Nyheder - Ikke kategoriseret

mandag 28. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra BT halvmarathon

Trongårdens IF’s løbegruppe have 2 deltagere til start i BT halvmarathon, der blev afviklet søndag den 27. april. Bortset fra et lidt ændret startsted var ruten den sædvanlige med start ved Lyngby Storcenter og mål på Rundforbi Stadion i Nærum. Terrænet omkring Lyngby synes måske rimeligt fladt, men når man skal løbe 21,095 km, så er det faktisk temmelig kuperet. Ruten kombineret med masser varme og strålende solskin gjorde at mange løbere fik en hård tur til Rundforbi Stadion. Planen for Jens Larsen var at lægge ud i 4 min tempo, og så se om det var muligt at skære en par sekunder af sin fantastisk flotte tid på 1:24:02 fra VM ½ marathon arrangementet 3 uger tidligere. For Natasja Munch var planen at forsøge at sætte PR og måske endda gå efter en tid under de 1:30. Både Jens og Natasja fulgte planen helt perfekt på de første 5 km og de passerede 5 km i henholdsvis 20:00 og 21:08. Allerede efter 10 km var de dog begge mærket af varme og udgangstempoet og de valgte derfor begge at sætte farten ned og tage resten af turen som marathontræning. På de sidste 5 km satte begge farten lidt op igen, og Jens nåede målet i tiden 1:28:55, mens Natasja fik noteret 1:36:15. Natasja blev nr. 28 hos kvinderne, mens Jens blev. nr. 6 i klassen mænd 50-54 år. Maria Sig Møller vandt hos kvinderne i tiden 1:17:10, mens William Morwabe, Kenya, var hurtigst hos mændene i tiden 1:03:56.

Resultatliste

mandag 28. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Arndis vinder motionsløb i Island

I sin påskeferie deltog Arndis Yr Hafthorsdottir hjemme i Island i modtionsløbet Víðavangshlaup ÍR i Reykjavik torsdag den 24. april. Løbet er det ældste sportsarrangement i Island og blev afhold første gang i 1916. Distance er 5 km og der blev løbet på en rute med 2 stigninger og (som ofte i Island) en hel del vind. Arndis vandt en sikker sejr hos kvinderne i tiden 17:55 og havde kun 11 mænd foran sig. Vinderen hos mændene vandt i tiden 15:38. Tiden for Arndis var ny personlig rekord på 5 km landevej med 9 sekunder.

Resultatliste

søndag 13. april

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Træningsseance med verdensstjerner

Tina_og_Kajsa

I forbindelse med VM-­halvmaraton arrangerede DAF Elitekraftcenter Øst og Talentcenter Hvidovre AM fredag den 29. marts en træningsseance med svenske Kajsa Bergqvist og norske Andreas Thorkildsen, der begge er IAAF Ambassadører. Andreas Thorkildsen er i den absolutte verdenselite i spydkast og har vundet blandt andet to OL guldmedaljer. Kajsa Bergqvist, der var i verdenseliten i højdespring indtil sit karrierestop i 2008, har en personlig rekord udendørs på 2,06 m, er indehaver af indendørs verdensrekorden på 2,08 m og har vundet medaljer ved både EM, VM og OL. Arrangementet bestod af et teknisk orienteret træningspas og en efterfølgende uformel spørgerunde sammen med ambassadørerne. Trongårdens IF’s store højdespringstalent Tina Bischoff Gellinog deltog sammen sin træner Ivano Castelli, og de fik begge en stor oplevelse og en masse inspirerende input fra Kajsa Bergqvist. Sergey Bubka, som i dag er vicepræsident i IAAF, kikke også forbi Hvidovre Hallen og hold en lille peptalk for de i alt 24 danske atletiktalenter der deltog i arrangementet.

søndag 13. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Natasja vinder Nyvestløbet på Bornholm

Natasja Munch deltog lørdag den 12. april i Nyvestløbet, som er et af i alt 16 motionsløb i Bornholms Tidendes Grand Prix 2014. Løbet arrangeres af Nyvest Atletik og afvikles på en 6,4 km rute i Vestermarie Plantage. I et felt på 49 kvinder sikrede Natasja sig sejren i tiden 25:20 med 19 sekunder ned til Pernille Munch, Viking, på andenpladsen. Hurtigst hos mændene var Alex Mogensen, SÅN, i tiden 20:47.

onsdag 9. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Påskeferie i TIF’s ungdomsafdeling

TIF’s ungdomsafdeling (begge hold) holder påskeferie fra mandag den 14 april til mandag den 21 april (begge dage inklusiv). Dermed er første træning efter påskeferien onsdag den 23 april.

onsdag 2. april

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

TIF arrangerer “Alletiders Atletikskole” til sommer

Trongårdens IF arrangerer “Alletiders Atletikskole” op Lyngby Atletikstaduion til sommer i følgende uger (Aldersindelingerne er vejledende)

  • Uge 28: 5-10 årige
  • Uge 29: 11-15 årige

Alletiders Atletikskole er fede dage i sommerferien for børn: Med sej sprint, kanon kast, hurtige hækkeløb, spændstige spring og masser af fællesskab, leg og sjov. Alletiders Atletikskole er et tilbud for nuværende, nye og kommende medlemme for nuværende, nye og kommende medlemmer.

Mere info kommer senere. Ligeledes vil der blive mulighed for tilmelding via vores hjemmeside.

Kontaktperson vedrørende TIF’s Alletiders Atletikskole er ungdomstræner Tino Brahmer Svendsen.

<