Nyheder

mandag 6. juni

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Omtale af Lyngby Games 2011 på DAF’s hjemmeside

Jeppe Weinreich har skrevet et nyhedsindlæg på DAF’s hjemmeside om Lyngby Games 2011. Indlægget har fokus på nogle at topresultaterne ved Lyngby Games 2011, men selve arrangementet får også et par pæne ord med på vejen.

Læs nyheden her

mandag 6. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

TIF resultater på 2. dagen af Lyngby Games 2011

2. dagen af Lyngby Games 2011, der blev afviklet i weekenden den 4.-5. juni, blev med hensyn til både vejret og resultaterne lige så flot som 1. dagen. Strålende sol og temperaturer omkring 25 grader gjorde dagen til en meget var oplevelse for de mange deltagere og ikke mindst de mange hjælpere og dommere, der stod ude i solen hele dagen.

Magnus Hamann Poulsen, der konkurrerer i aldersgruppe 12-13 år, have en superflot 2. dag. På 80 m hæk satte Magnus personlig rekord med 14,89 s og det rakte til en 6. plads. Også i kuglestød med den 3 kg tunge kugle blev det til PR til Magnus og endda med over ½ meter. Med resultatet på 7,48 m endte Magnus lige uden for medaljerne på 4. pladsen. Dagens 3. personlig rekord opnåede Mangus i højdespring og her kom Magnus endda øverst op på sejrsskamlen. Magnus vandt højdespring hos de 12-13 årige drenge med et spring på 1,47 m og forbedrede dermed sin rekord med 12 centimeter. I samme konkurrence deltog også Kasper La Cour der også satte personlig rekord. Kasper klarede 1,38 m og det rakte til en flot 4. plads. Kasper deltog også på 1000 m, hvor han forsøgte at hænge på de foreste. Efter en meget hurtig 1. omgang måtte Kasper slippe fronten, men kæmpede rigtigt godt og kom i mål som nr. 5 i tiden 3.20,37, hvilket er PR med hele 16 sekunder. Hos de 10-11 årige drenge havde atletikstævne-debutanten Emil Eyrich en rigtig god 2. dag.. På 200 m blev Emil nr. 2 i sit indledende heat i den flotte tid 31,89 m og det rakte tile samlet 5. plads. I boldkast imponerede Emil med et kast i 2 runde på hele 44,29 m og det sikrede Emil en 2. plads og sin først tur på sejrsskamlen i atletiksammenhæng.

Hos de 12-13 årige piger forbedrede Tina Bischoff Gellin sin personlige rekord fra sidste år i højdespring med 8 centimeter. Tina nåede over 1,38 m og det rakte til en 5. plads. Kuglestød prøvede Tina kræfter med for første gang. Her lykkedes det hende i sit sidste forsøg at støde den 2 kg tunge kugle ud på 8,37 m og ende dermed på en 7. plads. Atletikstævne-debutanten Mille Strøm deltog på 2. dagen på 60 m hæk og i kuglestød hos de 12-13 årige piger. På hækken blev Mille nr. 3 i sit heat i tiden 13,14 s og det rakte til en samlet 12. plads. I kuglestød målte Mille’s længste forsøg 4,59 m. Cecilie Dreier Kock, der ligesom Mille var atletikstævne-debutant blev nr. 2 i sit heat på 200 m i tiden 35,13 s og det rakte til en samlet 14. plads blandt de i alt 20 piger. Cecilie deltog også på 1000 m og der er meget lang for 10-11 årige piger i 25 graders varme. Cecilie gennemførte i fin stil i tiden 3.54,20 og det rakte tile en flot 8. plads.

Resultatlister

søndag 5. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

TIF resultater på 1. dagen af Lyngby Games 2011

Førstedagen af Lyngby Games 2011 den 4. juni blev en pragtfuld sommerdag med svag vind, strålende sol fra en skyfri himmel og temperaturer omkring 25 grader. Fra Trongårdens IF var det både deltagelse af nogle af kubbens efterhånden garvede ungdommere og debut til en række nye dygtige atleter.

Hos de 12-13 årige drenge nåede Magnus Hamann Poulsen i sit første forsøg ud på 4,36 m. Det var kun 4 centimeter fra hans PR fra i vinters og rakte til en 10. plads. På 80 m blev Magnus nr. 3 i sit heat og satte med tiden 11,74 s ny personlig rekord. Hos de 12-13 årige piger havde Tina Bischoff Gellin en rigtig god dag på Lyngby Stadion. På 80 blev Tina nr. 2 i sit indledende heat. Tina løb den 7 hurtigste tid blandt de 22 piger til start og nåede dermed lige netop ikke med i finalen. Til gengæld satte Tina med tiden 11,47 s en flot ny personlig rekord. I længdespring blev Tina bedst i gruppe 2 med et spring på 4,36 m og også her var der PR med hele 20 centimeter. I spydkast debuterede Tina med en 5 plads og et kast på 22,92 m. De tredje af de garvede ungdommere var Clara Fonnesbæk, der blev nr. 5 på 100 m hos de 16-17 årige piger i tiden 19,82 s.

På pige siden var der atletikstævne-debut til Lærke V. Hansen hos den 6-7 årige piger, Linnea Tibian hos de 8-9 årige piger, Cecilie Dreier Kock hos de 10-11 årige piger og Anna Emilie Astrup og Milla Strøm hos de 12-13 årige piger. Lærke havde en meget travl, men også særdeles successfuld dag på Lyngby Stadion. På 40 m blev Lærle nr. 2 i sit indledende heat i tiden 8,16 og kvalificerede sig dermed sikkert til finalen. Her opnåede Lærke en flot nr. 3 plads i tiden 8,16 s. I i længdespring blev det til en sølvmedalje til Lærke med et spring i første runde på hele 2,78 m. I boldkast nåede Lærke aller øverst op på medaljeskamlen, idet hun vandt boldkast med et kast på 14,26 m. Linnea var med i højdespring, hvor hun sprang 0,80 m og blev nr. 4 og i på 40 m, hvor hun løb 8,85 s. Anna og Milla deltog begge i 3 heat hos de 12-13 årige piger på 80 m, hvor det lige netop lykkedes Anna at klemme sig foran Mille. Anne fik noteret 13,60 s, mens Milla var 2 hundrededele efter med tiden 13,62 s. Milla var også med i spydkast, hvor fik de 400 g tunge spyd ud på 9,79 m.

Debutanterne på drenge siden var Emil Eyrich og Valdemar Astrup hos de 10-11 årige drenge og Jonathan Jeberg hos de 14-15 årige drenge. På 400 m blev Emil nr. 3 i set heat i tiden 73,26 s og det rakte til en flot samlet 6. plads bland de i alt 15 drenge. Emil var også med på på 60 m, hvor han løb 9,77. Valdemar prøvede kræfter med kuglestød og længdespring. I stødte Valdemar med den 2,0 kg tunge kugle 6,64 m og blev nr. 10, mens han i længdespring blev nr. 8 med flotte 3,53 m. Jonathan var med på 100 m og blev her nr. 4 i sit indledende heat i tiden 14,23 s.

Resultater

søndag 5. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

2. plads til Emily Koepsell i Landsbyløbet

Lørdag den 4. juni deltog Emily Koepsell i motionsløbet Landsbyløbet. Der er både et børneløb, en 11 km gå-rute, samt 5 km, 11 km og ½-marathon for de voksne løbere. Alle distancerne går gennem en eller flere af landsbyerne i Egedal Kommune og der er start og mål ved Kulturhuset i Smørum. Da der der løbes midt på dagen, hvor det var meget varmt med temperaturer omkring 25 grader, valgte Emily 11 km distancen. Der blev løbet på både asfalt, grusstier og en lille smule græs og ruten var temmelig kuperet. Emily leverede trods varmen og bakkerne en rigtigt godt præstation og brugte 47:30 på at løbe de 10,860 km som ruten er kontrolopmålt til. Det rakte til en flot 2. plads hos kvinderne kun 9 sekunder efter vinderen og et gavekort på 500 kr.

Vinder på kvindernes 11 km distance blev Maj-Britt Hinrichsen i tiden 47:21, mens Torben Juul Nielsen, Viking Atletik, vandt hos mændene i tiden 37:07. På ½ marathon gik sejren hos kvinderne og mændene henholdsvis til Christina Hedegård Bruhn, Sparta, i tiden 1:25:45 og Tommy Larsen, SØAM, i tiden 1:20:39

Resultatliste

lørdag 4. juni

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Løbende resultatformidling fra Lyngby Games 2011

Som noget nyt i år vil vi i Lyngby Games 2011 forsøge os med løbende resultatformidling via MARS-NET.DK. Du finder resultaterne her og de vil blive opdateret så hurtigt som muligt efter den enkelte øvelses afslutning.

onsdag 1. juni

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Rettelser til tidsskemaet i Lyngby Games 2011

Der var desværre indsneget sig et par fejl i søndagens tidskema i Lyngby Games 2011.

D 8-9 løber 200m kl. 13.35 og P 8-9 år løber 200m kl. 15.00.

D 14-15 løber 200m kl. 13.50 og D 12-13 løber 200m kl. 14.25.

Fejlene er nu rettet. Tak for hjælpen til de observante.