Nyheder - Træning

torsdag 30. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Løbetræning torsdag d. 30 maj flyttet til Lyngby Stadion

På grund af et arrangement er det ikke muligt at træne på Rudegaard Stadion i Holte torsdag den 30. maj. Løbegruppens træning er derfor flyttet til Lyngby Stadion. Mødestedet er ved hovedindgangen til svømmehallen og mødetidspunktet er som sædvanligt kl 18:00. Der vil blive løbet intervaller i Sorgenfri Slotspark.

lørdag 4. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Træning

Afslutning på Lyngby Stadion og start på Rudegård Stadion for TIF Ungdom

Vi har nu endelig besluttet, hvad vi gør i ungdomsafdelingen, når banerne fjernes fra det nuværende Lyngby Stadion. Sidste træning bliver ’i midten af maj’.

Så vi tager til

RUDEGÅRD STADION, KONGEVEJEN 164, HOLTE

fra og med

ONSDAG 22. MAJ 16.30 – 18.00

og fortsætter her

HVER MANDAG og ONSDAG 16.30 – 18.00

indtil det nye stadion er klart i Lyngby (aug/sept 2013).

Vi slutter af på festlig maner ved at erstatte den sædvanlige træning med et lille, internt stævne for ungdommerne

MANDAG 13. MAJ, 16.30 – 18.00

efterfulgt af en

FÆLLES STAFFET FOR ALLE (børn, forældre, unge, voksne, veteraner, trænere, sprintere, garvere, aktive, passive,…..revl og krat!)

efterfulgt af

EN PØLSE PÅ GRILLEN!

Vi opfordrer alle, der har en ide til, hvordan det i øvrigt kan markeres eller har tid og lyst til at være med til at stable det på benene, melder tilbage til undertegnede (lijo2408@gmail.com) snarest.

Tilmelding følger…

Glæder os til at se så mange som muligt.

Mvh Ungdomsudvalget og Bestyrelsen i TIF

lørdag 23. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen atletiktræning for ungdom i påsken

I den kommende uge (uge 13 fra d. 25/3 til 31/3) er der ingen atletiktræning for ungdom på grund af påskeferie.

Da det er traditionen, at ungdommerne afslutter indendørstræningen til påske og påbegynder undendørstræningen efter påske, bliver næste træning derfor:

Onsdag den 3. april kl. 16.30 på LYNGBY STADION

og herefter træner ungdommerne som normalt udendørs hver mandag og onsdag kl. 16.30 – 18.00 på Lyngby Stadion.

torsdag 7. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen ungdomstræning i vinterferien i uge 7

I uge 7 (11. – 17. februar) vil der på grund af vinterferie ikke være ungdomstræning.

tirsdag 18. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Årets sidste søndagstræning i Dyrehaven er d. 30/12 kl. 10!

Årets sidste søndagstræning i Dyrehaven er søndag den 30/12 kl.10!! Folk opfordres til at møde op til en gang hyggelig træning i godt selskab. Bagefter får vi et glas champagne og ønsker hinanden godt nytår.

Vær opmærksom på at at mødetidspunktet er kl. 10 og at datoen er søndag den. 30 december. Der er altså ikke fællestræning i Dyrehave nytårsaftensdag, som vi ellers ofte plejer.

onsdag 14. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Sæsonafslutning og lagkagefest i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen afholdt mandag den 5. november den traditionelle lagkagefest med masser af velfortjent kage ovenpå en sommer sæson med mange gode træningstimer på stadion. Der var på denne sidste træningsdag mulighed for at forældrene også kunne træne med. Så det blev på trods af småregn ca. en halv times sprinttræning for de i alt 60-70 børn og voksne. Træningen skabte god appetit, så der var bagefter god afsætning på de mange og flotte kager, som mange helt sikkert med stort engagement havde brugt tid på at lave til dagen. Der blev så uddelt præmier og stævne diplomer i forlængelse af vores eget lille klubstævne, der havde været afholdt den 1. og 3. oktober, og desuden var der DAF diplomer til alle, som havde fået noteret resultater i 2012. Der burde næsten også have været præmier til flotteste eller bedste kage, men det kan måske overvejes til næste år. Trænerne benyttede lejligheden til at præsentere sig selv, og både forældre og unge nød tilsyneladende godt af at hilse på hinanden denne dag over et stykke kage.

Indendørs træningen er nu startet indendørs for de yngste (under 12 år), mens de ældste benytter stadion måneden ud.

Træningstiderne indendørs er:

  • Mandag – Trongårdsskolen – 16.30 – 18.00
  • Onsdag – Lundtoftehallen – 16.00 – 17.30
<