Nyheder - Ikke kategoriseret

fredag 15. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Nexø Gadeløb 2011

Trongårdens IF’s løbere kommer vidt omkring. Onsdag den 13. juli deltog Natasja Munch i Nexø Gadeløb 2011 i Nexø på Bornholm. Ruten var i forhold til tidligere år forlænget med 40 meter og nu DAF opmålt til præcis 5 km. Natasja blev nr. 12 i hos kvinderne i den fine tid 21:41. Vinder hos kvinderne blev Anna Holm Baumeister, Viking Atletik, i tiden 17:30, mens Thorsten Baumeister, FIF, var hurtigst hos mændene i tiden 15:33.

Resultatliste

lørdag 9. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Forsinket rapport fra Eurotrack 2011

Her er en noget forsinket rapport fra Eurotrack 2011, der blev afholdt i weekenden den 25. og 26. juni med Frederiksberg IF Atletik & Motion som arrangør.

Hos de 12-13 årige piger have Tina Bischoff Gellin en super weekend på Frederiksberg Stadion. På 80 m blev Tina nr. 4 i sit indledende heat i tiden 11,39 s, hvilket var var Tina’s hidtil hurtigste tid på 80 m Desværre var der for meget medvind (+3,3 m/s), og dermed er den officielle PR stadig 11,47 s. I højdespring klarede Tina alle højder fra 1,15 m til og med 1,41 m og alle i første forsøg. Dermed forbedrede Tina sin personlige rekord med 3 centimeter og sikrede sig 2. pladsen i højdespringskonkurrencen. I længdespriing blev Tina nr. 6 med et spring på 4,54 m. Det var Tina’s klart længste spring nogensinde, men desværre var medvinden på 3,4 m/s. Heldigvis fik Tina også 4,41 m i godkendt vind (+1,9 m/s), som dermed er Tina’s nye officielle PR. Endelig blev det også til PR i kuglestød, hvor Tina forbedrede sin PR fra Lyngby Games med en ½ meter til 8,94 m.

På 100 m var der 3 deltagere fra TIF. Hos de 16-17 årige piger leverede Clara Fonnesbæk Jensen et superflot løb. Clara blev nr. 2 i tiden 13,37 s, og det er en forbedring af hendes årsbedste med over ½ sekund og en forbedring af hendes PR fra sidste års Eurotrack med hele 0,33 s. Tina H. Johansen løb hos seniorerne sin hurtigste tid på 100 m nogensinde. Tiden 13,22 s blev dog hjulpet på vej af en medvind på hele 4,6 m/s. Dermed har Tina den hidtil hurtigste TIF tid hos kvinderne i år,mens Clara’s 13,37 s er den hurtigste tid i godkendt vind. Søren F. Rasmussen vandt mændenes 100 m i tiden 11,49 s. Der var Søren’s hurtigste tid i år, men også han var uheldig med vinder, der med +2,1 m/s dog kun lige netop var over de tilladte 2,0 m/s.

Resultatliste: piger/kvinder, drenge/mænd

fredag 8. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Bagsværd Sø Løbet d. 4/7

Claes Scherwin deltog mandag aften den 4. juli i serieløbet Bagsværd Sø Løbet. Claes blev nummer 2 på 5 km distancen i tiden 17:53, hvilket er ny klubårsbedste på mændenes 5 km.

Resultatliste

onsdag 6. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 4. runde af Baneturneringen i Køge

4. runde af Baneturneringen 2011 blev afviklet tirsdag aften den 5. juni på Køge Stadion med Køge Atletik som arrangør. Distancerne var 100 m, mile (1609 m) og 5000 m, og med svag vind og temperaturer omkring 20 grader var forholdene gode omend lidt til den varme side for 5000 m løberne.

På 100 m havde arrangørerne vendte dagens eneste 100 m løb, så løberne fik medvind. Desværre blve vinden målt til 2,1 m/s, hvilket lige netop er over det tilladte for at tiden tæller i statistikkerne. Søren F. Rasmussen blev nr. 3 i tiden 11,52 s, hvilket er Søren’s hurtigste tid i år. Også Tine H. Johansen var med i 100 m løber og løb fine 13,44 s. Det var Tine’s tredje hurtigste 100 m nogensinde og kun 1 hundrededel af et sekund fra hendes PR sat i godkendt vind på 1,3 m/s.

På milen stillede Per A. Jørnensen til start. Efter et godt disponeret løb passered Per målstregen i 5.36,74. Så vidt vides var det trods Per’s lange løbekarriere og utallige konkurrencer debut på en mile og dermed også PR.

På 5000 m havde TIF’s løbegruppe 4 mand til start. Af disse var der denne gang kun en enkelt der gennemførte, men Søren-Nikolaj Rasmussen leverede så til gengæld også en superpræstation. Det var Søren-Nikolaj’s første konkurrence efter hans marathonløb i slutningen af maj måned, og løbet handlede derfor for Søren-Nikolaj primært om at lomme igang med konkurrencer igen. Søren-Nikolaj lagde lidt forsigtigt ud, men herefter øgede han tempoet og passerede adskillige løbere. Med en rigtig god and halvdel af løbet lykkedes det Søren-Nikolaj at løbe i mål i tiden 18.32,90, og det var en forbedring af hans personlige rekord fra sidste år på 7 sekunder.

5. runde afvikles på Østerbro Stadion den 19. juli, og her er distancerne 200 m, 800 m og 3000 m.

Fotos: Kim Gudmand, Christian Madsen

Resultatliste

søndag 3. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

2 x guld til Ole Wæver ved de nordiske veteranmesterskaber

Fra den 1.-3. juli afholdes der mesterskaber for veteraner i Lappeenranta i Finland. Der var de første dage lidt modvind på opløbssiden, men med bagende sol og temperaturer op til 40 grader, så var sprinterne nok de eneste, som var lidt kede af en let brise.

Ole Wæver deltog på førstedagen i 100 m i aldersklassen 50-54 år og kvalificerede sig sikkert til finalen ved at vinde sit heat i tiden 12,37 s. Finalen vandt Ole 100 meter med 12,39 s foran Ingemar Pilgard, Sverige og Asko Kajanoja, Finland, der løb henholdsvis 12,52 s og 12,82 s. Tiden var trods en modvind på hele -2,0 m/s ikke lagt fra Ole’s egen danske veteranrekord på 12,25 s, der blev sat i en medvind på 1,8 m/s.

På andendagen deltog Ole på 200 m, hvor de indledende heats blev aflyst pga. afbud. I den direkte finale vandt Ole en sikker sejr i tiden 25,35 s og dermed sin anden guldmedalje ved mesterskaberne. Ole vandt foran 2 løbere fra Finland, der løb holdsvis 25,87 s og 26,25 s. Også her var Ole uheldig med vinden, der dennegang var på -0,9 m/s. Det er bestemt ikke helt umuligt at Ole senere på sæsonen vil være i stand til at slå den 22 år ganle veteranrekord på 200 m i klassen 50-54 år, der indhaves af Gerhardt Kruse Hansen, EAF, og lyder på 24,8 s.

Fotos (145), Fotos (300)

Resultatlister: 1 juli, 2 juli

onsdag 29. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

4 x guld og 3 x sølv ved de østdanske veteranmesterskaber

Lørdag den 25. juni var Holbæk Fremad endnu en gang arrangør af den østdanske mesterskaber for veteraner. Der var desværre ikke så mange deltagere, der have fundet vej til Holbæk Stadion, hvor Trongårdens IF denne gang kun var repræsenteret af 3 deltagere. Blandt andet var Karsten Nielsen, der ellers altid er god for et par medaljer, blivet hjemme for at genoptræning og blive klar vil VM for Veteraner i Sacramento, Californien den 5.-17. juli. Det blev dog alligevel til en flot medaljehøst på hele 4 guld- og 3 sølvmedaljer.

Janne Nexø, der deltog i længdespring, trespring og 100 meter i aldersklassen 55-59 år, lagde an til en rigtig god dag allerede i første lange længdespring, der blev målt til hele 4.07 m. Der er 2 år siden Janne sidst var ude over de 4 m. Der var ikke andre deltagere i aldersgruppen, men kvaliteten af springet fremgår af, at Janne sprang længst af alle kvinder – inklusiv de der var 10 år yngre. Hun fulgte op med en flot 100 meter, hvor det elektroniske udstyr desværre glippede, og i omløbet blev til tiden 15,56 s og endnu en guldmedalje. Den tredje guldmedalje fik Janne for et trespring på fine 8,21 m. Lisbeth Jørgensen løb 1500 m i aldersklassen 45-49 år. Lisbeth forsøgte at følge den senere vinder, men måtte efter en første omgang på 84 s slippe og løb herefter en sølvmedalje hjem. Tiden blev 5.35,32 og er en forbedring af årsbedste med 5½ sekund.

Ole Wæver duellerede i både 100 og 200 meter og længdespring i klassen 50-54 år med rutinerede Knud Erik Pedersen fra FIF Hillerød, og Ole kom hjem med to sølv- og en guldmedalje. Guldet faldt på 100 m., hvor han med en nysat dansk rekord også var favorit, men faktisk fik mere kamp til stregen end de sidste gange. Tiden (i en medvidn på 2,2 m/s) blev 12.30 og tyder på, at den danmarksrekord på 12,25 s ikke var en enlig svale. Ole havde comeback med sin første 200 meter i over 30 år og måtte se sig slået med 7 hundrededele. Tiden 25,26 s tegner dog rigtigt godt forud for de nordiske mesterskaber for veteraner i Lappeenranta Finland, den 1.-3. juli. Også længdespring blev det sølvmedalje til Ole med et spring på 4,54 m.

Resultatliste

<