Nyheder

onsdag 21. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret

Dejlig aften til “BAC on Track” stævnet på Bagsværd Stadion

Tirsdag aften d. 20. maj var 7 løbere fra TIF’s løbegruppe til start i “BAC on Track” stævnet på Bagsværd Stadion. Der var mange heats med gode felter, perfekte forhold og en hyggelig stemming på et varmt og solbeskinnet Stadion – ikke mindst blandt vores egne supportere og deltagere.

Mellem to examiner fik Valdemar Østerberg Qvistgaard lige tid til at komme forbi Bagsværd Stadion, hvor han var med i A-heatet på 1500 m. Valdemar lagde ud med 64,5 på første omgang og med en fokuseret indsats og en god afslutning, kunne han løbe i mål som nr. 5 i tiden 4.05,88. Dermed kravlede Valdemar 11 pladser op på TIF’s alletidersrangliste på mændenes 1500 m og er nu nr. 32. I 3. Heat på 1500 m var Michael Pedersen Skovlund og Sofie Isabel Kildemand til start. Sofie havde lige som Valdemar været til examen same dag – og have debut både på 1500 m og i sin nye pigsko. Debutantnerverne efterlod Sofie dog på startstregen for hun fløj afsted på første omgang, der blev løbet i 74,5. Herefter stabiliserende tempoet sig omkring de planlagt 80 sekunder og Sofie kunne løbe i mål i imponerede 4.54.04. Dermed fløj Sofie direkte ind på TIF’s alletiders rangliste på kvindernes 1500 m på en 19. plads. Michael fuglte gameplanen og løb et meget veldisponeret løb, hvor han gav alt hvad han havde. Det blev belønnet med flotte 5.02,98, som er 3 sekunder hurtigere end hans tid fra sidste år.

Petrine Wellendorph Frederiksen skulle på 400 m forsøge at forbedre sin nysatte PR på 88,63 fra 1. Runde af DM Master for en uge siden – og det lykkedes. Med en god første langside og en god afslutning lykkedes det Petrine at kæmpe sig ned på 87,96, og dermed under de 88 sekunder som var målsætningen for løbet.

På 5000 m var Mikkel Høegh, Hans Løber og bane-debutanten Emil Klinke Jæger til start i same heat. Mikkel fik en helt perfekt start, men pga. af infight med en flue måtte Mikkel desværre udgå (umuligt at løbe når man hoster og ikke kan få luft). Hans lagde umiddelbar forsigtigt ud, men det viste sig faktisk at være en helt perfekt plan. Med godt hjælp af en konkurrent løb Hans meget stabile omgangstider og kunne øge tempoet en lille smule mod slutningen af løbet. En meget træt Hans nåede målstregen i 18.38.38 og satte dermed en stor flot PR med hele 16 sekunder. Debutanten Emil lagde forsigtigt ud, men 12½ omgang på bane kan også virke som en voldsom opgave første gang. Langsomt fik Emil dog arbejdet sig op igennem feltet og med en forrygende afslutning kunne han passerer målstregen i flotte 18.13,56 som nr. 6 i det store felt på ialt 22 startende.

Resultatliste

onsdag 14. maj

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra 1. runde af DT Master

Trongårdens IF deltog tirsdag aften d. 13. Maj i årets 1. runde af DT Master på Hillerød Atletik Stadion.

Det blev en super fin aften af for alle på holdet, som for første gang i nyere tid var repræsenteret i alle øvelser – inklusiv stangspring. Her klarede Sverre Vange, der sidst deltog i en stangspringskonkurrence i 2019, fine 2,80 m. Sverre kastede også 23,50 m i diskoskast. Mogens Maltby var med i hele 3 øvelser og kastede 32,30 m i spydkast og 21,73 m i hammerkast og sprang 1,24 m i højdespring. Karin Qvistgaard havde øvelsesdebut både på 100 m med 17,97 og i længdespring med 3,01 m. Hanne Risbjerg Sørensen, der har haft klubrekorden i spydkast med 40,16 m og sidst deltog i en spydkastkonkurrence i 2019, kastede fine 32,48 m i spydkast og stødte 9,80 i kuglestød. Resultatet i spydkast var nok til kaste sig ind på en 6. plads på den danske rangliste for kvinder 50-54 år.

På 5000 m løb Mikkel Høegh 18.38,72 efter et sololøb det meste af vejen på et temmelig forblæst Hillerød Stadion, og han vandt løbet sikkert med over et halvt minut ned til nr. 2. Holdleder Michael Pedersen Skovgaard løb en meget fin 400 m i tiden 62,91, og det var Michael’s hurtigste 400 meter siden 2019. Petrine Wellendorph Frederiksen løb også 400 m og satte med tiden 78,63 PR med over et sekund. På 1500 m var Hans Løber flyvende på de første 3 omgange, men så var der udsolgt – men dog ikke mere end at Hans kæmpede sig i mål i 5.00,53, og dermed satte han PR med 2½ sekund. På den afsluttende 100 m stafet (100+200+300+400m) løb Karin, Petrine, Michael og Mikkel 2.52,41.

Mogens, der er årgang 59 havde TIF’s to højeste point scorer i henholdsvis spydkast og højdespring, mens 3. og 4. højeste point scorer blev opnået af Hanne i spydkast og Hans på 1500 m. Sammenlagt blev Trongårdens IF nr. 4 med 6112 point, mens 1. runde af DT på Hillerød Stadion blev vundet af FIFH/HIF/LG med 7946 point – der var kun 766 point op til 2. pladsen, så den må vi prøve snuppe i 2. runde .

Resultatliste

onsdag 14. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Viola smadrer sin danske U18 rekord i spydkast

Tirsdag aften d. 13. maj smadrede 17-årige Viola Lei Hansgaard sin danske rekord i spydkast ved et stævne på Ballerup Atletikstadion og klarede kvalifikationskravet til ungdoms-OL her til sommer. Stævnet var det første, hvor Viola skulle kaste med sit nye spyd fra Nemeth Javelins.

Efter en stille start kaster Viola 5 gange længere end kvalifikationskravet til ungdoms OL, 4 gange længere end 17-årsrekorden, 3 gange længere end 50 m og 2 gange længere end hendes egen U18 rekord. Det længste kast blev målt til 51,96 m (500 g spyd) og det bringer Viola op på en øjeblikkelig 2. plads for U18 i Europa.

fredag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret

Så er der åbent for tilmelding til Atletik Camp 2025

Du kan finde information om årets Atletik Camp 2025 under Atletik Camp siden.

Tilmelding sker via Sportstiming.

onsdag 6. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret

Allan Prier årets leder 2024 i Dansk Atletik Forbund

I 2023 blev Trongårdens IF årets klub i Dansk Atletik Forbund og TIF fortsætter med at vinde priser. På DAF’s netop afholdte årsmøde 2024 blev Trongårdens IFs mangeårige formand og klubkammerat Allan Prier hædret og kåret som års leder i Dansk Atletik for sit store, utrættelige arbejde for klubben.

mandag 16. september

Af webmaster
Under Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024 i TIF

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Tirsdag den 22. oktober 2024 kl. 19.30
Mødelokale 1 (stueetagen) i Lyngby Idrætsby

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal modtages senest den 8. oktober 2024)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Næstformad
      • Kasserer
      • Formand for seniorudvalget
      • Formand for informationsudvalget
      • Revisor
      • Revisorsuppleant
    • Vakante pladser
      • Formand for stævneudvalget
      • Aktiv repræsentatnt
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for DM Masters Hold og DM Hold)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, motionsløb udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Trongårdens IF

Indkaldelse i pdf format