Nyheder - Ikke kategoriseret

tirsdag 13. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Endnu en DBU løbetest den 20. september

DBU afvikler endnu en løbetest på Lyngby Stadion tirsdag den 20. september. De forventes at være færdige senest kl. 18:30.

Det ender jo med at de DBU’ere kommer i form!

torsdag 8. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Kvindeløbet i Hillerød den 4. september

Kvindeløb bliver stadig mere populære og søndag den 4. september blev endnu et af slagsen afviklet i Hillerød, hvor FIF Hillerød Orientering og FIF Hillerød Atletik som arrangører. Der var tale om Smuk Kvindeløb og distancen var 5 km. Fra Trongårdens IF deltog Natasja Munch, som blev nr. 19 ud af ialt 1720 gennemførende kvinder. Natsja’s tid blev 21:27 og det var en forbedring af hendes årsbedste med 14 sekunder. Vinder af løbet blev Dorte Dahl i tiden 17:36.

Resultatliste

tirsdag 6. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Masser af guld ved Veteran DM i Hvidovre

Det blev til masser af guld til Trongårdens IF ved Veteran DM, der blev afviklet i weekenden den 3. og 4. september på Hvidovre Stadion med Hvidovre Atletik som arrangør. Deltagerne og arrangørerne var heldig med dejligt sensommer vejr med solskin og varme, men desværre også med lidt generende vind.

Det mest bemærkelsesværdige TIF resultat kom fra Janne Nexø på 80 meter hæk i aldersgruppen K55, hvor der desværre er meget lidt konkurrence. Janne har på grund af en brækket hånd sidste vinter holdt sig fra hækkene, men på Hvidovre Stadion var TIF’s ”hækdronning” for alvor tilbage og løbe et teknisk flot løb. Den mangedobbelte danske mester og indehaver af veteranrekorden på 100 m hæk for K45 og K50 og 80 m hæk for K50 løb 14,46 s i en modvind på hele -1,9 m/s. Dermed var skar Janne 3 ½ sekund af den danske veteranrekord og erobrede endnu en til samlingen. Inden hækkeløbet havde Janne varmet op med et enkelt trespring på 8,12 m og en guldmedalje, og hun blev sluttet dagen af med at løbe 15,35 s på 100 m og sin 3 guldmedalje.

Hos M30 vandt Søren F. Rasmussen om lørdagen guld på 100 m i tiden 11,94 s. Søren har ikke været heldig med vinden i sine konkurrencer i år og denne gang var der en strid modvind på -2,2 m/s. 50 minutter efter løb Søren 400 m, hvor han efter et spændende løb fik bronze. Tiden blev 53,14 s og det var en klar forbedring af Søren’s årsbedste resultat og kun 3 hundrededele fra klubårsbedste. Søndag havde Søren et endnu mere spændende 200 meter løb, der endte så jævnbyrdigt, at der måtte uddeles to guldmedaljer. Den drabelige kamp på de sidste 50 meter pressede løberne frem til gode tider, så det var meget, meget ærgerligt, at el-tiden glippede og at der heller ikke var nogen officielle håndtider. En uofficiel cirka-tid indikerede endda en supertid af Søren.

Den tredje sprinter i aktion i Hvidovre var Ole Wæver i aldersgruppen M50, der lørdag vandt 100 meter i et af de større finalefelter ved årets Veteran DM. Ole løb i modvind på -0.5 m/s i fine 12.30 s, hvilket kun er 5 hundrededele fra hans personlige rekord (og veteranrekord), der blev sat i mere venlige vindforhold tidligere på sæsonen. Om søndagen blev det til endnu en guldmedalje til Ole på den dobbelte distance. Oles tid på 200 m blev 25,66 s og der var en modvind på -1,0 m/s. På grund af vindretningen i forhold til tribunen var der i 200 m løbene både modvind i svinget og på langsiden, så modvinden var faktisk værre end tallene angiver.
I hammerkast i aldergruppen M55 sendte Frank Larsen den 6,0 kg tunge kugle ud på hele 36,16 m i sit første forsøg og det var nok til at sikre sig en meget flot guldmedalje. Resultatet var ny årsbedste til Frank med 16 centimeter og Frank’s fjerde længste hammerkast nogen siden. Per A. Jørgensen deltog på 1500 m i aldergruppen M45. Per ramte ikke helt dage og kom i mål på en 5. plads i tiden 5.12,69. Måske var det de mange ture Per havde løbet til DHL stafetten i ugen op til DM, der havde tæret for meget på kræfterne.

Resultatliste

mandag 5. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra DM ½-marathon i Århus

Søndag den 4. september blev årsts udgave af DM ½-marathon afviklet i Århus med Århus 1900 som arrangør. Mesterskaberne blev afviklet i forbindelse med AUDI Challenge Aarhus Halvmarathon, der havde ca. 2000 tilmeldte og 1746 gennemførende løbere. På den udemærkede rute, der startede og sluttede ved Viby Idrætspark og bragte løberne rundt om Brabrand Sø, var det en del åbne stykker, hvor en rimelig kraftig vind generede løberne en del. For en gang skyld var det dejligt varmt vejr, men for løberne måske lige lovligt varm.

For 2 uger siden måtte Jesper stå over DM 10.000 på grund af sygdom og Jens og Søren-Nikolaj udgår på grund af mindre skader. Dette lykkedes alle 3 at blive klar til DM ½-marathon, men målsætningen var ændret til en godt indsats. Den leverede alle 3, idet Jesper kom i mål som nr. 37 sammenlagt i DM i tiden 1:18:44, mens Jens og Søren-Nikolaj løb henholdsvis 1:26:52 og 1:30:26. Jens blev nr. 15 i veteranklassen M45 og Jesper blev nr. 9 i veteranklasse M35. Alle 3 lagt fornuftigt ud med 5 km passertid på 18:04, 20:08 og 20:50 til henholdsvis Jesper, Jens og Søren-Nikolaj, men alle tabte tid på den sidste halvdel af løbet.

Hurtigst hos mændene var Henrik Them, Sparta, der vandt DM i tiden 1:06:06, mens vinderen hos kvinderne var Maria Sig Møller, AGF Atltik, i tiden 1:16:13.

Resultatlister

fredag 2. september

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Foredrag om løbeskader tirsdag d. 27/9 – opdateret

Tirsdag den 27. september kl. 19-21 arrangerer LØBEREN i Lyngby med en lidt hjælp fra Trongårdes IF foredrag med to af landets nok dygtigste og mest erfarne fysioterapeuter og osteopater, indehaverne af Klinik Simon Lübecker og Eivind Møller. Titlen for foredraget er “Skader – hvordan du løber fra dem v. Klinik” og stedet er Sponsor Loungen på Lyngby Stadion.

Du kan læse mere om foredraget her: Skader – hvordan du løber fra dem v. Klinik og mere om Klinik her: www.klinik.dk.

Der er gratis adgang for Trongårdens IF medlemmer og tilmelding for TIF’ere skal ske til Allan Prier på mail allan@prier1.dk. Tilmeldingsfristen til Allan er den 25. september, men jo før jo bedre, da deltagerantallet til foredraget er begrænset af pladsen i Sponsor Loungen.

Bemærk at foredraget er tirsdag den 27. september og ikke som først angivet onsdag (onsdag d. 27/9 findes ikke!)

mandag 29. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Esrum Sø Rundt 2011

Det store motionsarrangement Esrum Sø Rundt blev afviklet søndag den 28. august. Foruden den lange 26,6 km distance rundt om Esrum Sø er, der også en 5 km og en 10 km distance samt et 1,5 km langt børneløb. Fælles for 26,6 km, 5 km og 10 km ruterne er, at der skal forceres en kort men meget stejl stigning inde i Fredensborg Slotshave og 10 km løberne skal endda forbi 2 gange. Natacha Munch løb 10 km og opnåede en meget flot 4. plads hos kvinderne i tiden 47:20. Kvindernes 10 km blev vundet af Anja Birk Olsen, Sparta, i tiden 40:46, mens Frank Løvendahl vand hos mændene i tiden 35:25. På den halve distance vandt Karin Sørensen, SNIK, hos kvinderne i tiden 21:22. Her var Daniel Skaaning Sandersen, der træner med i TIF’s løbegruppe men stiller op for Blovstrød Løverne, hurtigst hos mændene i tiden 16:38.

Resultatlister

<