Nyheder - 2013

tirsdag 15. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Extreme Mandehørm i Fredensborg

Konceptet bag mandehørm konkurrencen blev opfundet og udviklet af Fredensborg AK, der afviklede den første konkurrence tilbage i 2008. I dag er konceptet overtaget af Dansk Firmaidræt og Extreme Mandehørm er blevet landsdækkende med konkurrencer i både AAbenraa, AAlborg, Odense, Slagelse, Århus og Fredensborg. Lørdag den 12. oktober deltog Per A. Jørgensen, Martin Steen Mortensen og Jens Larsen i Extreme Mandehørm i Fredensborg, som dermed udgjorde det uofficielle TIF mesterskab i mandehørm. Konkurrencen kan måske bedste beskrives som en ca. 13 km lang cross rute i meget ujævnt og kuperet terræn, hvor der er indlagt en lang række forhindringer i form af mudderhuller, bigballer med mere som deltagerne skal over, under og igennem. Ruten udfordre dermed meget mere en blot konditionen og efter sigende er man i dagene efter ikke bare øm i benene men i hele kroppen.

Hurtigste mand var Christian Madsen, der tilbagelagde ruten på kun 50:48, mens sidste mand blandt de i alt 2275 gennemførende deltagere brugte 3:15:52 for at nå målstregen. Jens var med tiden 1:11:13 og en gennemsnitshastighed på ca. 5:50 pr. km bedste TIF’er blev dermed uofficiel klubmester i mandehørm. Tiden rakte til en placering som nr. 85. og som en flot nr. 5 i aldersgruppen 50-59 år. Martin kom ind på andenpladsen blandt TIF’erne kun knapt 5 minutter efter Jens i tiden 1:16:08 og det rakte til placering som nr. 223. Per havde erfaring fra sidste års konkurrence og den udnyttede han til en klar forbedring af sidste års placering som nr. 525. Det lykkedes Per at kæmpe sig frem til målstregen i tiden 1:19:17 og det rakte til en placering som nr. 349 og som nr. 19 i aldersgruppen 50-59 år.

Resultater

lørdag 12. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ferielukket i ungdomsafdelingen i uge 42

På grund af efterårsferie vil der ikke være træning ungdomsafdelingen i uge 42 (14/10 – 20/10).

Efter ferien træner alle igen på Lyngby Stadion, oktober ud. Herefter går de yngste indendørs, mens de ældste bliver ude, så længe, vejret tillader det. Indendørs træningen foregår i henholdsvis Trongårdsskolen og Lundtoftehallen. Herom mere info, når tiden nærmer sig.

Rigtig god EFTERÅRSFERIE!
Ungdomstrænerne og Ungdomsudvalget i TIF

fredag 11. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra PFs Seriøse Motionsløb på DTU Campus

Torsdag den 10. oktober deltog Jeppe Sidenius, Thomas Hjort Hansen og Natasja Munch, der alle studere på DTU, i PFs Seriøse Motionsløb (det hedder det faktisk). Løbet et et lokalt motionsløb, der arrangeres af Polyteknisk Forening og som løbes på den 5 km lange løbesti rundt på DTU Campus. Stien er en natursti med blødt underlag og både bakker og et par skarpe 90 graders sving, så der er næsten tale om et cross løb. Stien Jeppe var med helt i front og kom i mål på en flot 2. plads kun 2 sekunder efter vinderen i tiden 17:16. Thomas kom endnu en gang under 20 minutter i et 5 km løb og blev nr. 11 i tiden 19:52. Natasja løb en suveræn sejr hjem blandt kvinderne i tiden 21:10 og blev nr. 25 sammenlagt blandt de i alt 111 gennemførende løbere.

Resultatliste

mandag 7. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Eremitageløbet 2013

Med solskin, svag vind og tørre stier var betingelserne for både tilskuere og løbere i årets udgave af Eremitageløbet helt perfekte for både løbere, tilskuer og arrangørerne. De 13,3 km i Dyrehaven er et af sæsonens helt store mål for de fleste løbere i TIF’s løbegruppe og de var da også næsten alle til start.

Claus Damgaard Nielsen blev igen i år hurtigste TIF’er. 10 km blev passeret i uofficiel årsbedste tid 35:29 og sluttiden 47:26 rakte til en placering som nr. 41 hos mændene og nr. 12 i sin aldersgruppe 40-44 år. Jesper Drøgemüller stod over sidste år, men var tilbage i år og åbnede med fine 35:48 efter 10 km og dermed samme tid som tid som på 10 km distance i Griseløbet ugen før. De sidste 3,3 km mod mål blev meget hårde for Jesper, men han kæmpede sig i mål som næstbedste TIF’ere i tiden 48:12. hvilket rakte til en placering som nr. 57 hos mændene og 6 i sin aldersgruppe 35-39 år. Jeppe Sidenius, er egentlig 800 m løber, men viste med en superflot præstation at han også har talent som langdistanceløber. Jeppe passerede 10 km i tiden 36:27 og kom i mål som nr. 77 hos mændene og nr. 3 blandt TIF’erne i tiden 48:52. Jens lagde ud med fine 41:14 efter 10 km, men de ryg/baglårsproblemer som Jens har kæmpet med hele sæsonen dukkede desværre op igen gjorde at Jens ikke kunne løbe helt igennem. Sluttiden blev dog stadig fine 55:23 og den rakte til en placering som nr. 36 i hans aldersgruppe 50-54 år. Jens har den officielle klubrekord i antal gennemførte Eremitageløb og antallet er nu oppe på 28. Thomas Hjort Hansen var med tiden 56:49 lige efter Jens i mål, men Thomas var startet betydeligt længere tilbage i feltet og måtte derfor ude på ruten kæmpe en hel del med at komme frem. Det var første gang at Thomas var under en 1 time i Eremitageløbet og tiden var en forbedring af tiden fra sidste år med knapt 4 minutter. At sprintere også kan løbe langt viste Søren F. Rasmussen, der med tiden 59:29 endnu engang klarede sig under 1 time. Martin Steen Mortensen lagde traditionen hård ud og passerede 5km i tiden 23:07. Herefter sank tempoet en del, men som en af de eneste TIF’ere formåede Martin at øge tempoet på de sidste hårde 3,3 km og kunne derfor løbe i mål i tiden 1:05:35. På grund af skader og seneste også sygdom var Per A. Jørgensen et stykke fra de seneste års niveau, men var alligevel til start og gennemførte i 1:08:33. Sverre Patursson Vange har løbet rigtigt mange Eremitage og var naturligvis også til start i år, men en fiberskade i en læg betød desværre at Sverre ikke nåede målstregen denne gang.

Arndís Ýr Hafþórsdóttir havde i modsætning til sidste år fået et lavt startnummer og kunne derfor starte lang fremme. Dette benyttede Arndis til at lever en meget flot præstation. Arndis passerede 10 km i tiden 38:31 og med en godt afslutning, hvor Arndis på de sidste 3,3 km passerede 2 kvinder, kunne Arndis løbe i mål som nr. 6 hos kvinderne i tiden 51:35. Natasja Munch’s målsætning var at forbedre tiden fra sidste år og løbe under 1 time. De første 5 km blev passeret i fine 21:17 og selv om tempoet herefter gik en smule ned så var Natasja godt løbende og kunne løbe i mål som nr. 77 hos kvinderne i tiden 58:05, hvilket var knapt 3 minutter hurtigere end sidste år. Lisbeth Jørgensen har droslet ned for løbetræningen og et check af GPS’en viste at den seneste lange tur var engang i marts måned. Det forhindrede dog ikke Lisbeth i at stille til start i Dyrehaven og gennemføre i fine 1:02:10.

På ungdomssiden var TIF repræsenteret af Rebakka Hjulgaard, der lagde meget hurtigt ud med 22:43 efter 5 km. Det hårde udlæg kostede mange kræfter, men Rebekka kæmpede sig flot i mål i tiden 1:05:51 og det rakte til en placering som nr. 4 i sin aldersgruppe piger indtil 14 år og som nr. 465 hos kvinderne.

Blandt de ca. 20.000 løbere i Dyrehaven var også mange tidligere løbere fra TIF’s løbegruppe og blandt dem der blev spottet var Ricki Nielsen, Rikke Ulslev Degn og Frederik Pilehave. Ricki gennemførte til trods for vidst nok kun en enkelt lille træningstur i benene i fin stil i tiden 1:08:01. Rikke var primært med for at forsvare sit nummer, da hun ikke løb sidste år, men viste med tiden 56:15 og en placering som nr. 40 hos kvinderne at hun stadig kan finde sit store løbetalent frem, når der er brug for det. Det samme kan Frederik Pilehave selv om det efterhånden er en hel del års siden at han lagde pigskoene på hylden. Frederik gennemførte i år i fine 57:17.

Hurtigst hos kvinderne i år blev Anna Holm Baumeister. Viking Atletik, i tiden 46:15, mens vinderen hos mændene blev Abdi Hakim Ulad,. Korsør AM, i tiden 40:12.

Resultatlister

lørdag 5. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Novo Nordisk Løbet den 29/9

Per A. Jørgensen og Claus Damgaard Nielsen have valgt Novo Nordisk Løbet søndag den 29. september, som en sidste forberedelse til Eremitageløbet. Begge havde valgt 10 km distancen, der med hensyn til underlagt og bakker minder en del om Eremitageløbsruten. Per’s målsætning var en tid under 50 minuter og med tiden 49:59 blev målsætningen lige præcist opfyldt. Med tiden 36.13 var Claus klar hurtigst på 10 km distancen og fik en rigtig godt formbesked inden Eremitageløbet. Tiden er Claus’s hurtigte tid på 10 km i de seneste 4 år.

Resultatliste

mandag 30. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Superresultater af Tina og Jesper i Afslutningsstævnet i Greve

I øst sluttes sommersæsonen traditionelt af med Afslutningsstævnet i Greve, der i år blev afholdt i weekenden den 28. og 29. september. Tina Bischoff Gellin havde sammen med sin træner Ivano Castelli valgt at deltage i Afslutningsstævnet, for at se om det var muligt udnytte den fantastiske gode form som Tina i øjeblikket er i og måske får en sidste personlig rekordforbedring inden sæsonen slutter – og det lykkedes. Tina vandt sikkert højdespringskonkurrencen og klarede både 1,50, 1,55 og 1,60 m i første forsøg, mens 1,65 m blev klaret i andet forsøg. Dermed forbedrede Tina den kun 1 uge gamle rekord med 1 centimeter og har nu forbedres sig med hele 20 centimeter i forhold til sidste år. Med de 1,65 m har Tina nu springet sig helt op på en delt 5. plads på TIF’s alletiders rangliste i kvindernes højdespring og Tina har samtidigt springet sig ind i den danske elite, hvor hun er pt. er nummer 2. i sin aldersklasse 14-15 år og nr. 7. på årets danske rangliste for kvinder.

Også Jesper Idorn havde fundet vej til Greve Stadion, hvor han var til start på 200 m. Jesper blev nr. 4 hos mændene og løb flotte 24,07 s i en let modvind på -0.7 m/s. Tiden var en forbedring af hans klubårsbedsteresultat med mere end et halvt sekund, og tiden var så godt at den ville have kunnet kvalificere ham til finalen på 200 m i aldersgruppen 45-49 år ved de seneste afholdte europamesterskaber for veteraner.

Resultatlister

 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 13 14 15