Nyheder - Ikke kategoriseret

onsdag 18. maj

Af webmaster
Under Galleri,Ikke kategoriseret

Flere fotos fra 1. runde af Danmarksturneringen

Emily Koepsell havde også kamera med på Greve Stadion i søndags og tog nogle rigtigt gode fotos af bla. Sverre Vange i stangspring. De kan nu tilføjet til Danmarksturneringen 2011 i Greve albumet i galleriet.

tirsdag 17. maj

Af webmaster
Under Galleri,Ikke kategoriseret

Fotos fra 1. runde af Danmarksturneringen i Greve

Som du jo nok er opdaget, som er der nu på forsiden en lille serie fotos fra 1. runde af Danmarksturneringen i Greve. Vil du se flere fotos af TIF’ere aktion i Greve, så kig forbi Galleriet.

mandag 16. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra kvindeholdets 1. runde af DT på Greve Stadion

1. runde af årets danmarksturnering blev afviklet den 15. maj på Greve Stadion, hvor Greve Atletik stod for arrangementet og samtidig både havde et kvindehold og et herrehold til start. I år er 1. og 2. division øst slået sammen og der var derfor 7 kvindehold til start. Det var ikke helt let at samle et kvindehold til en DT runde på en halvkølig søndag morgen kl. 9 på Greve Stadion, men det lykkedes til sidst. Holdet bestod af Emily Koepsell, Lisbeth Jørgensen, Tine Johnansen, Janne Nexø, Clara Fonnesbæk Jensen og Karen Wonsyld. Disse 6 aktive var naturligvis langt fra nok til at dække alle øvelser, men alligevel blev der kæmpet bravt for at hive så mange point hjem som muligt.

Karen, der er holdleder for kvinderne, mødte op både kraftigt mærket af sygdom og en skade, men kæmpede alligevel med alle de kræfter hun havde – og lidt til. Karen indledte med at tage en dommertjans i kuglestød, for derefter at kæmpe sig rundt på 800 m i tiden 2.55,41 – 800 m er langt, når man ikke kan få luft. Endelig tog Karen sig også af spydkast, hvor hun kastede en enkelt gang og fik noteret 16,22 m.

Emily startede ud med at tage sig af stangspring. Emily har tidligere dyrket stangspring og har en personlig rekord på 10 feet (3,0 m). Den er fra 2005 og siden er Emily kastet sig over langdistanceløb. Helt uden stangspringstræning formåede Emily, med god coaching fra Sverre Vange, alligevel at klare 1,96 m, hvilket gav 5 point og en 5. plads på TIF’s top-10 rangliste i stangspring. I sin nuværende egenskab af langdistanceløber tog Emily sig også af 5000 m lige efter stangspring. Det var Emily’s debut på 5000 m distancen og hun kom i mål i fine 21.49,51.

Lisbeth lagde ud med den for hende noget uvante øvelse kuglestød. Med lidt teknisk vejledning fra dommeren lykkedes det Lisbeth at få kuglen ud på 6,24 m. Lisbeth er endnu ikke helt klar igen efter anstrengelserne i Paris Marathon i foråret, men leverede alligevel en fin indsats på 1500 m. Her løb hun 5.40,07, efter et udlæg på 82,2 s og det gav en 5. plads i løbet og 5 point til holdet.

Tine have en rigtig god dag på Greve Stadion. På 100 m løb Tine 13,66 s og forbedrede sin klubårsbedste tid med 18 hundrededele. Resultatet, der er Tine’s 2. hurtigste på 100 m i godkendt vind, gav en samlet 3. plads på 100 m og 6 point, hvilket var TIF’s højeste individuelle score i Greve. På 100 m stillede også Clara til start og Clara fik trods en modvind på -1,3 m/s en rigtig god sæsondebut med tiden 13,91 s. På 100 m hæk løb Tine en 5. plads hjem og satte en flot ny personlig rekord med tiden 19,10 s.

Janne har været ud med skader siden sidste forår og havde først konkurrence-comeback ved inde DM for veteraner i foråret, hvor hun løb en enkelt 50 m. Dette forhindrede dog ikke Janne i at have en særdeles travl dag på Greve Stadion. Janne tog sig både af længdespring og trespring, hvor hun nåede ud på henholdsvis 3,86 m og 8,20 m. Ind imellem de 2 spring øvelser nåede Janne også lige at løbe en 200 m på 31,82 s.
Det lykkedes at få samlet et stafet hold bestående af 2 trætte garvere og 2 trætte sprintere. Janne, Emily, Lisbeth og Tine fik pinden sikkert rundt i tiden 63,74 s og fik dermed den samlede pointscore op på 34 point. Det var dog et stykke fra det vindende hold Greve Atletik, der scorede 105½ point.

  1. Greve Atletik, 105½ point
  2. Bagsværd AC, 102 point
  3. Fremad Holbæk, 79 point
  4. Amager AC, 71½ point
  5. Ballerup AK, 71 point
  6. Køge Atletik, 49 point
  7. Trongårdens IF, 34 point

Resultatlister

mandag 16. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra herreholdets 1. runde af DT på Greve Stadion

Søndag den 15. maj var det tid til 1. runde af Danmarksturneringen 2011 med Greve Atletik som arrangør. 1. og 2. division øst er i år slået sammen, og da stævnet blev afholdt som et dobbeltstævne med både kvinde- og herrehold var der i alt 17 hold i aktion på Greve Stadion. På trods af dystre vejrudsigter holdt det tørvejr og ind imellem var der dejligt forårsvejr med masser af solskin.

TIF stillede på dagen med fuldt hold i kasteøvelserne, med 2 deltagere i alle discipliner. Dagens første kasteøvelse gav comeback til 2 gamle TIF’ere, Michael Borges og Stig Oxholm. Michael og Stig leverede varen med stød på henholdsvis 11,01 m og 10,38 m, hvilket indbragte 5 point til Trongårdens IF. For Michael var det første konkurrence i 14 år for TIF og til trods for det var de 11,01 m kun knapt 2½ meter fra Michaels PR fra 1987 på 13,73 m. Stig indledte allerede sidste år sit comeback med deltagelse i en tunde af veteranturneringen, men var sidste gang med på DT holdet i 1998. Michael tog sig sammen med Finn Schmidt også af diskos og her var der tæt intern konkurrence med et kast på 33,31 m til Michael og 31,14 m til Finn. Dette gav 6 point til TIF og kostede Finn en pose guldkarameller, som Michael helt sikkert vil glæde sig over! Næste kastedisciplin var hammerkast hvor TIF var repræsenteret af Finn og Frank. Med kast på 31,54 m af Frank og 27,93 m af Finn fik TIF 5 point. De 31,54 m var Franks næstlængste kast nogensinde og kun ca. ½ meter fra PR Sidste disciplin i kast var spyd, hvor Stig og Finn levered endnu et tæt internt TIF opgør. Stig opnåede 36,99 m og Finn 35,97 m, hvilket gav endnu 2 point til TIF. Alt i alt opnåede kasteteamet 18 point.

Første springøvelse var længdespring hvor Karsten Nielsen af hensyn til den aktuelle skadessituation tog en enkelt notering for TIF på 4,46 m for at sikre TIF 2 point. Karsten valgte at spare kræfterne og benene til trespring, hvor han med et spring på 12,68 m opnåede en flot førsteplads og dermed scorede 10 point. I stangspring var TIF repræsenteret af Sverre Patursson Vange. Vanen tro leverede Sverre en god indsats og med et spring på 3,91 m opnåede han en flot 3. plads samt 7 point. TIF var desværre ikke repræsenteret i højdespring.

Dagens sprintgruppe bestod udelukkende af Søren Feilberg Rasmussen pga. skader og afbud. Søren gjorde dog en god indsats med såvel 100 m, 200 m, 400 m samt stafetten. Første øvelse for Søren var 100 m. Her opnåede han med tiden 11,81 s en 4. plads og 6 point og forbderede samtidigt sin egen klubårsbedste med en enkelt hundrededel. I 200 m rakte tiden på 24,02 s til en flot 3. plads og 7 point. Sidste individuelle øvelse for Søren var 400 m hvor han løb i tiden 53,95. Hvilket rakte til endnu en flot 3. plads og 7 point. Søren opnåede hermed egenhændigt 20 point til TIF. TIF var ikke repræsenteret i 400 m hæk og 110 m hæk.

Dagens mellem- og langdistancegruppe bestod af Jeppe Sidenius, Piotr Filipiuk, Jens Larsen og holdleder Jesper Drøgemüller. Første disciplin var 5000 m, hvor Piotr og Jesper stillede op. Piotr løb 5000 m for første gang, og han fik med tiden 17.39,43 en meget flot debut. Jesper løb sig efter et meget veldisponeret løb til ny PR i tiden 16.11,05, hvilket rakte til en 3. plads samt 7 point. Herefter var det Jeppe Sidenius tur til at løbe 800 m. Jeppe løb et godt løb, og på trods af lidt trængsel fik han kæmpet sig frem til en flot 4. plads og 6 point efter en hurtig afslutning på et taktisk præget løb. Tiden blev 2.04,80. Jens og Jesper stillede op i 1500 m. Jens løb i tiden 4.59,85, og indfriede hermed aftenens mål på at komme under 5 minutter. Jesper opnåede med tiden 4.26.66 en 3. plads og 7 point og var trods en 5000 m i benene kun 11 hundrededele fra sin PR.

Dagens program blev som altid sluttet af med 4×100 m stafet, hvor Piotr, Søren, Sverre og Jeppe løb 51,08 og sikrede TIF 2 point. Jeppe var med en flot ophentning meget tæt at sikre holdet endnu et point, men manglede lige 8 hundrededele.

1. runde blev vundet af Ballerup AK med 139 point. Trongårdens IF’s herrehold opnåede en flot 5. plads med 79 point, hvilket betyder at Trongårdens IF, hvis man opdeler i divisioner, hører til i 1. division.

  1. Ballerup AK, 139 point
  2. hensingør IF, 111 point
  3. Greve Atletik, 98½ point
  4. Bagsværd AC, 97 point
  5. Trongårdens IF 79 point
  6. Amager AC, 62 point
  7. HG ATM, 58 point
  8. Sparta 2, 52 point
  9. Fremad Holbæk, 35½ point

Dagen bød på masser af gode individuelle resultater samt en god holdindsats ved et rigtig fint stævne på Greve Stadion.

Resultatliste

mandag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flotte TIF resultater i BT halvmarathon og 5. plads til Jesper

BT halvmarathon, arrangeres af SNIK Atletik i samarbejde med BT, blev afviklet søndag den 8. maj. Det store arrangement er et af Danmarks største og bedste ½-marathonløb og er et løb som altid prioriteres højt i TIF løbegruppe, da der jo løbes på vores egen hjemmebane. Der var i år rekordtilmelding med over 7500 tilmeldte, men da BT halvmarathon ikke var dansk mesterskab på 21,095 km distance i år, så manglede desværre store dele af den danske elite. Vejret var med temmelig kraftig vind og høje temperaturer ikke helt optimalt, men høj sol, god konkurrence og de mange TIF- supportere langs ruten motiverede alligevel TIF’s løbere til nogle meget flotte præststioner.

Søren-Nikolaj Rasmussen skal løbe Copenhagen Marathon om 14 dage og havde derfor fået ordre fra træneren om ikke at løbe sig helt ud men “nøjes” sætte PR med 15 s. Rekorden var 1:28.48 og blev sat for 3 uger siden. Søren-Nikolaj løbe et meget flot og veldisponeret løb og formåede endda at sætte farten op på den sidste halvdel af løbet. 10 km og 20 km blev passeret i henholdsvis 41.55 og 1:23.17. Søren-Nikolaj kunne dog ikke følge planen helt, idet han løb i mål i tiden 1:27.45 og dermed satte PR med 1 minut. Jens Larsen var særdeles velforberedt til BT halvmarathon, men ramte desværre ikke dagen og havde problemer lige fra starten. Alligevel formåede Jens at levere en meget stabil præstation. Efter et udlæg på 39.47 efter 10 km kæmpede Jens sig i mål i tiden 1:25.16. Tiden er knapt 1 minut langsommere end Jens’s årsbedste på 1:24.20, men 3 sekunder hurtige end sidste års BT halvmarathon. Totalt blev det til en placering som nr. 85 og i aldersgruppen mænd 45-49 år var Jens 7. hurtigst. For Jesper Drøgemüller var BT halvmarathon var et af 2010 sæsonens vigtigste konkurrencer. Jesper var med helt fremme fra starten og kom til at ligge i en lille gruppe på 4-5 mand. Her var tempoet en lidt hurtigere end den på forhånd lagte tidsplan, men alternativet var at ligge alene, så Jesper hang på. 10 km blev passeret i tiden 35.09 og ved 15 km så Jesper stadig stærk ud og var faktisk hurtigere end sin PR på distancen, som blev sat i vinters. Men en super fort finish formåede at Jesper at øge tempoet til sidst og løbe fra de øvrige løbere i den lille gruppe. Dermed kunne Jesper løbe i mål som en meget, megt flot nr. 5 i tiden 1:14.24. Dermed forbedrede Jesper sin PR med hele over 2½ minut og løbe sig ind på en 10. plads på TIF’s Top-10 rangliste på ½-marathon.

Jytte Petersen har jo egentlig stoppet med konkurrencer, men fik mulighed for at overtage et nummer og greb chance for at test sig selv lidt på en længere distance. Jytte gennemførte i fin stil og kom i mål i flotte 1:32.19, hvilke gav en 14. plads hos kvinderne og en 3. plads i aldersgruppen kvinder 45-49 år.

Vinder hos kvinderne blev Malene Munkholm, Sparta i tiden 1:20.33, men hurtigste hos mændene var Ulrik Heitman, Århus 1900, i tiden 1:09.05. I alt gennemførte 5.587 løbere i år de 21,095 km.

Resultatliste

mandag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 2. dagen af Tårnby Games

På andendagen af Tårnby Games 2011 den 9. maj var Søren F. Rasmussen eneste deltager fra TIF. Søren deltog på 300 m, hvor han løb 38,52 s.

Resultatliste

<