagen Marathon den 23 maj satte igen i år deltagerrekord med over 12.000 tilmeldte løbere og de skulle prøve kræfter med en  ny rute med start og mål på Islandsbrygge. På trods af at ruten er næsten helt flad er den alligevel temmelig krævende på grund af de rigtigt mange sving og det til tider temmeligt ujævne underlag med bl.a. en del strækninger med brosten. Samtidigt var en generende vind med til at tappe kræfterne ud af løberne.

Jesper Drøgemüller skulle prøve kræfter med de 41,195 km for 3 gang og Copenhagen Marthon fo 2. gang. Jesper åbnede lige lovligt optimistisk med 18:51 på de første 5 km og med 19:17 og 19:07 på de 2 efterfølgende 5 km stykker.  ½ marathon blev passeret i imponerende 1:21:09 og Jesper lå her ca.  3 minuter  foran sin tidsplan.  Ved 30 km, der blev passeret i 1:56:28 i 4 min/km tempo, var Jesper stadig godt løbende, men ved 35 var kræfterne ved at være brugt op. De sidste 7 km blev en kamp for at komme i mål, men en kræftanstrengelse på den sidste kilometer lykkedes det at komme i mål i en tid under de magiske 3 timer. Med tiden 2:59:19 blev Jepser nr. 43 i sin aldersgruppe 35-39 år og 185 sammenlagt i årets Copenhagen Marathon. Tiden var ca. 4½ minut fra Jespers PR på 2:54:57.

Til start for Trongårdens IF var også Steen Hoff, der skulle ud på de 42,195 km for første gang. Steen passerede ½ marathon i 1:51:29 og hold næsten tempoet på den anden halvdel. Tiden 3.57:20 fik Steen en samlet placering som nr. 4161 og som nr. 488 i sin aldersgruppe 45-49 år.

Copenhagen Marathon og dermed årets danske mesterskab på marathon blev Mikkel Kleis, AGF, i tiden 2:22:29, mens Colleen De Reuck, USA, vandt hos kvinderne i den meget flotte tid 2:30:51. Her blev Anne-Mette Aagaard, Sparta AM, med tiden 2:38:49 nr. 2 og dermed dansk mester.

Resultatliste

fredag 21. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Se resultatlister fra DT 2. division øst 1. runde i Ballerup

Her er resultatlister fra DT 2. division øst, der blev afviklet den 19. maj på Ballerup Atletik Stadion.

mænd, kvinder

tirsdag 18. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Cheftræner til ungdomsafdelingen søges

Trongårdens IF, som hører hjemme på Lyngby Stadion, er i gang med at restrukturere klubbens ungdomstræning. Vi søger i den forbindelse en cheftræner til at udvikle ungdomsafdelingen og varetage træningen af klubbens 13–16 årige atleter mandage og/eller onsdage fra kl. 16:30 til kl. 18:00. Gruppen består på nuværende tidspunkt af ca. 15 talentfulde aktive. Du vil i træningen skulle arbejde tæt sammen med de øvrige trænere i ungdomsafdelingen.

Vi kan tilbyde:

  • Godtgørelse efter aftale
  • Betalt deltagelse i videreuddannelseskurser
  • Velfungerende og engagerede trænerteams.
  • En masse motiverede børn og unge
  • Et godt forældresamarbejde
  • Godt samarbejde mellem ungdoms- og senior trænere.

Vores forventninger:

  • Erfaring med atletik
  • Deltagelse i ungdomsstævner i weekenderne efter gensidig aftale
  • Kan lide arbejdet med børn og unge

Hvis du kunne tænke dig at indgå i et velfungerende trænerteam, så kontakt ungdomsleder Per Aggerholm Sørensen på paggerholm@gmail.com.

Jobannonce i pdf-format

<