Nyheder

torsdag 28. juni

Af webmaster
Under Resultater

Guld til Michael ved øst mesterskaberne for veteraner

Fremad Holbæk har i mange år bidraget til at holde gang i veteran atletikken i Danmark ved at stå for afholdes af øst mesterskaberne for veteraner. I år var inden undtagelse og i mangel på en arrangør i vest så var øst mesterskaberne for veteraner den 24. juni på Holbæk Stadion i år slået sammen med de tilsvarede mesterskaber i vest. Michael Pedersen Skovlund var denne gang alene om at repræsenterer Trongårdens IF, men det gjorde han så til gengæld for flotteste vis. På 800 m distancen vandt Michal en sikker guldmedalje i tiden 2.16,45, hvilket var nogle få tiendedele fra hans årebedste tid som også er klubårsbedste.

Resultatlister – øst vest

søndag 24. juni

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Tracks stævne nr. 6 på Frederiksberg Stadion

Torsdag den 21. juni blev Tracks stævne nr. 6 afviklet på Frederiksberg Stadion med Frederiksberg IF og Tracks som arrangør. Trods dårlige forudsætninger blev der levet meget flotte resultater af TIF’erne. Det blæste en halv pelikan (på 100 m blev vinden målt til mellem 7,6 og 5,0 m/s) og der var meget store tidsforsinkelser under hele stævnet. 5000 m var sidste løbedisciplin og her havde vinden heldigvis lagt sig en hel del. Sidste heat på 5000 m blev afviklet så sent at der ikke var lys nok til el-tid, så her fik løberne derfor kun manuelle tider.

Der var hele 5 mand til start på 1500 m. Per A. Jørgensen håbede at komme under 5.30 og det lykkedes med 5,25,76, som er hans hurtigste tid siden 2015. Jeppe Sidenius havde comeback på 1500 m efter 1 års pause og løb fine 4.13,09 efter en fokuseret indsats. Christian Schou have TIF debut og løb 4.21,13 efter et hurtigt udlæg og en helt fantastisk slutspurt. Der var kæmpestor PR, men den var også fra da han var en hel del yngre. Michael Pedersen Skovlund og Lauge Rasmussen måtte stå linet op mindst 5 minutter før de kom afsted med knapt ½ times forsinkelse, men leverede alligevel nogle hurtige tider. Michael løb 4.44,55 og forbedrede sin årsbedste med 0,6 s og årsbedste fra sidste år med 2 hundrededele. Lauge løb 4.46,53 og var kun ½ sekund fra sin nysatte PR fra Tracks stævne nr. 2.

Asbjørn Eller Skaarup, der satte PR i T2 med 16,12,29 i Tracks stævne nr. 2 havde som den helt store målsætning at løbe under de magiske 16 min – og det Lykkedes!. Efter meget stabile mellemtider omkring 77 s passede Asbjørn målstregen i fornemme 15,57,29. Jens Larsen skulle ifølge tidsplanen løbe kl. 21:45, men blev først send afsted kl 22:50 !!. På de tidspunkt var det efterhånden meget længe siden Jens havde fået noget at spise, og han have efterhånden løbe mere en 4 km opvarmning for at holde sig i gang og varm. Jens gav dog alligevel det en chance og lagde ud helt som planlagt, men helt forståelig så slap kræfterne og motivationen op efter 5 omgange.

Resultatliste

søndag 24. juni

Af webmaster
Under Resultater

Masser af medaljer til Thea og Viola ved øst mesterskaberne for ungdom

I weekenden den 16. og 17. juni blev øst mesterskaberne for ungdom afviklet på Ballerup Atletik Stadion, hvor Ballerup Atletik Klub endnu en gang var arrangør. Her var Trongårdens IF’s ungdomsafdeling repræsenteret på fornem vis af søstrene Viola og Thea Lei Hansgaard tilsammen vand hele 6 medaljer, hvoraf de 3 var af guld.

Hos de 11 årige piger lagde Viola ud lørdag med højdespring. Her leverede Viola en meget flot konkurrence og forbedrede sin personlig rekord flere gange. Viola klarede 1,28 m i andet forsøg og sikrede sig dermed en meget flot guldmedalje og en forbedring af sin PR fra Glostrup Games med hele 7 centimeter. Samtidig med højdespring deltog Viola også i kuglestød og også her sikrede hun sig en plads øverst på podiet. Viola vandt en sikker sejr med et stød på 7,29 m. Søndag løb Viola først 60 m hæk, hvor hun blev nr. 5 og forbedrede sin personlige rekord til 10,21 s. Viola sluttede stævnet af med boldkast, hvor sendte den 145 g tunge bold ud på 29,31 m. Det rakte til en sølvmedalje og dermed hendes tredje tur på medaljeskamlen.

Thea lagde lørdag ud med 60 m hæk hos de 13 årige piger. Her blev hun nummer 5 i tiden 10,41 s og forbedrede sin personlige med ½ sekund. Umiddelbart efter deltog Thea i længdespring, hvor der var tæt kamp om medaljerne. Efter 3 runder lå Thea på 5. pladsen, men rykkede op på 4. pladsen i næste runde og op på 2. pladsen i 5. runde. Thea blev dog overgået af en enkelt konkurrent i sidste runde og sluttede dermed på 3. pladsen med 4,83 m. Søndag startede Thea med spydkast, og her sikrede hun sig en flot guldmedalje med et kast på 30,30 m i 6. og sidste forsøg. Thea’s sidste øvelse var kuglestød, hvor hun allerede har forbedret sig meget i år. I Ballerup blev det til endnu en forbedring og endda en stor en af slagsen. I 5. forsøg stødte Thea 10,93 m og forbedrede in PR med hele 33 centimeter. Dermed sikrede Thea sig også en flot sølvmedalje og i lighed med sin søster sin 3. tur på medaljeskamlen.

Resultater

søndag 17. juni

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra anden runde af veteranturneringen

Trongårdens IF’s veteranhold deltog onsdag den 13. juni i anden ruude af veteranturneringen på Bagsværd Stadion. Der var en del problemer med MARS systemer som betød en hel del forsinkelser, men det var heldigvis en dejlig sommeraften så det gjorde ikke så meget, og der er dejligt at Bagsværd Atletik Club endnu en gang gad være arrangør.

I år har Sverre Patursson Vange haft gode træningsbetingelser, idet stangspringsanlægget har været til rådighed på Lyngby Atletikstadion, og det kunne ses på resultatet. Sverre vandt nemlig stangspring med 3,00 m og det er hans bedste resultat i 3 år. På grund af afbud tog Sverre sig også af både spydkast og højdespring. I spydkast, der blev afviklet samtidigt med stangspring fik Sverre noteret 22,07 m. Sverre fik lidt problemer med et baglår i sidste forsøg i stangspring, men det hindrede ham dog ikke i springe højdespring. Her klarede Sverre 1,30 m inden han måtte stoppe på grund af baglåret. I alt skorede Sverre 1332 point til holdet. Han blev dog overgået som topscore af Frank Larsen, der tog sig af hammerkast, kuglestød og diskoskast og skorede i alt 1909 point. I alle 3 kasteøvelser forbedre Frank sit resultat fra 1. runde. I kugle blev det til 8,93 m og en forbedring med 3 centimeter og i diskos blev det til 25,25 og en forbedring med hele 2 meter. I favoritøvelsen forbedre Frank sig med 79 centimeter med et kast på 35,56 m. Resultater rakte til 755 point og dagens klar højeste TIF pointscore.

Per A. Jørgensen tog sig af 100 m og 1500 m. På 100 m løbe Per 16,22 s og dermed vandt han den vigtige interne konkurrence i mellem/lang løbegruppen over holdleder Jens Larsen, der løb 16.22 s i første runde. På 1500 m var målsætningen for Per en tiden under 5.45 og det lykkedes med en god afslutning på de sidste 300 m, idet Per nåede målstregen i tiden 5.39,57. Jens løb 5000 m og var rigtigt godt løbende. Frem mod 3000 m passeringen øgede Jens tempoet og passerede i fine 10.56, med valgte at udgå, da han kunne mærke at en skade i låret var på vej. Karen Wonsyld løb lige som i første runde 400 m distancen og løbe denne gang mere offensivt. Det resulterede i en forbedring på 1½ sekund og tiden 79,57 s.

I alt indsamlede TIF’s veteraner 9306 point og det rakte ikke til videre avancement i turneringen, men alle havde en rigtig hyggelig aften på Bagsværd Stadion.

Resultatliste

søndag 17. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Copenhagen Open på Hvidovre Stadion

I weekenden den 9. og 10. juni blev det store 2 dages atletikstævne Copenhagen Open for både ungdom og seniorer afviklet på Hvidovre Stadion med Hvidovre AM som arrangør. Trongårdens IF var repræsenteret af et stort hold på 12 ungdommere, der tilsammen havde hele 38 starter. Med strålende sol og svag vind var forholdene helt perfekte til atletik og det udnyttede de 12 ungdommere til opnå en række flotte resultater og placeringer.

Hos de 11 årige drenge deltog Malte Ørnsholt Hansen, der havde stævnedebut, og Frederik Sonne, der havde været med til et enkelt stævne tidligere. I længdespring sprang Frederik 3,22 m, mens Malte nåede ud på 3,51 m. På 200 m var det Frederik der var foran med 35,45 s, mens Malte var lige efter med 35,51 s. På 600 m var pladserne byttet om igen, idet Malte løb 2.16,55, mens Frederik var lige efter med 2.16,84. Malte deltog desuden på 60 m hæk, hvor han løb 9,92 s. Valdemar Qvistgaard havde hos de 13 årige drenge øvelsesdebut på i både højdespring og på 1500 m. I højdespring sikrede Valdemar sig en meget flot 2. plads og en tur på medaljeskamlen med flotte 1,30 m, og på 1500 m blev han nr. 6 i tiden 5.29,27 i sin debut på distancen.

Yngste deltager var Viola Lei Hansgaard, der deltog i kuglestød, længdespring og spydkast hos de 11 årige piger. I kuglestød vandt Viola en meget flot og sikker sejr. Med et stød på 7,84 m forbedrede Viola sin PR med hele 35 centimeter og var mere end en meter foran nummer 2. I længdespring blev Viola nr. 9 med et spring på 3,54 m og i spydkast rakte resultatet 15,54 til en 3. plads og endnu en tur på medaljeskamlen. Hos de 13 årige piger var der hele 7 TIF’ere til start. Amalie Nymann Thomsen, Josefine Hauch og Yasmin Dyhr havde alle stævnedebut, mens Liva Maja Rasmussen havde været med til en enkelt stævne tidligere. Liva deltog på 60 m hæk, hvor hun satte PR 2 gange. I sit indledende heat løb hun 12,95 s og i finale forbedre hun sin PR yderligere til 12,83 s. På 80 m løb Yasmin og Amelie henholdsvis 12,79 s og 12,72 s, mens Thea Lei Hansgaard med 11,40 s satte personlig rekord og kvalificerede sig til finalen. Her forbedrede Thea yderligere tiden til flotte 11,10 s og det rakte til en 5. plads. På 100 m løb Amalie og Josefine henholdsvis 15,95 s og 16,86 s, men i b-finalen var kræfterne ved at være brugt op og her blev det til henholdsvis 16,05 s og 17,03 s. I længdespring var både Amalie, Josefine, Thea og Nikoline Gesser Graae med. Josefine og Amalie nåede ud på henholdsvis 3,14 m og 3,54 m, mens Nikoline satte personlig rekord med 4,45 m, hvilket rakte til en 7. plads. Thea nåede ud på 4,71 m og det rakte til flot 3. plads. Amalie prøvede også kræfter med kuglestød og nåede ud på 7,42 m. Her deltog også Thea og Ida Hørdum Nielsen. Ida blev nr. 5. med et stød på 9,61 m, mens Thea sikrede sig endnu en en 3. plads med et stød på 10,44 m. I spydkast fik Josefine det 400 g tunge spyd ud på 10,42 m, mens Thea med et superkast i 6. og sidste runde nåede ud på hele 30,47 m. Det var ny personlig rekord med over 3 meter og sikrede Thea en 2. plads. Thea deltog også sammen med Ida på 200 m distancen og begge satte personlig rekord. Thea løb 29,01 s og blev nummer 3, mens Ida med tiden tiden 29,30 s var lige efter på en 4. plads. Ida var også med i højdespring, hvor det blev til endnu ny personlig rekord. Ida blev nr. 4 med 1,39 m klaret i første forsøg og var meget tæt på medaljeskamlen, idet tredjepladsen også klarede 1,39 m men havde færre nedrivninger. På 1500 m var der øvelsesdebut til Nikoline, der blev nr. 5 i tiden 5.51,44. På 4 x 80 m leverede Thea, Ida, Nikoline og Liva en meget flot præstation og løb sig ind på en 2. plads med tiden 45,09 s. Hos de 14-15 årige piger var der stævnedebut til Sasha Søndergaard-Hearn. Sasha deltog på 100 m, hvor hun løb 15,96 s og i længdespring, hvor hub nåede ud på 3.97 m i tredje og sidste forsøg.

Resultater

torsdag 31. maj

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Tracks stævne nummer 2 og 4

Baneturneringen har i år skiftet navn til Tracks, men ellers er alt som det plejer at være. Tracks er stadig en serie af stævner, der giver mellem- og langdistance løbere (og også sprintere) nogle rigtig gode mulighed for at løbe nogle hurtige tider i nogle jævne heat.

Tracks stævne nummer 2 (T2) blev afviklet tirsdag den 15. maj på Ballerup Stadion med Ballerup Atletik Klub som medarrangør. Trongårdens IF’s løbegruppe var repræsenteret af Lauge Rasmussen og Michael Pedersen Skovlund på 1500 m og Asbjørn Eller Skaarup og Jeppe Sidenius på 5000 m. For de 3 sidste var der tale om sæsondebut på bane, mens Lauge allerede havde sat PR på både 800 m og 1500 m ved Tårnby Games.Jeppe og Asbjørn, der var i samme heat på 5000 m, lagde hurtigt ud og lå længe til en tid omkring de 16 minutter. Ca. halvvejs trak Jeppe en smule fra Asbjørn med udgik desværre med knapt 1500 m igen. Asbjørn kunne ikke helt hold tempoet på de sidste omgange, men formåede alligevel at sætte en flot personlig rekord med 4 sekunder i tiden 16.12,29. Michael og Lauge var også i samme heat og lagde ud på ca. 77 sekunder. Efter ca. 600 m gik Lauge frem og trak fra de øvrige. Med ca. 1000 m gik Michael frem i gruppen bag Lauge og hentede langsomt ind på ham. Med 250 m igen rykkede Michael frem i front og blev en tæt nummer 2 i heatet efter en flot slutspurt. Med tiden 4.45,15 fik Michael en rigtig god sæsondebut og var dermed kun knapt ½ sekund fra årsbedste fra sidste år. En godt kæmpende Lauge kom i mål lige efter Michael i tiden 4.46,06 og satte dermed personlig rekord med knapt 3 sekunder.

Resultatliste (T2)

Tracks stævne nummer 4 (T4) blev afviklet tirsdag den 29. maj på Tårnby Stadion med Amager Atletik Club som medarrangør. Her var Michael og Lauge igen til start og var igen i samme heat. Michael lagde hurtigt i godt 66 sekunder på første omgang og passerede målstregen i 2.16,09. Dermed fik Michael en god start på 800 m med en tid er var 2½ sekund hurtigere en åbningstiden sidste år. Lauge kom i mål i tiden 2.21,00 og satte med 1 sekund endnu engang personlig rekord.

Resultatliste (T4)