Nyheder

mandag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flotte TIF resultater i BT halvmarathon og 5. plads til Jesper

BT halvmarathon, arrangeres af SNIK Atletik i samarbejde med BT, blev afviklet søndag den 8. maj. Det store arrangement er et af Danmarks største og bedste ½-marathonløb og er et løb som altid prioriteres højt i TIF løbegruppe, da der jo løbes på vores egen hjemmebane. Der var i år rekordtilmelding med over 7500 tilmeldte, men da BT halvmarathon ikke var dansk mesterskab på 21,095 km distance i år, så manglede desværre store dele af den danske elite. Vejret var med temmelig kraftig vind og høje temperaturer ikke helt optimalt, men høj sol, god konkurrence og de mange TIF- supportere langs ruten motiverede alligevel TIF’s løbere til nogle meget flotte præststioner.

Søren-Nikolaj Rasmussen skal løbe Copenhagen Marathon om 14 dage og havde derfor fået ordre fra træneren om ikke at løbe sig helt ud men “nøjes” sætte PR med 15 s. Rekorden var 1:28.48 og blev sat for 3 uger siden. Søren-Nikolaj løbe et meget flot og veldisponeret løb og formåede endda at sætte farten op på den sidste halvdel af løbet. 10 km og 20 km blev passeret i henholdsvis 41.55 og 1:23.17. Søren-Nikolaj kunne dog ikke følge planen helt, idet han løb i mål i tiden 1:27.45 og dermed satte PR med 1 minut. Jens Larsen var særdeles velforberedt til BT halvmarathon, men ramte desværre ikke dagen og havde problemer lige fra starten. Alligevel formåede Jens at levere en meget stabil præstation. Efter et udlæg på 39.47 efter 10 km kæmpede Jens sig i mål i tiden 1:25.16. Tiden er knapt 1 minut langsommere end Jens’s årsbedste på 1:24.20, men 3 sekunder hurtige end sidste års BT halvmarathon. Totalt blev det til en placering som nr. 85 og i aldersgruppen mænd 45-49 år var Jens 7. hurtigst. For Jesper Drøgemüller var BT halvmarathon var et af 2010 sæsonens vigtigste konkurrencer. Jesper var med helt fremme fra starten og kom til at ligge i en lille gruppe på 4-5 mand. Her var tempoet en lidt hurtigere end den på forhånd lagte tidsplan, men alternativet var at ligge alene, så Jesper hang på. 10 km blev passeret i tiden 35.09 og ved 15 km så Jesper stadig stærk ud og var faktisk hurtigere end sin PR på distancen, som blev sat i vinters. Men en super fort finish formåede at Jesper at øge tempoet til sidst og løbe fra de øvrige løbere i den lille gruppe. Dermed kunne Jesper løbe i mål som en meget, megt flot nr. 5 i tiden 1:14.24. Dermed forbedrede Jesper sin PR med hele over 2½ minut og løbe sig ind på en 10. plads på TIF’s Top-10 rangliste på ½-marathon.

Jytte Petersen har jo egentlig stoppet med konkurrencer, men fik mulighed for at overtage et nummer og greb chance for at test sig selv lidt på en længere distance. Jytte gennemførte i fin stil og kom i mål i flotte 1:32.19, hvilke gav en 14. plads hos kvinderne og en 3. plads i aldersgruppen kvinder 45-49 år.

Vinder hos kvinderne blev Malene Munkholm, Sparta i tiden 1:20.33, men hurtigste hos mændene var Ulrik Heitman, Århus 1900, i tiden 1:09.05. I alt gennemførte 5.587 løbere i år de 21,095 km.

Resultatliste

mandag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 2. dagen af Tårnby Games

På andendagen af Tårnby Games 2011 den 9. maj var Søren F. Rasmussen eneste deltager fra TIF. Søren deltog på 300 m, hvor han løb 38,52 s.

Resultatliste

lørdag 7. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. dagen af Tårnby Games

Det store to-dagesstævne Tårnby Games 2011 afvikles i wekenden den 7. og 8. maj med Amager Atletik Club som arrangør. På førstedagen havde Trongårdens IF tre 100 m løbere til start. På trods af strålende solskin var forholdene desværre ikke helt optimale for sprinterne, idet der var en temmelig kraftig modvind på opløbssiden.

Med en modvind på -0,9 m/s blev Søren F. Rasmussen nr. 3 i sit indledende heat på 100 m i tiden 12,15 s og kvalificerede sig dermed til finalen. Til start var også Ole Wæver, der i vinters satte veteranrekord for M50 på 50 m og 60 m. Ole var meget uheldig med vinden og fik i en modvind på -3,0 m/s noteret 12,74 s. I finale forbedrede Søren sin tid til 11,96 s og det rakte til en 6. plads.

På kvindernes 100 m var Tine H. Johansen tilbage i startblokkene efter en 2010 sæson med knapt så meget sprinttræning og kun deltagelse i en enkelt konkurrence. Tine fik en god sæsondebut og løb trods en modvind på -1,9 m/s fine 13,84 s. I finalen, hvor modminden var -1,2 m/s, blev det til 13,94 s til Tine.

Resultatliste

lørdag 7. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Sæsondebut til Søren F. Rasmussen i Glostrup Games

Banesæsonen blev indledt den 30. april med Glostrup Games, der arrangeres af Glostrup IC – Atletik & Motion. Eneste deltager fra Trongårdens IF var Sørens F. Rasmussen, der deltog på 100 m distancen hos seniorerne. Sørens var skadet i hele 2010 sæsonen, og var kun til til start en enkelt gang, hvor det blev til 11,82 s på 100 m. I Glostrup løb Søren med en modvind på -1,1 m/s også 11,82 s og fik dermed er meget fin sæsondebut. Løbet blev vundet i tiden 11,50 s og Sørens tid rakte til en 4. plads.

Resultatliste

mandag 2. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Online tilmelding til Lyngby Games 2011 nu åben!

Så er der åbnet for online tilmeling til Lyngby Games 2011. Bemærk at øvelsesudbuddet er i år udvidet med 300m/400m hæk og 2000 m forhindringsløb for de ældste aldersgrupper.

Foreløbigt tidsskema

onsdag 20. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Løbetræning torsdag d. 21/4 flyttet til kl. 10:00

På grund af påskefrokoster m.m. er træningen i TIF’s løbegruppe torsdag den 21. april flytte fra kl 18:00 til kl. 10:00.