Nyheder - Ikke kategoriseret

søndag 19. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Stillingsopslag – Ungdomstrænere søges til Trongårdens IF

Trongårdens IF tilbyder atletiktræning for en stadig voksende ungdomsafdeling mandag og onsdag fra 16.30 til 18.00 (børn fra og med 9 år) samt torsdag fra 16.30 til 18.00 for mikro-hold (børn 5-8 år).

Til at sikre den fortsatte udvikling af ungdomsafdelingen søger Trongårdens IF en chefungdomstræner samt en ungdomstræner, der skal supplere den nuværende trænerstab.

Ansvarsområderne er som følger:

Chefungdomstræneren har det overordnede ansvar for at koordinere og planlægge ungdomstræningen i Trongårdens IF med gode muligheder for at sætte sit eget præg på tingene. Som chefungdomstræner forventes man at koordinere og tage hånd om stævne tilmelding og deltagelse, samt sikre samarbejdet med de øvrige ungdomstrænere, forældre og bestyrelse. Chefungdomstræneren træner børnene minimum 2 gange pr. uge (og gerne 3), og må meget gerne deltage i planlægning og udførsel af sociale arrangementer.

Ungdomstræneren gennemfører den daglige træning (1-2 gange pr. uge) i samarbejde med chefungdomstræneren og de øvrige ungdomstrænere på basis af de generelle retningslinjer udarbejdet af chefungdomstræneren. Typisk koordineres ungdomstræningen således at ungdomsgruppen inddeles i aldersgrupper og/eller discipliner, og der forventes en god grad af selvstændighed. Vi forventer at ungdomstræneren er villig til at tage med til stævner og deltage i sociale arrangementer sammen med børnene. Stillingen vil være velegnet til en yngre ”førstegangs” træner.

Ansættelsesforhold efter aftale. Trongårdens IF kompenserer for både træning og deltagelse til stævner efter aftalte takster. Trongårdens IF er også indstillet på at sikre relevant uddannelse og kompetenceudvikling.

Er du interesseret i at høre mere, så send gerne en motiveret ansøgning inklusive en beskrivelse af din hidtidige erfaring med Atletik og ungdomstræning til bestyrelsen@tif.dk

søndag 14. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Sommerferie i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen holder sommerferie fra og med fredag den 26. juni og til og med søndag den 9. august. Alle trænerne glæder sig til at se de aktive igen efter en veloverstået sommerferie.

Mange hilsner
Ungdomstrænerne

onsdag 27. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Ungdomstræner situationen

Trongårdens bestyrelse meddeler hermed at samarbejdet med chef ungdomstræner Tino Brahmer Svendsen – pr. dags dato – er ophørt.

Der arbejdes allerede intensivt på at finde en ny ungdomscheftræner, men indtil sommerferien er der lavet en plan der sikrer at der minimum er 3 kvalificerede trænere tilstede mandag og onsdag og 2 trænere på torsdage til mikro-atletik.

Vi takker Tino for det store engagement han har udvist i den tid han har været i foreningen.

Hvis der er spørgsmål omkring dette, står bestyrelsen naturligvis til rådighed.

Bestytyrelsen
Trongårdens IF

lørdag 16. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Startlister til Lyngby Games 2015 nu på Mars Liveboard

Startlister til Lyngby Games 2015 på Lyngby Atletik Stadion i morgen søndag den 17. maj er nu tilgængelige på Mars Liveboard. Her vil der også være mulighed for løbende at se resultater fra stævnet.

Mars Liveboard

lørdag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Tårnby Games

Det store 2-dages atletikstævne Tårnby Games, der er for både for seniorer og ungdsom, blev afviklet i weekenden den 2. og 3. maj. Fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling deltog 3 drenge. Sebastian Magmussen, der er i gang med sin første sæson, var i aktion både lørdag og søndag og deltog i hele 6 øvelser i aldersgruppen 11-12 år. På 60 m løb Sebastiaon 10,34 s, mens det på den for aldersgruppen lidt uvante sprintdistance 100 m blev til 17,53 s. I længdespring forbedrede Sebastian sig i alle 3 spring og sluttede af med 3,22 m, mens han i kuglestød stødte 5,22 m med den 2 kg kunge kugle. I boldkast blev til 30,11 m og en 9. plads og i højdespring blev det til en flot 5. plads til Sebastian med højden 1,10 m, som han klarede i første forsøg. I aldersgruppen 12-13 år deltog Oscar Langtved Pallisgaar på 80 m, hvor han satte en stor personlig rekord med tiden 12,94 s. Oscar var også med i længdespring, hvor han ikke helt kunne få afsættet til at stemme denne gang og endte med 3,23 m i første og eneste godkendte forsøg. I aldersgruppen 14-15 år debuterede Tobias Vig-Andersen på 800 m distancen, hvor han løb fine 2:33,50.

lørdag 2. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Glostrup Games

Ungdomsafdelingens undedørs stævneaktivitet blev indledt lørdag den 25. april med Glostrup Games. Til start på Glsotrup Stadion kom Valdemar kopp hos de 8-9 årige drenge, storebror Willhelm Kopp og Oscar Langtved Pallisgaar hos de 12-13 årige drenge og Tobias Vig-Andersen hos den 14-15 årige drenge.

Valdemar havde en travl formiddag med hele 4 øvelser. På 40 m blev Valdemar nr. 3 i sit indledende heat i tiden 7,46 s og var meget tæt på at kvalificere sig til finalen. I boldkast blev Valdemar nr. 6 med et kast på 18,60 m og i længdespring blev det til en 13. plads med et spring på 2,97 m. Dagens absolutte topresultat opnåede Valdemar i kuglestød, hvor han satte PR med et stød på 5.74 m og dermed sikrede sig en meget flot 1. plads og tur øverst på medaljeskamlen.

Også Oscar og Willhelm havde en travl dag på Glostrup stadion med henholdsvis 3 og 5 øvelser. Der var debut til både Oscar og Willhelm på 200 m distancen, hvor de løb henholdsvis 31:89 s og 35:15 s. Willhelm debuterede også på 80 m, hvor han blev nr. 3 i sit indledende heat med tiden 12:31, mens Oscar debuterede i boldkast med resultatet 22,46. I længdespring opnåede Willhelm ud på 3,92 m, mens Oscar satte en ny flot personlig rekord med 3,60 m i sit sidste og eneste godkendte forsøg. I kuglestød opnåede Willhelm en 4. plads med et stød på 7,45 m og i højdespring blev placeringen endnu bedre. Her satte Willhelm en stor personlig rekord med hele 8 centimeter, og resultatet 1,38 m rakte til en 3. plads.

Tobias er rykket op i aldersgruppen 14-15 år i år og dermed også fået nye udforstinger i form af f.eks. 100 m og længdespring uden zone afsæt. På 100 m løb Tobias 15,79 s i modvind på hele 1,6 m/s og i længdespring nåede Tobias ud på 3,59 m. Dermed forbedre Tobias sin PR (uden zone afsæt) fra januar med 30 centimeter.

Resultater

<