Nyheder - 2014

torsdag 20. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Juleferie i ungdomsafdelingen fra d. 18. december til d. 4. januar

Ungdomsafdelingen holder juleferie fra den 18. december til den 4. januar – begge dage inklusive. Det betyder at sidste træning inden juleferien er onsdag den 17. december og første træning i det nye år er mandag den 5. januar 2015.

tirsdag 18. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Personlig rekord til Natasja i HSOK Halvmarathon 2014

I Løberen Skovmarathon missede Natasja Munch sin personlige rekord på ½ marathon distancen med kun 30 sekunder, men allerede 14 dage senere gjorde Natsaja endnu et forsøg for at forbedre sin rekord. Søndag den 16. november var Natasja derfor til start i HSOK Halvmarathon 2014, der løbes på en ud-hjem rute på Nordre Strandvej med start og mål ved Kulturværftet i Helsingør. Vejret var gråt og koldt og en meget kraftig blæst bestemt ikke optimalt. Natasja lagde med vinden i ryggen hurtigt ud på den første halvdel og 10 km blev passeret i 43:15. Turen tilbage blev løbet sammen med en lille gruppe, som efterhånden blev mindre og mindre. Natasja havde igen sin trofaste pacemaker Jens Larsen med og gjorde et stort arbejde for at holde farten oppe i den kraftige modvind på hjemvejen. De næste 10 km blev løbet i tiden 44:06 og det sidste stykke til mål blev farten holdt, således at sluttiden blev 1:32:13 til både Natasja og Jens. Dermed nåede Natasja målsætningen og satte personlig rekord med over 1 minut og rykke 2 pladser frem på TIF’s alletiders rangliste på kvindernes ½ marathon distance så hun nu nr. 6. Natsaja blev en flot nr. 2 hos kvinderne efter svenskeren Anna Burman, der vandt i tiden 1:28:50. Til trods for at Jens var pacemaker for Natasja blev han nr. 17 hos mændene, hvor Allan Dario var hurtigst i tiden 1:15:29. Efter løbet blev der budt på varm kakao og nybagte smurte boller til alle deltagere.

Resultatlister – kvindermænd

Fotos – Kurt JørgensenMichael Hyllested

fredag 7. november

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Klubfest i ungdomsafdelingen fredag den 21. november 2014

Invitation til Klubfest i TIF’s ungdomsafdeling
for atletikudøvere og forældre

fest

Mød talstærkt op til årets Klubfest i TIF’s ungdomsafdeling, og vær med til at gøre denne aften til en sjov aften.

Dato: fredag den 21. november 2014

Starttidspunkt: kl. 17.00 (slutter senest kl. 22.00)

Sted: Lyngbyhallen (forhallen)

Fest menuen består af:

  • 3-4 retters buffet plus dessert ( øl, sodavand og vin købes på stedet)
  • Kaffe, the og kage

Der vil blive udleveret diplomer, til dem som har været stævneaktive i 2014.

Præmier til følgende:

  • Årets fund 2014 ( dreng og pige )
  • De 2 mest stævneaktive i 2014
  • Årets fighter (dreng/pige)

Musik, dans og leg skulle der også meget gerne blive noget af – så mød talstærkt op, og gør denne aften til en sjov aften.

Pris pr. person : 150 kr – bedes betalt senest 18. november til Tino (til træning)

Med Venlig Hilsen
Tino Brahmer Svendsen
Ungdomsudvalget i TIF

fredag 7. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra motionsløb i weekenden den 1. og 2. november

TIF have 4 løbere til start på ½-marathon distancen i det store motionsløbsarrangement Løberen Skovmaraton, der blev afviklet søndag den 2. november. Efter at have fokuseret på de kortere distance i sommersæsonen var både Thomas Hjoth Hansen og Matasja Munch ude for at teste deres nuværende langdistance form. Begge lagde hurtigt og gik begge efter en forbedring af deres personlige rekord på ½-marathon distancen. Både Natasja og Thomas leverede en rigtig god indsats, men særdeles kuperede og krævende rute kostede mange kræfter og begge nåede derfor målstregen ca. 30 sekunder fra en ny PR men i deres næstbedste ½-marathon tid. Jens Larsen var med som pacemaker hele vejen rundt for Natasja og Jens og Natasja fik begge tiden 1:34:00, mens Thomas fik tiden 1:31:42. Natasja forbedrede sin hidtil bedste tid på ruten med knapt 5 minutter og blev en flot nr. 6. hos kvinderne.

Resultatlister

Søndag den 2. november deltog Per A. Jørgensen i Novo Nordisk Løbet’s november udgave. Per deltog på 5 km distancen og var hurtigste mand i aldersgruppen 50-59 år med tiden 21:36. Per brugte løbet som forberedelse til en vigtig familiedyst på 5 km distancen om 14 dage.

Resultatliste

fredag 31. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen træning for senoirer i Lundtoftehallen om onsdagen

Efter en rundspørge hos de senioraktive har bestyrelsen konstateret at der ikke er tilstrækkelig interesse for et opretholde onsdagstiden i Lundtoftehallen fra 18.30 til 20.30. Det er derfor blevet besluttet at vi aflyser denne tid og i stedet giver tiden til andre idrætsforeninger. Der er derfor ikke længere træning i Lundtoftehallen for seniorer. De nuværende træningstider i Lundtoftehallen for ungdom er uændrede (16.00 til 17.30).

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

lørdag 11. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Sejr til Jeppe og Natasja i det lokale PF motionsløb den 9/10

Torsdag den 9. oktober afviklede Polyteknisk Forening på DTU motionsløb på den 5 km lange løberute rundt om DTU campus. Der løbes på grusstier og løberne udfordres af dels nogle bakker undervejs og dels af et par vejpassager. Løberuten ligger kun et ejendomsmæglerstenkast fra Lyngby Atletikstadion og Trongårdens IF’s løbegruppe var da også stærkt repræsenteret af Jeppe Sidenius og Natasja Munch. Jeppe vandt hos mændene i tiden 16:15, mens Natsaja var hurtigst hos kvinderne i tiden 20:31. Både Jeppes’s og Natsaja’s tid var mere end 30 sekunder hurtigere deres hidtil bedste på ruten.

Resultatlister

<