Nyheder - Ikke kategoriseret

fredag 28. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Følger du med i debatten om Lyngby Stadion i DGO?

Følger du med i debatten om Lyngby Stadion i vores lokalavis Det Grønne Område? – enten i den trykte udgave eller online på lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk.

Senest læsebrev fra den 26. september har titlen Kære kommunalpolitiker, slå ikke atletikken ihjel! og er skrevet af formanden for Dansk Atletik Forbund Lars Vermund. Det er en stor hjælp for Trongårdens IF af Lars Vermund og DAF på denne måde støtter op om klubbens kamp for at råbe politikkerne på rådhuset op og bevare atletikken i Lyngby.

Den 14. september bidrog Finn Smidt til debatten med læserbrevet Findes der ”Rettidig Omhu” i Lyngby?, der var formuleret som et åbent brev til Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hen over sommeren har også både Lisbeth Jørgensen og Allan Prier bidraget med læserbrevene Lyngby Stadion sagen – set fra brugernes side og LTK yder aktiv dødshjælp til Trongårdens IF.

Klubben har også fået opbakning fra bla. en forælder til en af klubbens ungdommere med læserbrevet Skån Lyngby Atletikstadion.

torsdag 27. september

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret,Træning

Nyt fra ungdomsafdelingen om internt stævne og træning

Ungdomsafdelingen afholder et internt efterårs klubstævne over 2
almindelige træningsaftener:

  • Mandag 1/10 2012 16.30 – 18.00
  • Onsdag 3/10 2012 16.30 – 18.00

Der er her mulighed for at få registreret et resultat i 2 x 2 discipliner inden vi går indendørs. De 4 discipliner bliver kort og lang sprint, kast og længde (eller evt. højde).

Desuden har ungdomstrænerne besluttet at forlænge udendørs sæsonen til
starten af november – dvs. vi tager et par uger mere udenfor efter
efterårsferien. Sidste udendørs træningsdag forventes derfor af blive onsdag den 31 oktober 2012.

lørdag 22. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra de østdanske mesterskaber for ungdomshold

Søndag den 16. september deltog 9 gæve TIF’ere fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling i de østdanske mesterskaber for ungdomshold på Bagsværd Stadion. Trongårdens IF har efter sommerferien fået tilgang af en masse nye børn og det var derfor muligt at deltage med henholdsvis et pige hold og et mix hold i aldersgruppen 10-11 år. For både Cassandra Graves, Ida Maria Bulow, Lea Dahl, Mathilda Blicher-Hansen, Sofie Eger Palsbøl, Alexander Lykke Ullstad, Felix Falck og William Jensen var det deres første konkurrence nogensinde i atletiksammenhæng, mens Rebekka Hjulgaard allerede havde et par konkurrencer bag sig. Da hold konkurrencen bestod af mange forskellige øvelser kom enkelte ud i øvelser ikke rigtigt havde prøve før eller kun meget få gange. Alle klarede dog udfordringerne super flot med god vejledning af ungdomstræner Anne Softe Nexø og den nye træner-aspirant Jeppe Sidenius.

På pigeholdet sprang Cassandra i længdespring en stabil serie med 2,49 m, som det længste resultat, og Ida forbedres sig i alle kast i boldkast og sluttede med et kast på 23,63 m. På 60 m deltog både Mathilda, Lea og Sofie og løb henholdsvis 10,54 s, 10,97 s 11,62 s. I kuglestød sendte Mathilda med den 2,0 kg tunge kugle ud på 5,43 m. På 400 m lagde Cassandra særdeles frisk fra land og kæmpede sig i mål i tiden 1.41,92, mens Ida på den lange 1000 m distance løb 4.12,95. På den tekniske svære 4 x 60 leverede Sofie, Ida, Cassandra, Mathilda et rigtigt flot holdsprint, men endte desværre med at blive diskvalificeret.

På mix holdet nåede Rebekka i sidste forsøg ud på 3,98 m og var dermed trods en modvind på hele -2,1 m/s kun 10 centimeter fra sin PR. I boldkast nåede Alexander allerede i første kast ud på 30,37 m og også Felix var bedst i første forsøg i længdespring, hvor han nåede ud på 3,47 m.. Felix tog sig også af 400 m og her løb han 80,50 s. På 60 m løb William 10,09 s og i kuglestød stødte han 6,92 m. Lea og Alexander klarede begge 1,05 m i højdespring. Rebekka løb en superflot 1000 m og vandt i tiden 3.35,91, og denne tid er faktisk kun godt 1 sekund fra TIF’s alletiders top-10 på kvindernes 1000 m distance. På den afsluttende 4 x 60 m løb William, Lea, Felix og Rebekka sig ind på en flot 4. plads i tiden 40,36 s. Sammenlagt opnåede mix holdet 5426 point og det rakte til en meget flot bronzemedalje.

Stævnet var desværre præget af meget store forsinkelser. Heldigvis var der masse af kage og pølsehorn med fra forældrene og tiden bliv udnyttede de tiden med at lære hinanden rigtig godt at kende . Det var heldigvis også solskin det meste af tiden og at være med til sjov og begivenhedsrig ungdomsatletik var ikke det værste, man kunne have brugt en søndag på.

Resultater – pigehold 10-11 årmix hold 10-11 år

tirsdag 18. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Masser af medaljer til TIF ved DM for Veteraner

I weekenden den 15. og 16. september blev Store DM for Veteraner afholdt på Skovdalen Atletik Stadion i Ålborg. 5 af Trongårdens IF veteraner have taget den lange tur til Ålborg og de kom hjem med ikke mindre end 9 guldmedaljer, 3 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje. Desværre var deltagerantallet i rigtigt mange øvelser og alderskasser meget beskedent, men det forhindrede ikke TIF’erne i levere en række meget fine præstationer.

I aldersgruppen 45-49 år vandt Lisbeth Jørgensen dansk mester på 1500 m. Lisbeth vandt sikkert i den imponerende tid 5.14,67 og forbedrede dermed sit årsbedste (og årtusindbedste) resultat med 1½ sekund. I aldersgruppen 55-59 år havde Janne Nexø og Dorthe Reedtz en særdeles travl weekend med henholdsvis 4 og 5 øvelser. For Dorte var det konkurrence comeback efter 4 års pause. Lørdag vandt Janne guld i trespring med 8,23 m og på 100 m i tiden 15,19 s, mens det blev til en sølvmedalje i kuglestød med et stød på 6,93 m. Det var Jannes først trespringskonkurrence i år og resultatet var en forbedring i forhold til sidste år med 2 centimeter. På både 100 m og i kuglestød var Dorte med henholdsvis 16,34 s og 6,39 m lige efter Janne og sikrede sig dermed en sølvmedalje og en bronzemedalje. Søndag vandt Janne i længdespring endnu en guldmedalje til den efterhånden særdeles omfattende samling og nåede ud på 3,71 m. Her var Dorte også til start og vandt sølv med resultatet 3,32 m. Dorte deltog søndag desuden i højdespring og 200 m og sikrede sig 2 danske mesterskaber med henholdsvis 1,15 m og 33,88 s.

På herresiden var TIF repræsenteret af Kasten Nielsen og Jesper Idorn i aldersklassen 45-49 år. Karsten var i trespring oppe imod en af sine gamle konkurrenter fra seniordagene Gjerlev Laursen. Denne gang trak Karsten sig sejrrigt ud af dysten og blev dansk mester med flotte 12,33 m. Resultatet var en forbedring af Karsten’s årebedste med hele 34 centimeter. Efter rigtigt mange års konkurrencepause var der comeback til Jesper. På 100 m var der 4 mand til start og Jesper vandt en sikker sejr i den imponerende tid 11,73 s. På 400 m var konkurrencen endnu hårdere med 7 mand på startstregen. Jesper har kun løbet meget få 400 m, hvor han ikke have en stafetpind i hånden, men løb et superflot løb og vandt med tiden 53,64 s endnu et sikkert dansk mesterskab.

Resultatliste

søndag 16. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flot løbe comeback til Lone Wilken

Lone Wilken deltog søndag den 16. september i kvindeløbet ALT for damerne Støt Brysterne Løbet. Distancen var 5 km og der var start og mål på Charlottenlund Travbane. Sidste registrerede løberesultat for Lone var tilbage i 1999 og det er ikke blevet til ret meget løbetræning i dette årtusinde på grund af bla. achilleseneproblemer. Det var derfor en noget nervøs Lone, der stillede til start, men det viste sig ubegrundet for Lone løb superflot. EFter en sidste kilometer på imponerende 4:25 passerede Lone målstregen i 25:00 og blev dermed nr. 101 blandt de i alt 2373 gennemførende kvinder og nr. 9 i aldersgruppen 50-54 år. Hurtigste kvinde var Rikke Erichsen i tiden 19:48.

Resultatliste

mandag 10. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flot PR til Karen i Powerade Copenhagen Halv Marathon

Søndag den 9. september var Karen Wonsyld sammen med næste 9000 andre løbere til start på Powerade Copenhagen Halv Marathon, der arrangeres af Sparta. Der er start og mål på Øster Allé i Fælledparken og den afspærrede men noget snørklede rute går igennem København City og blandt andet forbi det Kongelige Teater. Planen fra start var et tempo på 4:30 pr. km og en sluttid på lige under 1:35, men det sig viste hurtigt at planen ikke kunne holde: Karen løb nemlig et meget veldisponeret og fokuseret løb og var foran tidsskemaet hele vejen. Karen’s 5 km splittider var 21;50, 22;20, 22,12 og 22:17 og med tiden 1:33:18 lykkedes det Karen at forbedre af sin PR fra sit debutløb på distancen tidligere i år med mere end 5 minutter. Tiden, der var ny klubårsbedste, rakte til placering som nr. 62 hos kvinderne og placering som nr. 5 på TIF’s alletiders top-10 rangliste.

Vinder hos kvinderne med ny løbsrekord 1:13:15 blev Annie Golden Bersagel, Norge, og også vinderen hos mændene Henrik Them, Sparta, satte med tiden 1:04:55 ny løbsrekord. Henrik blev også dansk mester på ½ marathon, idet Powerade Copenhagen Halv Marathon i år udgjorde det danske mesterskab. Hos kvinderne blev Anna Holm Baumeister, IKViking, dansk mester i tiden 1:16:30.

Resultater

<