Nyheder - Ikke kategoriseret

fredag 24. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Etablering af nyt atletikstadion påbegyndt

Som det fremgår af billedet herunder, så er arbejdet etablering af det nye atletikstadion så småt på begyndt.

atletikstadion_01

torsdag 23. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

DTU Stafetten med flere TIF’ere til start

DTU Stafetten, der består af 3 x 5 km på den 5 km lange løbesti på DTU, blev afviklet onsdag den 22. maj. Arndis Hafthorsdottir og Natasja Munch deltog på mix holdet Team NAJ og løb henholdsvis 18:48 og 20:04. Holdet var klart hurtigst blandt mixholdene (dem med både kvinder og mænd på holdet) og kom ind på en flot samlet 4. plads. Til trods for en brækket arm, lidt gibs og et par metalplader var også Ivano Castelli til start og formåede at løbe fine 18:28. Ivano var hurtigst på sit hold CAMd 1, der blev samlet nr. 7. Martin Steen Mortensen havde 3 dage før gennemført Copenhagen Marathon, men kom alligevel til start på DTU Stafetten. Til trods for et marathon med en meget hurtig første halvdel og en meget hård anden halvdel i benene lykkedes det Martin at løbe imponerende 22:05 på sin stafettur.

Resultater

mandag 20. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra et vådt Nykredit Copenhagen Marathon

Trongårdens IF’s team i årets udgave af Nykredit Copenhagen Marathon, der blev afviklet søndag den 19. maj, bestod på løbesiden af Thomas Hjort og Martin Steen Mortensen og på supportsiden af Jens Larsen og træner Lars på cykel. Thomas deltog i sit kun andet marathon og var denne gang lang bedre forberedt med bla, andet 2 flotte ½ marathonløb i foråret bag sig. Martin er efterhånden en erfaren marathonløber, men på grund af en skade i vinters var træningsmængden ikke helt der hvor den skulle være. Med overskyet, temperaturer omkring 16 gradere og næsten inden vind var vejrforholdene næsten perfekte ved starten kl. 9:30 på Islands brygge. Desværre begynde det med at regne ca. 25 min efter starten og det fortsatte det meste af løbet og men nogle tid tider kraftige regnskyl. Selv om kan kan løbe gode marathontider i regnvejr, så er kæmpestore vandpytter, vådt tøj og våde sko bestemt ikke optimalt.

Da Nykredit Copenhagen Marathon i år udgjorde det danske mesterskab på marathon, stod Martin og Thomas sammen med de øvrige DM deltagere helt fremme blandt de knapt 10.000 deltagere. De fik dermed begge en godt start og de første 5 km blev tilbagelagt helt efter planen i 5 min pr. km tempo. Ved 10 km, der blev passeret i 49:25 lå Thomas og Martin stadig side om side og havde endda øge tempoet en smule, så de nu lå til en sluttid på lige under 3:30. De fulgtes ad side om side til 20 km og holdt stadig et helt stabilt og højt tempo. Ved 20 km passagen så det dog ud til at det ambitiøse udgangstempo var begyndt at sætte sine spor hos Martin, der nu begyndte at sakke en smule bagud i forhold til Thomas. Thomas passerede ½ marathon i fine 1:44:06 og Martin var kun 5 sekunder efter i 1:44:11. Denne tid var hele 3½ minut hurtigere en da Martin løb BT halvmarathon 4 uger tidligere, så det var måske ikke så underligt at Martin begyndet at se lidt presset ud. Ved 25 km var Thomas stadig godt løbende, mens det nu var tydeligt, at det for Martin handlede om overlevelse resten af vejen. Martin forsatte dog ufortrødent ud mod Østerbro og de 30 km, der er det sted på ruten, hvor løberne er længst væk fra start/mål området. Ved 30 km havde Thomas tabt en lille smule tempo, men løb stadig i 5 min pr. km tempo og lå med tiden 2:28:43 stadig til en sluttid under 3:30. Martin passerede 30 km i tiden 2:42:38 og var meget træt. Ved 35 km var Thomas’s kræfter begyndt at slippe op og hans tempo var sunket til 5:30 pr km. Martin var en færdig mand ved 35 km, men gav ikke op og fortsatte mod mål. Dette gjorde til gengæld de efterhånden totalt gennemblødte og temmelig nedkølede cyklende supportere, der efter 35 km passagen cyklede hjem til Lyngby. De sidste 7 km blev hårde for Thomas, men det lykkedes at nå frem til målstregen i flotte 3:38:53. Dermed skar Thomas ca. 1 time af sin personlige marathonrekord og der må jo siges at være lidt af en forbedring. Martin passerede målstregen 4:12:11, efter en lovende og ambitiøs første halvdel og en masse fightervilje på den anden halvdel.

Vinder hos mændene blev Rachid Kirsi fra Marakko i tiden 2:17:22 og på 3. pladsen kom Henrik Them Andersen, Sparta, i tiden 2:18:00. Dermed blev Henrik også dansk mester og hans vindertid var den hurtigste mesterskabstid siden Sven Erik Kristensen vandt DM i tiden 2:15:04 i 1986. Hurtigste kvinder og dermed også dansk mester blev Anne-Mette Aagaard, Sparta, med tiden 2:44:12.

Resultatliste

fredag 17. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra diverse motionsløb

Søndag den 12. maj deltog Natasja Munch i Iform Kvindeløbet 2013 på Frederiksberg. Natasja blev en meget flot nr. 5 ud af i alt 3829 gennemførende kvinder. Nettotiden for Natasja jævnfør den officielle resultatlist fra løbet, blev fantastiske 19:35, men den tro vi nu ikke helt på. Natasja havde på sit eget ur selv 20:10 og den officielle bruttotid blev 20:09. Det er derfor denne tid som i TIF’s resultatdatabase vil blive benyttet som den korrekte tid. Den 20:09 er et rigtig flot resultat af Natasja og den klart hurtigste 5 km tid, som Natasja har løbet ind til nu i TIF regi.

Karen Wonsyld deltog den 5. maj i Ulmer Stadtlauf 2013. Distancen var 10 km og der blev løbet på en 2 km rundstrækning. Karen løb fine 43:34 og have endda overskud til at øge tempoet på sidste omgang. Slutspurten bragte Karen op på en 5. plads blandt de i alt 181 gennemførende kvinder.

Resultatliste – Iform Kvindeløbet 2013 – Frederiksberg

Resultatliste – Ulmer Stadtlauf 2013

fredag 17. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. runde af Baneturneringen 2013

Første runde af Baneturneringen 2013 blev afviklet torsdag den 16. maj med altid stævneflittige Bagsværd AC som arrangør. Vejret var næsten optimalt. Det blæste en hel del, men heldigvis var vindretningen helt rigtig i forhold til Bagsværd Stadion, så løberne blev kun i begrænset grad generet. Fra TIF’s løbegruppe var tilmeldt Per A. Jørgensen på 300 m, Jeppe Sidenius på 1500 m samt Jens Larsen og Arndis Yr Hafthorsdottir på 5000 m. Per måtte desværre melde fra efter opvarmning på grund af en mindre skade, men gjorde aftenen igennem sammen med Søren-Nikolaj stor gavn som TIF supporter. Jeppe’s personlige rekord på 1500 m fra 2010 lød på 4.21,77, og efter rigtig god træning i vinters og i foråret var målsætning en lille forbedring af denne. Efter en en god første omgang og en noget langsommere anden omgang passerede Jeppe 800 m i 2:20 og dermed var en PR stadig inden for rækkevide. Med 500 m satte Jeppe for alvor fart på og med en forrygende sidste omgang og spurt nåede Jeppe i mål i tiden 4:15,37 og satte dermed PR med mere en 6 sekunder. De baglårsproblemer, som har generet Jens i længere tid, dukkede desværre op igen og Jens måtte derfor udgå efter 3200 m. Inden da havde Jens leveret en rigtigt god indsats med meget stabile omgangstider på ca. 90½ sekund, som ville have resulteret i en slutid under 19 minutter. Arndis løb sin kun tredje 5000 m konkurrence og målsætningen var en tid lige under 18 minutter. Med langsomste tilmeldingstid i sit heat kom Arndis til at ligge alene meget af vejen, men med fokuseret indsats og et veldisponeret løb lykkedes det Arndis at komme helt ned på 17:37,39. Med denne tid hopper Arndis direkte ind på en 4. plads på TIF’s alletiders top-10 rangliste på kvindernes 5000 m distance.

Resultatliste

søndag 12. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Seneste nyt om stadion byggeriet

Seneste nyt om stadion byggeriet er som følger:

  • Nedrivning af nuværende atletikanlæg starter den 17. maj og vi kan IKKE påregne at træne på stadion efter denne dato.
  • Vi har lavet aftale om at vi på vores nuværende træningstider kan benytte Holte Stadion (Rudegaard Idrætsanlæg) fra nu af og til vores NYE atletikanlæg er færdigt.
  • Der er nu underskrevet kontrakt med entreprenør til bygning af det nye atletikanlæg.
  • Byggeri starter den 17. maj med etablering af byggeplads og ugen efter med at grave.
  • Byggeri er planlagt til at være færdigt (kontraktmæssigt) midt august 2013, og dermed altså en 3 måneders byggeperiode.

Spørgsmål til Allan Prier (allan@prier1.dk) eller Finn Schmidt (kassereren@tif.dk)

<