Nyheder

søndag 1. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

½ marathon debut til Karen Wonsyld i Sverige

Lidt udsædvanligt løb Karen Wonsyld lørdag sin første ½ marathon efter allerede at have prøvet kræfter med den fulde marathon distance. Debuten fandt sted den 30. juni i løbearrangementer “Kustmaran og Kristianopel runt” i Sverige. For dem der ikke er helt bekendt med den Svenske geografi, så ligger Kristianope på østkysten mellem Karlskrona och Kalmar. Der blev løbet på flad og rimelig hurtig ud-hjem rute. Karen åbnede med 8:25 på de første 2 km, men fra ca. 12 km begyndte det hårde udlæg at kunne mærkes. Karen kæmpede sig hjem på en fin samlet 4. plads hos kvinderne i tiden 1:38:39. Vindertiden hos kvinderne blev 1:27:48.

Resultater

onsdag 27. juni

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Resultatliste fra 2. runde af VT på Lyngby Stadion

Så er resultatlisten fra Veteranturnerning Øst 2. runde, der blev afviklet onsdag den 27. juni på Lyngby Stadion online. Bemærk at resultatlisten er uofficiel, idet resultater og point endnu ikke er checket for eventuelle fejl.

Uofficiel resultatliste

onsdag 27. juni

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Så er de officielle resultater fra Lyngby Games 2012 online

Det store arbejde med at checke alle de mange resultater fra Lyngby Games 2012 afsluttet. De officielle resultater kan findes under Resultater.

mandag 25. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra de østdanske mesterskaber for ungdom

Greve Atletik, der en flittig arrangør af stævner og mesterskaber, var i weekenden den 23. og 24. juni også arrangør af årets østdanske mesterskaber for ungdom. Til trods for de ikke særlige gunstige vejrforhold med vind, lave temperaturer og regn, leverede Trongårdens IF’s aktive en række fine præstationer.

Emil Hejl Kjær Andersen og Tobias Vig-Andersen havde begge en travl lørdag eftermiddag med deltagelse på både 60 m og 400 m og i kuglestød. Emil konkurrerede i aldersgruppen drenge 10 år, mens Tobias var med hos de 11 årige drenge. På 60 m blev Emil en flot 5. plads i tiden 10,19 s og forbedre dermed sin personlige rekord som han satte i Lyngby Games. I kuglestød blev det til 5,22 m og en 6. plads. Tredje og sidste øvelse var 400 m og her lykkes det Emil i tiden 80,45 s at sikre sig en 3. plads med ca. 4 tiendedele ned til nr. 4. Dermed skulle en stolt Emil en tur på medaljeskamlen for at modtage sin første mesterskabsmedalje. Tobias blev nr. 8 på 60 m og var med tiden 10,20 s kun få hundrededele fra sin PR fra Lyngby Games. Personlig rekord blev det til gengæld til i de 2 næste øvelser. På 400 m forbedrede Tobias sin PR med mere end 3 sekunder og løb flotte 76,83 s. I kuglestød havde Tobias 2 forsøg der var længere end den gamle PR og det længste blev målt til 5,54 m. Ungdomstræner Clara Fonnesbæk Jensen var også selv aktiv på Greve Stadion. Clara løb trods en modvind på -1,5 m/s fine 13,52 s på 100 m hos de 18-19 årige piger og sikrede sig dermed en flot bronzemedalje.

Resultater

mandag 25. juni

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Information om Veteranturnering øst 2. runde den 27 juni

Onsdag den 27. juni afholder Trongårdens IF på Lyngby Stadion 2. indledende runde af Veteranturneringen øst.

De deltagende hold er:

  • Ballerup AK
  • Bagsværd AC
  • Benhur
  • FIF Hillerød/Helsingør IF
  • Glostrup IC/Sparta
  • Trongårdens IF

Tidsskema og dommerlister kan findes her.

søndag 24. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Eurotrack 2012

I weekenden den 9. og 10. juni afholdte Frederiksberg IF årets udgave af Eurotrack. Trongårdens IF havde de 3 sprintere Søren F. Rasmussen, Tine H. Johansen og Clara Fonnesbæk Jensen til start.

Søren vandt mændenes 100 m i tiden 11,79 s (vind: 2,4 m/s) og var knapt 2 timere senere også til start på 400 m distancen. Her løb Søren 54,01 s og forbedrede dermed sin sit årsbedste resultat med mere end 1 sekund. Tina vandt kvindernes 100 m i tiden 13,36 s. Tiden var Tine’s hidtil hurtigste i år, men desværre var Tine endnu engang uheldig med vinden, der var på hele 4,0 m/s medvind. Tine’s PR i godkendt vind er 13,41 s og hendes hurtigste tid på 100 m i 4,6 m/s medvind er 13,22 s. Clara blev nr. 2 på 100 m hos de 18-19 årige piger i tiden 13,45 s. I modsætning til Tine havde Clara en modvind på -1,8 m/s, men var alliogevel kun 8 hunderededele fra i PR sat i sidste års Eurotrack i en medvind på 1,2 m/s.

Resultater – piger/kvinderdrenge/mænd