Nyheder - 2012

søndag 11. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

PR på 15 km til Jesper Dørgemüller

Søndag den 11. marts deltog Jesper Drøgemüller i Sparta’s Nike Marathontest 2. Distancen var 15 km og ruten, der havde temmelig mange sving, gik gennem og rundt om Fælledparken. Jesper løb de 15 km som afslutning på en hård træningsuge, men formåede alligevel at levere en rigtig god præstation. 5 km blev passeret i 17:20 og herefter gik tempoet lidt ned og Jesper’s tid ved 10 km var 35:26. Jesper sluttede dog flot af og løb i mål som nr. 16 i tiden 53:21. Dermed forbedrede Jesper sin personlige rekord på distancen fra sidste år med lidt mere en ½ minut. Hurtigst hos mændene var Johan Larsson, IFK Lund, i tiden 46:55, mens Anne Byrch Pedersen var hurtigst hos kvinderne med tiden 54:23.

Resultatliste

søndag 4. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Hvor er ultralydsapperatet?

I forbindelse med nedrivning af den skimmelsvampramte bygning på Lyngby Stadion er Trongårdens IF’s klublokale blevet tømt og vi har ikke længere noget klublokale eller værested til rådighed på Lyngby Stadion. Der er derfor er der i øjeblikket heller ikke noget egnet sted at placere klubbens ultralydsapperat. Ind til videre er ultralydsapperatet derfor placeret hjemme hos Janne Nexø. Hvis du skulle få behov for at benytte ultralydsapperatet, så kontakt Janne, der så eventuelt kan tage det med til træning. Janne’s kontaktinformation er:

Mosebuen 19
2820 Gentofte
Tlf: 39 69 57 78
porsche@sport.dk

mandag 27. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Ny rekordforbedring på 60 m af Ole Wæver

Ved anden afdeling af Kronborg Games lørdag den 25. februar i Snekkersten Hallen var TIF alene repræsenteret af to 60-meter løbere.

Clara Fonnesbæk Jensen deltog på 60 m hos de 18-19 årige piger, hvor hun med tiden 8,45 s sikrede sig sejren med 4 hundrededele ned til nr. 2. Tiden var 12 hundrededele fra Clara’s PR sat tidligere i år, så Clara var ikke helt tilfreds, da hun havde håbet på en rekordforbedring, men det var et meget flot løb og en meget flot sejr.

Ole Wæver løb i indledende heat på 60 m 7.69 s og var dermed kun 2 hundrededele fra sin PR (og veteran danmarksrekord i klassen M50). Tiden var den næstbedste fra de to indledende heat, hvor Nikolaj Olsen fra IK Hellas Roskilde løb 7.51 s, Som halspeakeren venligt gjorde opmærksom på, var der ikke kun 18 hundredele men også 31 års aldersforskel på nummer et og to! Finalen blev et endnu mere jævnbyrdigt opgør mellem de samme to, så selvom Ole blev slået på målstregen kunne han indkassere en pæn forbedring af sin PR til nu 7,55 s. I 6 starter på 60 m i år har Ole nu tangeret den den danske vereran rekord en gang og forbedret den hele 4 gange. Den nordiske rekord er 7.47 og sat i 1994 af finske Erik Gustafsson.

Resultatliste

fredag 17. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Oprydning i TIF’s klublokalelørdag d. 3 marts kl. 14:00

På grund af det forestående nedbrydningsarbejde på Lyngby Stadion skal vi rydde vores klublokale. Der er meget at rydde op i, og vi har brug for al den hjælp vi kan få!

Mød derfor op i TIF’s klublokale kl 14:00 lørdag den 3. marts 2012.

For at gøre lidt socialt ud af begivenheden sørger klubben for noget aftensmad til de fremmødte efter oprydningen.

Af hensyn til planlægningen bedes i melde tilbage med følgende til droegemuller@gmail.com

  1. Kan du/I deltage i oprydningen på stadion
  2. Deltager du/I i arrangementet efter oprydningen

Vi ses på stadion
Mvh Trongårdens IF’s bestyrelse

mandag 13. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra indestævne i Hvidovre Hallen

Søndag den 12. februar afviklede Hvidovre Atletik & Motion indestævne i Hvidovre Hallen og Trongårdens IF havde 2 ungdommere og 2 veteraner til start. På programmet var som altid i Hvidovre Hallen 50 m. Normalt er den korteste sprintdistance indendørs 60 m, men i Hvidovre Hallen er der kun plads til 50 m.

Tobias Vig-Andersen fik en meget flot atletikstævnedebut hos de 10-11 årige drenge men en 4. plads og hele to 3. pladser. I længdespring nåede Tobias alleredei sit første forsøg ud på 3,08 m og det rakte en meget flot 3. plads. Også i kuglestød blev det til en 3. plads til Tobias. Her lå Tobias inden sit 3. og sidste forsøg på en 4. plads med med et stød på 5,26 m sikrede hans sig lige præcis 3. pladsen med 1 centimeter ned til nr. 4. På 50 m løb Tobias 8,87 s i sit indledende heat og den tid gentog han i finale, hvor det blev til en 4. plads. Tina Bischoff Gellin debuterede på 50 m distancen og hvor hun i både indledende og finalen blev nr. 4 hos de 14-15 årige piger og løb henholdsvis 7,64 s og 7,73 s. Også i kuglestød blev det til en 4. plads til Tina der stødte 7,38 m. Tina arbejder stadig med tilløbet og afsættet i længdespring, hvor man i 14-15 års aldersklassen er gået over til plankeafsæt. Tina fik dog 4 fine, godkendte spring og det længdste blev målt til 4,22 m, hvilket kun var 14 centimeter fra Tina’s PR sat tidligere i år. I højdespring opnåede Tina en meget flot delt 1. plads med 1,45 m. Højden, der blev klaret i andet forsøg var ny personlig rekord med 1 centimeter.

Ole Wæver forbedrede allerede i sit indledende heat på 50 m sin egen danske veteran rekord i aldersgruppen M50. Tiden 6,57 s var klart hurtigere end Ole’s rekord fra sidste år. I finalen formåede Ole ikke bare at løbe i mål som nr. 2 i konkurrence med de “unge” seniorer, men også at forbedre sin tid, så den danske veteranrekord for M50 på 50 m nu lyder på 6,52 s. Også i længdespring blev det til PR til Ole, der med et spring på 4,90 m forbedre sig med 20 centimeter i forhold til sidste år. I trespring blev det til sejr til Karsten Nielsen, der sæsondebuterede med fine 11,99 m efter konkurrencepause siden maj måned sidste år.


Resultatliste

torsdag 9. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen ungdomstræning i vinterferien (uge 7)

Det vil ikke være ungdomstræning i vinterferien – det vil sige i uge 7 fra den 13. fenruar til den 19. februar.

Med venlig hilsen
Ungdomsafdelingen

 1 2 3 ... 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17