Nyheder - Klubben

onsdag 7. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Sidste nyt om det nye atletikstadion

Stadion_13.08.05

Byggeriet af det nye atletikstadion på Lyngby Stadion området går stadig fremad, og der er nu lagt asfalt på løbebanerne. Til trods for en fantastisk sommer og dermed perfekte vejrbetingelser for byggeriet er det desværre ikke lykkedes at holde tidsplanen. Projekter er forsinket 2½-3 uger bland andet på grund af at det var nødvendigt at grave mere muld væk en først antaget (op til 160-180 cm). Løbebanerne bliver derfor tidligst færdig omkring 6. september og denne tidsplan afhænger dog af om vejret forbliver rimeligt godt de næste 3-4 uger.

fredag 24. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Etablering af nyt atletikstadion påbegyndt

Som det fremgår af billedet herunder, så er arbejdet etablering af det nye atletikstadion så småt på begyndt.

atletikstadion_01

søndag 12. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Seneste nyt om stadion byggeriet

Seneste nyt om stadion byggeriet er som følger:

  • Nedrivning af nuværende atletikanlæg starter den 17. maj og vi kan IKKE påregne at træne på stadion efter denne dato.
  • Vi har lavet aftale om at vi på vores nuværende træningstider kan benytte Holte Stadion (Rudegaard Idrætsanlæg) fra nu af og til vores NYE atletikanlæg er færdigt.
  • Der er nu underskrevet kontrakt med entreprenør til bygning af det nye atletikanlæg.
  • Byggeri starter den 17. maj med etablering af byggeplads og ugen efter med at grave.
  • Byggeri er planlagt til at være færdigt (kontraktmæssigt) midt august 2013, og dermed altså en 3 måneders byggeperiode.

Spørgsmål til Allan Prier (allan@prier1.dk) eller Finn Schmidt (kassereren@tif.dk)

lørdag 16. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Sidste nyt om nedrivning/bygning af atletikanlæg på Lyngby Stadion

Hermed sidste nyt om nedrivning/bygning af atletikanlæg på Lyngby Stadion.

Man kan træne helt normalt på nuværende stadion til start maj. Fra start maj til 16. maj, kan der trænes i begrænset omfang (sikkert minus længde og stang men forventet på hele rundbanen og andre steder). Fra 16. maj til færdiggørelse af nyt atletik stadion træners der på Holte Stadion (Rudegaard Idrætsanlæg). Der er i øjeblikket ved at blive indgået samarbejde med Holte Atletik og mellem kommunerne med udgangspunkt i at alle nuværende træningstider bevares, som de plejer at være.

Færdiggørelse af nyt atletik stadion er sat til midt august, men dette afhænger naturligvis stærkt af vejr og vind (forudsætter en god dansk sommer), så realistisk set lidt senere (start september).

Det ny stadion bliver med 6 rundbaner og alt det vi ønskede, herunder træningslys på hele banen samt en renovering af trin til den allerede eksisterende tribune. Eneste der pt. ikke er tegnet ind (men dog med i projektets fase 1) er dommertårn/skur. Hertil kommer at der bliver bygget et nyt redskabsrum i umiddelbart tilknytning til atletikbanerne også i fase 1 (altså færdigørelse start september).

Tegninger og yderligere uddybning kan fås ved henvendelse til Finn Schmidt eller Allan Prier. ALt i alt kan TIF’s medlemmer se frem til et fint nyt stadion, som vi bliver rigtigt glade for!!!

lørdag 22. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Etablering af ny atletikstadion besluttet i kommunalbestyrelsen

Torsdag aften den 20. december besluttede en enig Kommunalbestyrelse i Lyngby-Taarbæk kommune, at vedtage Kultur- og Fritidsudvalget indstilling om placering af et nyt atletikstadion på træningsbanerne nord for svømmehallen og langs med kolonihaverne. Der blev desuden bevilliget, at der skulle tages hul på de budgetterede 7,5 mio. til det videre arbejde – i første omgang 650.000 til det videre planarbejde. I forbindelse med beslutningen påpegede Borgmesteren vigtigheden af, at det var vigtigt, at Kommunalbestyrelsen viste enighed for dermed at styrke det videre arbejde bedst muligt.

Selv om TIF’s største juleønske var bevarelse af de nuværende atletikfaciliteter, så der, sådan som Lyngby Siadion situationen har udviklet sig hen over sommeren og efteråret, tale om en rigtig, rigtig god beslutning for Trongårdens IF. En beslutning som er blevet hjulpet på vej af et kæmpestort og vedholdende arbejde af TIF’s bestyrelse og ikke mindst formand Allan Prier og kasserer Finn Schnidt.

Kommunalbestyrelsesmødet og beslutningen kan ses via dette link: http://www.kommune-tv.dk/ktv/ltk/index.php?lang=dk – inklusiv en hilsen til TIF ca. 58:20 minutter inde i mødet.

fredag 7. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Gode nyheder omkring Lyngby Stadion planerne

Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, har på sit møde i dag (torsdag den 6. december 2012), besluttet at det nye atletikanlæg på Lyngby Stadion skal ligge ved kolonihaverne og at projektering og anlæg sættes i gang snarest, således at det nye anlæg kan genetableres i sommeren 2013.

Dette er super nyheder for Trongårdens IF og betyder reelt at hvis planen lykkedes så kan vi have et nyt fint træningsanlæg allerede i sensommeren 2013.

Før champagne propperne springer skal beslutningen dog endeligt vedtages på et kommunalbestyrelsesmøde den 20 december. Det ser dog ud som om at der er politisk enighed om at prioriterer projektet og økonomi højt, så i TIF’s bestyrelse er vi optimistiske. Flere nyheder følger, herunder hvordan udendørs træning håndteres i perioden februar (hvor vi må forvente at de nuværende atletik faciliteter nedlægges) til genetableringen af atletikfaciliteter ved kolonihaverne er på plads.

<