Nyheder - 2014

søndag 16. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Sparta Youth Games i Sparta Hallen

TIF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af 3 aktive i indestævnet Sparta Youth Games, der blev afholdt lørdag den 15. marts i SPrta Hallen.

Hos de 11 årige piger fik Emilie Mossin Nørregaard en rigtig fin øvelsesdebut på 60 m distancen. Her kvalificerede Emilie sig til finalen med en andenplads i tiden 10,04 s i sit indledende heat. I finalen blev Emilie nr. 6 i tiden 10,12 s. I højdespring sikrede Emilie sig en sølvmedalje, efter at have starter på 0.75 m og klaret alle højde til og med 1,03 m i første forsøg. I længdespring har Emilie haft stor fremgang i år. Hun startede sæsonen med 3,09 m og i Sparta Youth Games satte hun personlig rekord med 3,42 m, hvilke rakte til en 7. plads.

Guld_til_Adrian

Adrian Fischer vandt host den 8-9 årige drenge sit indledende heat på 60 m og forbedrede sin PR med 4 hundrededele til 10,49 s. Tiden rakte til en plads i finalen, hvor Adrian blev nr. 5 med tiden 10,44 s endnu en gang forbedrede sin rekord. Også i højdespring blev det til ny personlig rekord. Her blev det til en sikker sejr til Adrian med 1,01 m og en tur allerøverst op på medaljeskamlen. I længdespring, hvor der var hele 19 drenge til start, blev Adrian nr. 5 med et spring på 3,24 m.

Asger Öjelund fik hos de 10 årige drenge en rigtig flot atletikstævnedebut. På 60 m løb Asger fine 10,88 s og i kuglestød stødte Asger den 2 kg tunge ud på 5,72 m, hvilke rakte til en 8. plads.

Resultatliste

mandag 10. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Superfin TIF dag ved DM 10 km landevej (nu med fotos)

Søndag den 9. marts formåede Sparta både at arrangere motionsløbet Nike Marathontest 2 om formiddagen og om eftermiddagen 6. runde af Cross Challange 2013/2014, som samtidig udgjorde DM 10 km landevej for alle aldersgrupper. DAF og arrangørerne havde været særdeles heldige med terminsplanlægningen, idet den 9. marts var årets første rigtige forårsdag. Løbere, tilskuere og arrangørerne kunne derfor glæde sig over strålende solskin, temperaturer omkring 12-13 grader og kun en smule vind.

DM_10km_2014_2

TIF’s løbegruppe have prioriteret 10 km distancen og DM højest og have her 7 deltagere til start. Der blev løbet på en publikumsvenlig men lige lovlig kort rundstrækning på 1,950 km rundt om og igennem Fælledparken. Til trods for at løberne skulle igennem et 180 graders sving på hver af i alt 5 omgang, var der tale om en hurtig rute, idet mange af de øvrige sving var relativt bløde og vinden lå dog rigtig i forhold til ruten.

DM_10km_2014_3

Hos kvinderne var TIF repræsenteret af Natasja Munch og islandske Arndis Yr Halfporsdottir. Begge havde i deres seneste 10 km konkurrence forbedret deres personlige rekord meget stort, så for begge var ambitionen at løbe en tid nede omkring deres PR. Arndis løbe meget stabilt efter et tidsskema til en tid lige under PR, med ved 9 km havde hun sat lidt tid til. Med en rigtig flot finish lykkedes det dog Arndis at løbe i mål i tiden 36:06 og dermed forbedre sin PR med 6 sekunder. Den flotte præstation rakte til en 7. plads i det stærke felt hos kvinderne. Natasja lagde hurtigt ud og passerede 2 km under 8 minutter, hvorefter hun satte tempoet en lille smule ned. Efter en kontrolleret og flot indsats nåede Natasja målstregen i 40:41 og forbedrede dermed sin personlige rekord 18 sekunder. Tiden rakte til en placering som nr. 42 blandet det i alt 108 gennemførende kvinder.

DM_10km_2014_1

Mellemdistanceløberen Jeppe Sidenius løb sin første rigtige 10 km konkurrence, idet han kun har løbet distancen en enkelt gang tidligere, og her var han det meste af vejen pacemaker for en klubkammerat. Den manglende erfaring kunne dog ikke ses på præstationen, idet Jeppe løbe et særdeles veldisponeret og flot løb. Jeppe passerede 5 km i tiden 17:40 og nåede målstregen som nr. 156 hos mændene i imponerende 35:35. Tiden bringer Jeppe ind som nr. 43 på TIF’s Top-50 på mændenes 10 km distance og var PR med over 3 minutter. Efter 1½ års konkurrencepause fik Søren-Nikolaj Rasmussen et rigtigt flot comeback. Søren-Nikolaj lagte rimeligt hårdt ud og det kostede lidt kræfter på den sidste halvdel af løbet. Det lykkes dog Søren-Nikolaj fighte sig i mål i tiden 38:56 og dermed forbedre sin personlige rekord med 4 sekunder. Jens Larsen og Per A. Jørgensen har begge for nyligt passeret efter af de mere skarpe hjørner. Målsætningen for begge var derfor ikke ny personlig rekord, men en godt præstation og det var begge leveringsdygtige i. Jens mente selv at han kunne løbe mellem 19 og 20 minutter og det havde han helt ret i. Efter et veldisponeret løb passerede Jens målstregen i flotte 39:27, og det er den hurtigste 10 km tid af Jens i de seneste 3 år. Per gættede til gengæld helt forkert, da han gættede på at kunne løbe lige under 45 minutter. Per nåede nemlig målstregen i tiden 43:16 og der er godt 5 år siden at Per har løbet så hurtigt på 10 km. I aldersgruppen 50-54 år blev Per nr. 34, mens Jens blev nr. 21. Thomas Hjort Hansen havde desværre været forkølet op til konkurrencen, men valgte alligevel at gøre et forsøg. Thomas fulgtes med Jens på de første kilometre og lå her til en personlig rekord. Kræfter slap dog hurtigt op og Thomas valget derfor klogeligt at stoppe og så heppe på klubkammeraterne i stedet for.

DM_10km_2014_5

Resultatliste

søndag 2. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra andendagen af Inde DM for ungdom i Skive

Efter en superpræstation og sejr i favoritøvlesen højdespring lørdag aften deltog Tina Bishoff Gellin andendagen af Inde DM for ungdom, der blev afholdt i weekenden den 1. og 2. marts i Spar Nord Arena i Skive, i de 16-17 årige pigers 60 m og længdespring. På 60 m blev Tina nr. 4 i sit indledende heat. Trods en langsom start formåede Tina at løbe 8,54 s og dermed forbedring af sin personlige rekord med 5 hundrededele. I længdespring, der blev afviklet 2 timer senere, var kræfterne ved at slippe op. Tina blev nr. 15. og nåede ud på 4,44 m, som er hende tredje bedste resultat og 30 centmeter fra hende en måned gamle PR.

Resultatliste

søndag 2. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Guldmedalje og personlig rekord til Tina i højdespring

Førstedagen af de danske indendørs mesterskaber for ungdom i Spar Nord Arena i Skive blev en stor succes for Tina Bishoff Gellin og hendes træner Ivano Castelli. I højdespring hos de 16-17 piger have Tina og Rikke Andersen, Sparta, en særdeles spændende og tæt kamp om sejren. Det var første gang at Tina var blandt favoritterne til en sejr og hun var derfor forståeligt nok lidt nervøs i starten, men hun sprang sig hurtigt varm og leverede en fornem indsats. Frem til 1,66 m var Rikke fejlfri, mens Tina havde en enkelt nedrivning på 1,63 m. Begge piger klarede de 1,66 m, som var ny personlig rekord for Tina med en enkelt centimeter, i første forsøg. Rikke rev 3 gange på næste højde, som var 1,69 m, mens Tina med et super flot spring klarede i sit første forsøg. Dermed var Tina’s første mesterskabsmedalje af guld og første danske mesterskab i hus. Herefter forsøgte Tina sig på 1,72 m, hvor hun rev 3 gange, men havde et enkelt rigtigt godt forsøg. Med resultatet på 1,69 m er Tina nu kun overgået af Lise Wilbek, Benedikte Nyrop og Vivian Kraff blandt TIF’s kvinder i højdespring.

Resultater

lørdag 1. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Undendørs træning for de ældste ungdommere fra den 3/3.

Fra og med på mandag den 3. marts flytter træningen for de ældste ungdommere (Ivano’s gruppe) udendørs. Der trænes fremover på det nye Lyngby Atletik Stadion, mandage og onsdage – begge dage fra 16.30 til 18.00. Husk at tag ekstra varmt tøj på og husk en tør skiftetrøje (især hvis du skal cykle hjem bagefter).

De yngste ungdommere (Tino’s gruppe) bliver indendørs marts måned med, så begge grupper får altså lidt ekstra plads den kommende måned.

Ungdomsudvalget i TIF

lørdag 1. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 3. og sidste afdeling af Kronborg Games 2014

Tredje og sidste afdeling af Kronborg Games 2014 blev afviklet i Snekkersten Hallen lørdag den 22. februar og Trongårdens IF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af 5 aktive.

Hos de 8-9 årige drenge var Adrian Fischer kommer i et meget stærkt indledende heat, hvor han kæmpede sig til en flolt 3. plads. Tiden 10,53 s rakte både til en ny personlig rekord og en plads i finalen. Her sikrede Adrian sig en plads på medaljeskamlen med en 3. plads og tiden 10,56 s. Adrian er kun lige begyndt på atletik, og når ungdommerne begynder med udendørstræningen og Adrian for alvor kan træne starter, så bliver han bare endnu hurtigere. I længdespringskonkurrencen lå Adrian på 4. pladsen indtil sidste runde, men her lykkedes det Adrian at nå ud på 3,14 m og dermed sikre sig dagens anden tredjeplads.

Hos de 12-13 årige drenge var både Oscar Langtved Pallisgaarog Tobias Vig-Andersen til start og begge havde en travl dag, idet de deltog i både 60 m, længdsspring og kuglestød. På 60 m løb Tobias 9,93 s, mens Oscar, der ligesom Adrian er starte med atletik i vinter løb 10,76 s. I længdespring satte Oscar PR med 10 centimeter og nåede ud på 3,28 m. Tobias fik kun et godkendt spring, men det blev til gengæld målt til fine 3,52 m. Kuglestødskonkurrencen var ny for både Oscar og Tobias, idet det var Oscar’s første kuglestødskonkurrence, mens det var Tobias’s første konkurrence med en 3 kg kugle. Oscar og Tobias opnåede begge deres længste stød i 2. omgang med henholdsvis 4,67 m og 5,34 m.

Anna Edelfors Madsen opnåede 21. bedste tid på 60 m blandt hele 39 deltagere hos de 14-15 årige piger. Med tiden 8,92 s, var Anna kun 2 hundrededele fra sin 3 uger gamle PR. Anna havde til gengæld marginalerne på sin side i længdespring, hvor hun opnåede en 12. plads. Her nåede Anna ud på 4,09 m og forbedrede dermed sin personlige rekord med 2 centimeter.

Tina Bischoff Gellin sikrede sig sejren i højdespring ved at klare 1,55 m i andet forsøg. Derefter valgte Tina og hendes træner Ivan Castelli at forsøge sig på rekord højde 1,66 m. Specielt 3. førsøg på de 1,66 m var rigtigt godt, men det det blev dog til en kneben nedrivning. Lidt senere på dagen deltog Tina også i længdespring og her blev det til endnu en flot sejr. Tina nåede ud på 4,67 m og det var kun 7 centimeter fra hendes 3 uger ganle PR.

I klassekonkurrencer blev Adrian en flot samlet nr. 9 selv om han kun deltog i de 2 sidste afdelinger. Cecilie Haase, der kun var med i 1. afdeling blev nr. 5. hos de 14-15 årige piger og Tina opnåede en meget sikker førsteplads hos de 16-17 årige piger. I klubkonkurrencen blev Trongårdens IF nummer 13 blandt de i alt 23 klubber der deltog i Kronborg Games 2014 i år.

Resultatliste