Flere af TIF løbegruppes aktive var i konkurrence i weekenden den 26. og 27. oktober.
Lørdag deltog Jens Larsen i 1. runde af årets vinterturnering, der denne gang har fået navnet Cross Challange 2013/2014. 1. runde blev afviklet i Middelfart og bestod af en 8,7 km lang cross for mænd, mens kvindernes distance var 6,6 km . Ruten var kun knapt 1 km lang og var særdeles kuperet og udfordrende. Jens gennemførte i fin stil i tiden 39:06 og var dermed knapt 10 minutter efter vinderen Abdi Hakin Ulad, Korsør AM, der løb 28:53. Sammenlagt blev Jens nr. 100 og i veteran klassen for løbere fra 40 år og opefter blev Jens nr. 33.
Resultatlister
Arndis Yr Hafporsdottir deltog i Spartas løbearrangement Marathon Start Op 2013 søndag den 27. oktober. Her kunne man løbe enten 5 km, 10 km eller 15 km og Arndis havde valgt den længste distance. Med tiden 58:41 vandt Arndis kvindernes konkurrence og havde kun 14 mænd foran sig. Hurtigst hos mændene på 15 km var Henrik Them Andersen, Sparta, i tiden 48:16.
Resultatlister
Karen Wonsyld bor og arbejder for tiden i Ulm i Tyskland og løbetræner i klubben SSV Ulm 1846. Karen har haft en rigtig god træningsperioden i Tyskland, og med en nysat personlig rekord på lige under 1:30 på halvmarathon var der derfor forventninger om en god præstation, da Karen søndag den 27. oktober stillede til start i BMW Franfurt Marathon. Med regn og en hel masse blæst var vejrbetingelserne ikke de bedste men vindertiderne 2:22:34 til Caroline Kilel, Kenya, hos kvinderne og 2:06:15 til Vincent Kipruto, Kenya, hos mændene viste at det trods alt ikke var umuligt at løbe stærkt. Karen startede super godt og stabilt med kilometertider på mellem 4:38 og 4:42 frem til ca. 28 km og dermed en sluttid omkring 3:16. Herefter begyndte benene at blive tunge. Mellem 35 og 40 km var gennemsnitstempoet ned på 5:48 min/km og da Karen nærmede sig 40 km kæmpede hun for at holde tempoet under 6 min/km. Med kæmpe fighterindsat lykkede dog Karen at udnytte lidt medvinden og at ruten gik lidt ned ad bakke til at øge tempoet. De sidste 2,195 km blev tilbagelagt i 5 min/km tempo og dermed kunne Karen løbe i mål i tiden 3:26:47. Tiden er forbedring af den personlige rekord fra Berlin Marathon 2010 med knapt 2½ minut, og den rakte til en samlet placering som nr. 149 hos kvinderne og nr. 6 blande de danske kvinder, der deltog.
Resultatlister (Karen har nr. F2994)