1. runde af Region Øst’s Vinterturnering 2013/2014 for ungdom blev afviklet i Greve den 7. december, hvor Christine Sidenius, Lea Dahl og Felix Falck Jacobsen var til start. Til alt held havde stormvejret i dagene op til løbet raset af, så løberne kunne nøjes med frisk blæst kombineret med temperaturer lige over frysepunktet og strålende solskin. Christine debuterede i 10-11 års gruppen, og gik frisk til sagen i flotte 6:36 for den ca. 1½ km lange distance. Lea og Felix startede herefter i 12-13 års gruppen. Lea var også debutant i cross sammenhæng, mens Felix for anden gang. På 3 km lange rute skulle en bakketop passeres 2 gange og det kostede mange kræfter. Men Lea var sej og gennemførte i godt humør i 19:29. Målet for Felix var en bedre km-tid end fra Eremitages-debuten på de 1.01.45 (samme tid som sin far) og det lykkedes på trods af den hårde rute med tiden 13:27 (4:29 min/km). Arrangementsmæssigt havde arrangøren Greve Atletik gjort det nemt for deltagerne, idet både ruteanvisninger, nummer-udlevering, varme forsyninger og start/mål alt sammen lå indenfor et overskueligt, lille område. Ros til Greve for en god afvikling af 1.runde.
Resultater – 1. runde
Flotte fotos af kan Miochael Hyllested kan ses her
2. runde af Vinterturnering blev afviklet den 4. januar i Allerød, hvor arrangøren Blovstrød Løverne har stor erfaring med at arrangere crossløb. Det var tredje gang i træk at Blovstrød Løberne afviklede 2. runde af Vinterturneringen også som sædvanligt var det er rigtigt godt arrangement med nogle udfordrende cross ruter, hvor underlaget var en blanding af græs og grusstier. Christine Sidenius hos de 10-11 årige piger havde denne gang følgeskab af Julie Granhøj Lindquist, der var med i til sin første konkurrence. Det med følgeskab skal tages helt bogstaveligt, idet de 2 piger fulgtes ad og tilbagelagde den ca. 2 km lange cross rute på henholdsvis 11.51 og 11:50.
Resultater – 2. runde
Flotte fotos af kan Miochael Hyllested kan ses her