Nyheder - Ikke kategoriseret

tirsdag 3. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra diverse ungdomsstævner i august

Den 22. august deltog Rebekka Hjulgaard og Tina Bischoff Gellin i Gullfoss’s 86 års fødselsdagssstævne på Sundby Stadion. Hos pigerne til og med 11 år deltog Rebekka i 3 øvelser og vandt alle 3. Rebekka have øvelsesdebut på 60, hvor hun løb fine 9,30 s. På 400 m vandt Rebakka efter et meget tæt opløb i tiden 70,17 s og forbedrede dermed sin personlige sat samme sted sidste år med over 1½ sekund. I længdespring nåede Rebekka ud på 4,17 m og også her rakte præstationen til en forbedring af hendes PR sat ved sidste år udgave af fødselsdagsstævnet. Hos de 14-15 årige piger vandt Tina 100 m i tiden 13,48 s og i højdespring, hvor Tina var eneste deltager klarede hun 1,50 m.

Den 18. august deltog Tina i et lille Højdespringsstævne på Rudegaard Stadion i Holte. Tina klarede 1,52 i første forsøg, 1,55 m i andet forsøg og det lykkedes også i tredje forsøg at klare 1,58 m. De 1,58 m er Tina’s hidtil næsthøjeste spring og kun 2 centimeter fra hendes personlige rekord.

Resultatliste fra Gullfoss’s 86 års fødselsdagssstævne

Resultatliste fra højdespringsstævne på Rudegaard Stadion

søndag 1. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Bronzemedalje til Jeppe på 2. dagen af DM Ungdom

Jeppe Sidenius sørgede for at fordoble Trongårdens IF’s medaljehøst på andendagen af de danske mesterskaber for ungdom, der blev afviklet i weekenden den 31. august og 1. september i Århus. Jeppe var til start hos ungseniorerne (21-22 år) på 800 m, der blev et meget taktisk løb. 400 m blev passeret i en tid over 61 sekunder og først med ca. 200 m igen blev der for alvor skruet op for tempoet. Tiderne til de forreste var et godt stykke fra deres årsbedste, men i et DM handler det jo i første omgang om medaljer, og med en god finish lykkedes det Jeppe at sikre sig en meget flot bronzemedalje. Jeppe løb i mål i tiden 2:03,44, mens sejren gik til Khavaquia Rasmusen, Sparta AM, i tiden 2:02,15. Jeppe er nu oppe på 3 bronzemedaljer ved DM Ungdom på 800 m, i det Jeppe også blev nr. 3 i 2011 og 2007.

Resultatliste

lørdag 31. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Bronzemedalje til Tina på 1. dagen af DM Ungdom

På førstedagen af DM Ungdom den 31. august på det store Århus Stadion var Trongårdens IF repræsenteret af Clara Fonnesbech Jensen og Tina Bischoff Gellin. Clara var til start på 100 m hos de 18-19 årige piger, og blev nr. 4. i sit indledende heat i tiden 13,60 s. Dermed kvalificerede Clara sig til finalen, hvor hun blev nr. 8. Her løb Clara 13,63 s i 0,0 m/s vind, men vinde var meget skiftende på førstedagen af DM Ungdom og der blev målt fra -3,7 m/s til +1,3 m/s. Hos de 14-15 årige piger blev Tina nr. 2 i fine 13,33 s i -0,8 m/s, og det var kun 6 hundrededele fra hendes PR. Tina’s tid rakte til en samlet 9. plads og dermed nåede Tina lige netop ikke finalen. Dette var måske i virkeligheden ikke helt skidt, idet Tina skulle deltage i sin favoritøvelse højdespring kun 25 minuter senere. Tina gik først ind i konkurencen på 1,50 m, som hun klarede i første forsøg. Denne skulle vise sig at blive særdeles afgørende i en meget tæt kamp om tredjepladsen. Hele 4 piger sluttede på 1,53 m og af disse klarede 2 piger i andet førsøg. Den ene var Tina, og da hun kun havde den ene nedrivning på 1,53 m, så sikrede Tina sig en meget, meget flot bronzemedalje. Det var Tina’s første medalje ved et dansk mesterskab, så så var Tina endda meget tæt på 2. pladsen i konkurrencen, der gik til Sarah Bahat, Stoholm IF, der klarede 1,56 m i 3. forsøg. Sejren gik til Rikke Andersen, Sparta AM, med 1,65 m.

Resultatliste

onsdag 28. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra motionsløb i weekenden d. 24 og 25

Søndag den 25. august deltog Natasja Munch og Martin Steen Mortensen i Esrum Sø rundt motionsløbsarrangementer. Natsaja havde holdt løbe pause i ugen op til løbet men leverede alligevel en rigtigt god præstation på 10 km distancen, der kaldes Slotsetapen og løbes i Fredensborg Slotshave. På den temmelig kuperede rute løb Natasja 43:06 og det sikrede hende en flot 3. plads og en præmiecheck. Martin var til start på den 27 km lange og også kuperede Kongeetape rundt om Esrum Sø og passerede halvmarathon i tiden 1:49:50. Desværre fik Martin smerte i det ene knæ umiddelbart før han passerede halvmaraton og efter 1,5 km måtte Martin desværre opgive at nå målstregen. Heldig er allerede Martin løbende igen og er en af mange TIF’ere der skal rundt i Fælledparken i denne uge.

Esrum Sø Rundt resultatlister

I Island deltog Arndís Ýr Hafþórsdóttir i Reykjavík Marathon den 24. august. Arndis løb dog ikke de 42 kilometre, men nøjedes med 10 km distance, som hun så til gengældt vandt. Arndis vandt også 10 km distance i 2011, 2010 og selv om tiden 38:37 var lidt over et minut fra hende årsbedsteresultat, så var det personlig rekord på ruten med knapt 20 sekunder.

Reykjavík Marathon resultatlister

mandag 26. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Sparta Copenhagen Games

Ved det store 2-dages kombinerede ungdoms og senior stævne Sparta Copenhagen Games den 24. og 25. august var Trongårdens IF repræsenteret af 3 aktive. Rebekka Hjulgaard var til start på 2000 m distancen hos de 11 årige piger. Her vandt Rebekka en sikker sejr i den tid 7:05,0 og havde dermed en gennemsnitlig kilometertid på imponerede 3:32,5. Den flotte tid bringer Rebekka ind på en 3. plads på klubben alletidersrangliste på kvindernes 2000 m distance. Hos kvinderne blev Clara Fonnesbæk Jensen nr. 4 i sit indledende heat i tiden 13,88 s. Jeppe Sidenius var til start i mændenes A-heat på 800 m, hvor sejren gik til Ahmed Mainy, Marocco, i flotte 1.48,91. I en noget ujævnt løb leverede Jeppe en rigtig god indsats og blev nr. 9 i tiden 1:58,95. Tiden var kun 6 hundrededele fra hans årsbedste resultat og kun 19 hundrededele fra hans personlige rekord.

Resultatlister

mandag 26. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

To guld og en bronzemedalje ved DM for veteraner i Hvidovre

Trongårdens IF var i årets DM for Veteraner på Hvidovre Stadion i weekenden den 24. og 25. august repræsenteret af Janne Nexø og Mogens Maltby. Janne er nok en af de aktive under Dansk Atletik Forbund der har flest medaljer hjemme i skabet og i weekenden tilføjede hun yderligere 2 guldmedaljer til den store samling. I aldersgruppen 55-59 år vandt Janne 100 m i tiden 15,70 s og i længdespring nåede Janne ud på 3,80 m. Efter en konkurrencepause på 8 år havde Mogens, der med 75,10 m fra 1979 er noteret for det længste kast i TIF, fået mod på endnu engang at prøve kræfter med sin gamle favoritøvelse. Mogens fik et enkelt godkendt forsøg med det 700 g tunge spyd og det nåede ud på 39,55 m. Resultatet rakte til en bronzemedalje i aldersgruppen 50-54 år.

Resultatliste

<