Nyheder - 2012

mandag 6. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Fine resultater af Ole og Clara ved Atleticumspelen i Malmö

Clara Fonnesbæk Jensen deltog i lørdag den 4. februar på 60 m ved Atleticumspelen i Atleticum Hallen i Malmö, men Ole Wæver dagen efter løb 200 m samme sted. Her satte Ole 3 uger siden gamle danske indendørs veteranrekord med 25,17 s. Denne rekord blev løbet hjem i bane 4. Selv denne gang fik Ole bane 2, der på grund af de meget skarpe sving på den 200 m lange indendørsbane er en hel del vanskeligere at mestre, så lykkedes det Ole at løbe fine 25.25 s. Også Clara leverede en rigtigt godt indsats og var lige som Ole meget tæt på sin PR. Med tiden 8,40 s var Clara kun 7 hundrededele fra sin PR sat sidste weekend samme sted.

Resultatliste

mandag 6. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Ny flot indedørs PR til Ivano Castelli på 800 m i Schweiz

Italien har ligesom Danmark meget begrænsede indendørs atletik faciliteter. Derfor måtte Ivano Eligio Castelli under et besøg hjemme i Italien helt til Schweiz for at finde et indendørsstævne. Det fandt han i Magglingen i Schweiz, hvor klubben Leichtathletik Bern arrangerede et nationalt indendørsstævne i weekenden den 4. og 5. februar. Ivano var on søndagen med i A-heatet på 800 m, der blandt andet bestod af 2 løbere fra Frankrig, 3 løbere fra Schweiz og altså en italiener fra Trongårdens IF. Løbet blev vundet af franske Kader Mahmoudi i tiden 1:52,51, mens Ivano sikrede sig 3. pladsen i fornemme 1:54,77 efter 400 m på 56,3 s og en flot sidste omgang. Tiden var en forbedring af Ivano’s indendørsrekord fra 2008 på 1:54,90 og den hurtigste TIF tid på 800 m siden Emil Gundesen i 2004 løb 1:54,6 (udendørs).

Resultatliste

søndag 5. februar

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Sidste frist for tilmelding til DM Inde for seniorer

Sidste frist for tilmelding til DM inde for seniorer er onsdag den 8. februar til Janne Nexø på email porsche@sport.dk. DM Inde finder sted den 25. og 26. februar i Sparbank Arena i Skive. Du finde information om arrangementet på Skive Atletik’s hjemmeside.

søndag 5. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 3. runde af vinterturneringen for ungdom

Det var en yderst flot og solbeskinnet rute, man havde fundet i Helsingør til 3. runde af ungdommernes vinterturnering lørdag den 4. februar. Der skulle løbes henholdsvis 2, 3 og 4 omgange på en 1 km rundstrækning på. Arrangørerne Helsingør IF Atletik havde sørget forn en publikumsvenlig rute, mange officials og gratis kaffe til tilskuerne. Eneste minus var nok temperaturen. Kulden gjorde det svært for de fleste deltagere at lave noget, der kunne kaldes opvarmning. Til gengæld var ruten rig på variation og bakker, der lagde op til at få gang i pulsen og varme i tæerne. En rigtig killer-bakke op over glat og sneklædt græs, gemte sig bag næstsidste sving på ruten, og den gav allerede på 1. omgang stor spredning i felterne.

I første løb, hvor der blev løbet 2 km, var Rebekka Dybdahl Hjulgaard, Emil Andersen og Tobias Vig-Andersen til start i deres 3. cross løb. Tobias og Emil er ved at få godt fodfæste i denne slags løb, og sluttede ligesom sidst gang rigtig flot ca midt i feltet. Tobias blev en flot nr. 16. i tiden 9:30, mens Emil løb 10:03 og blev nr. 22. Rebekka kløede imponerende på, som hun har gjort i de første 2 runder, og denne gang formåede kun en enkelt pige fra Sparta (der er et år ældre) at løbe fra Rebekka. Efter en tæt afslutning sikrede Rebekka sig meget flot 2. pladsen i tiden 8:27 med 5 sekunder ned til 3. pladsen. Sammenlagt ligger Rebekka efter3. runder nr. 2 hos de 10-11 årige piger med 26 point.

Tina Bischoff Gellin og Kasper la Cour var med i den sidste start, som blev forsinket ca 10 min. Der var stor usikkerhed forinden om, hvornår de ville blive sendt af sted, og pludselig var det for sent at smide overtøjet. Det betød desværre for Kasper, at han startede med 3 par bukser – og uden vanter. Tina havde problemer med vejrtrækningen i kulden, så de fulgtes en hel omgang, hvorefter de blev enige om, at spare kræfterne til næste konkurrence.

Der var forholdsvis lav deltagelse i de ældste grupper, så en del havde formentlig valgt denne runde fra på grund af kulden. Men der er også stadig en sidste chance, nemlig 4. runde på Bornholm den 17.marts, og her håber vi at solen vil skinne og at vinteren er gået i hi.

Resultater

tirsdag 31. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra indendørsstævnet Pallas Spelen i Malmö

Det store indendørsstævne Pallas Spelen i Athleticumhallen i Malmö, der blev afviklet i weekenden den 28. 0g 29. januar, havde deltagelse af 6 TIF’ere. De to yngste var Tina Bischoff Gellin og Kasper la Cour, der deltog i 14 års aldersgruppen. Kasper have nogle rigtigt gode opvarmingsspring i højdespring, men fik det ikke rigtigt til at stemme på begyndelseshøjden 1,30 m og rev sig ud her. Tina deltog også i højdespring og klarede 1,40 m i andet forsøg. Herefter blev højden sat op til 1,45 m. Her rev Tina sig ud, men denne højde var også 1 centimeter over Tina’s nysatte PR på 1,44 m. I kuglestød lykkedes Tina med et PR stød på 7,82 m at når finalerunden og være bland de 8 deltagere, der fik 6 forsøg. Her formåedeTina i sit sidste forsøg at forbedre sin PR til 8,11 m og sikre sig en flot 8. plads blandt de i alt 17 deltagende piger. Hos de 19 årige piger havde Clara Fonnesbæk Jensen et rigtigt godt løb på 60 m. Med tiden 8,33 s forbedrede Clara sin PR far de østdanske mesterskaber med 0,22 s, og med 10. bedste tid i de indledende heats var Clara meget tæt på en finaleplads.

For en gang skyld var Ivano Eligio Castelli ikke til stævne i sin egenskab af ungdomstræner, men for selv at deltage. Ivano have sæsondebut på 800 m og også debut i Trongårdens IF’s klubdragt. Efter en lidt langsom åbning af hele feltet og meget flot finish løb Ivano sig ind på en fin 2. pladsen i A-heatet på mændenes 800 m i tiden 1.57,09. Tiden er den hurtigste 800 m tid siden 2005 af en TIF’er. Ole Wæver deltog på 60 m hos både seniorerne og i veteranklassen. Hos seniorerne løb Ole 7,85 s i sit indledende heat. I veteranløbet, der blev afviklet knapt 2 timer senere, forbedrede Ole sin tid til 7,82 s og løb sig ind på 2. pladsen i et meget tæt løb. Vindere Klaus Heltbech, Helsingør IF atletik, der dog er 3 år yngre end Ole og dermed i en yngre veteranklasse, løb nemlig også 7,82 s. I Pallas Spelen konkurrerer alle veteraner mod hinanden og resultaterne omregnes til alderskorrigerede WAVA resultater. Ole’s WAVA resultat var 6,94 og det rakte til en 2. plads i veteranklassen efter en svensker årgang 31, der løb 9,99 s og 6,85 efter alderskorrektion. Janne Nexø havde sæsondebut og deltog på både på 60 m og i længdespring i veteranklassen. På 60 m løb Janne 9,53 s og i længdespring nåede Janne ud på 3,40 m. Resultatet på 60 m rakte til en andenplads i veteranklassen efter alderskorrektion.

Resultatliste

mandag 23. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

2 medaljer ved østdanske indendørsmesterskaber for ungdom

I weekenden den 21. og 22. januar blev de østdanske indendørsmesterskaber for ungdom (fra 9 år og op til 19 år) afviklet i Ballerup Super Arena med Ballerup AK som arrangør. Trongårdens IF have 4 deltagere til start og de kom hjem med en sølvmedalje, en bronzemedalje og en række flotte resultater.

Hos de 14-15 årige piger deltog Tina Bischoff i hele 4 øvelser og hun lagde ud med at løbe 8,97 s på 60 m. I højdespring klarede Tina 1,44 m i første forsøg og det rakte til en meget flot bronzemedalje og en ny personlig rekord med 3 centimeter. Tina var meget tæt på 2. pladsen, men et par nedrivninger undervejs gjorde at denne gik til Ditte Schmidt, Sparta, der også klarede 1,44 m. I længdespring , hvor der som noget nyt efter op rygning til 14-15 års gruppe er afsæt fra planke, fik Tina det ikke helt til at stemme i tilløbet og måtte denne gang nøjes med 3,97 m. I kuglestød, hvor redskabsvægten i 14-15 års gruppen er øget med 1 kg, støtte Tina den 3 kg tunge kugle ud på 7,51 m.

Hos de 14-15 årige drenge deltog både Magnus Hamann Poulsen og Kasper La Cour. Magnus satte på 60 m PR med 8,97 s og Kasper satte personlig rekord på både 200 m og 800 m. På 200 m var Kasper med tiden 29,72 s for første gang under 30 sekunder og på på 800 m forbedrede Kasper sin tid fra samme sted sidste år med 13½ sekund til 2,33,99. Også i højdespring var Kasper tæt på en ny personlig rekord. Det blev til en tangering af hans nysatte PR med 1,45 m og en 7. plads i højdespringskonkurrencen hos de 14-15 årige drenge.

Hos de 18-19 årige piger skulle Clara Fonnesbæk Jensen for første gang prøve kræfter med 60 m indendørs. Debuten gik rigtigt godt, idet Clara med tiden 8,55 s sikrede sig en flot sølvmedalje og dermed sin første mesterskabsmedalje.

Resultatliste

 1 2 3 ... 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17