Nyheder - Træning

lørdag 16. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Badeparken kan ikke benyttes den 21/4 og 20/5

I forbindelse med Lyngby Boldklubs hjemmekampe mod FC København torsdag den 21. april og mod Brøndby fredag den 20. maj vil der blive opsat boder m.m. i badeparken (det grønne areal mellem stadion og Sorgenfrigårdsvej). Det vil derfor ikke være muligt at benytte badeparken på disse datoer.

fredag 15. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen ungdomstræning d. 18/4 og d. 20/4 pga. påskeferie

På grund af påskeferie er er ungdomstræningen aflyst mandag den 18. april og onsdag den 20. april.

fredag 18. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Start på udendørs ungdomstræning mandag d. 4 april

Nu er vinteren snart ved at være forbi. Dermed stopper ungdomstræningen indendørs også på Trongårdsskolen og i Lundtoftehallen snart og erstattes af indedørs træning på Lyngby Stadion. Første træningsdag for ungdommerne udendørs er mandag d. 4 april. Både mandag og onsdag vil der være træning fra kl. 16:30 til 18:00.

onsdag 24. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Trongårdens IF søger chefungdomstræner


Trongårdens IF, som er hjemhørende på Lyngby Stadion i Kgs. Lyngby, søger ny chefungdomstræner med tiltrædelse snarest mulig.

Cheftrænerens opgaver er følgende:

  • At træne en gruppe af børn én eller flere gange om ugen.
  • At være den styrende person i planlægning af ungdomstræningen sammen med de øvrige 4 trænere.
  • At planlægge stævnedeltagelse sammen med forældrerepræsentanter (tilmelding og transport er forældreopgaver).
  • At tage med børnene til udvalgte stævner.
  • At indkalde og afholde møder med deltagelse af bestyrelsesmedlem og forældrerepræsentanter minimum hver anden måned.
  • At medvirke ved koordinering af de store børns overgang til seniortræning.

Ungdomsgruppen i Trongårdens IF består i øjeblikket af ca. 35-40 børn i alderen 7 – 15 år. Der er træning for alle børn på mandage og onsdage og desuden om lørdagen for de større børn. I øjeblikket tilstræber vi, at der 3 trænere til stede mandag og onsdag og én træner til stede om lørdagen. Træningen i vinterhalvåret foregår som følgende:

  • Mandage kl. 16.30 – 18.00 i to af Trongårdsskolens gymnastiksale.
  • Onsdage kl. 16.00 – 17.30 i Lundtoftehallen
  • Lørdage kl. 10.00 – 12.00 på Lyngby Stadion med adgang til atletikstadion og stadions styrketræningslokale.

I sommerhalvåret trænes der på de samme dage.

Interesserede kan henvende sig til Karsten Nielsen på mail mettekarsten@mail.dk eller på tlf. 45856626.

Annonce i pdf-format

torsdag 19. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Lyngby Stadion udlånt tirsdag d. 31/8 og mandag d. 6/9

Nedenstående dage er Lyngby Stadion er booket til anden side og brugen af løbebanerne derfor stærkt begrænset.

  • Tirsdag den 31. august, kl. 16.30 – 18.30
    DBU dommer løbetest

  • Mandag den 06. september, kl. 18.00 – 19.00
    Hjerteforeningen coopertest

Begge dage burde træning i de yderste baner være muligt, men gæsterne har naturligvis førsteprioritet og må ikke generes.

torsdag 22. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Lyngby Boldklub’s hjemmekampe

Lyngby Boldklub er tilbage i Superligaen – stort tillykke med det!

Superliga betyder almindeligvis lidt større aktivitet på Lyngby Stadion i forbindelse med hjemmekampene. Vær derfor opmærksom på følgende datoer i 2010:

Sø 25/07 kl. 14:00 Lyngby AC Horsens
Sø 08/08 kl. 16:00 Lyngby SønderjyskE
Sø 29/08 kl. 16:00 Lyngby Brøndby
Sø 19/09 kl. –:– Lyngby FC Nordsjælland
Sø 17/10 kl. –:– Lyngby Silkeborg
Sø 24/10 kl. –:– Lyngby AC Horsens
Sø 07/11 kl. –:– Lyngby SønderjyskE
Sø 21/11 kl. –:– Lyngby Randers FC
Sø 05/12 kl. –:– Lyngby FC Midtjylland

Du kan finde det komplette kampprogram her.