Nyheder

mandag 6. november

Af webmaster
Under Resultater

2. plads på ½ marathon distancen til Asbjørn i Løberen Skovmarathon 2017

Asbjørn Eller Skaarup deltog søndag den 5. november i Løberen Skovmarathon 2017, der arrangeres af Farum Orienteringsklub og Tisvilde Hegn Orienteringsklub. Asbjørn deltog på ½ marathon distancen, hvor han blev nr. 2 og dermed anden weekend i træk skulle en tur på medajleskamlen. Ruterne var som altid rimeligt udfordrende, idet der løbes på grusveje og skovstier i et kuperet terræn i Store Dyrehave, men heldigvis det i modsætning til sidste år fint løbevejr i år. Med tiden 1:16:08, så løb Asbjørn i mål kun 16 sekunder efter vinderen David Westermann, der løb 1:15:52. Hurtigste kvinde var Signe Køngerskov i tiden 1:27:18. PÅ den dobbelte distance gik sejren til henholdsvis Brian Arreborg Hansen i tiden 2:45:17 hos mændene og Nina Weiss Madsen i tiden 3:08:19 hos kvinderne.

Resultater

onsdag 1. november

Af webmaster
Under Resultater

Sejr til Asbjørn på 15 km distancen i Nike Marathon Start Op

Abjørn Eller Skaarup deltog søndag den 29. october i Nike Marathon Start Op, der er et Spart løbearrangement, hvor distancerne er 5, 10 og 15 km og som løbe i og omkring Fælledparken. Asbjørn deltog på den lamge 15 km distance og passerede 5 og 10 km i henholdsvis 17:24 og 35:07. Allerede hurtigt sikrede Asbjørn sig et forspring til de øvrige deltagere og det hold han helt til mål. Tiden blev 52:59 og der var 12 sekunder foran nærmeste konkurrent.

Resultatliste

lørdag 14. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret

Efterårsferie og start på vintersæsonen i ungdomsafdelingen

Ungdomstræningen holder ferie i uge 42 og genoptages igen mandag den 23. oktober.

Efter efterårsferien begynder vintersæsonen 2017/2018

  • Mødested: Lyngby Stadion Hal 2
  • Træningstider: mandag og onsdag kl. 17:00-18:30

I vintersæsonen vil vi træne udendørs, hvis vejret tillader det. Det betyder, at de aktive til træning altid skal medbringe

  • indendørs og udendørs løbesko
  • træningstøj der er varmt nok til løb på stadion

Vi ønsker alle en god efterårsferie og ser frem til en energifyldt, sjov og aktiv vintersæson.

Med venlig hilsen
Ungdomstrænerne

mandag 9. oktober

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Eremitageløbet 2017

Årets udgave af Eremitageløbet, der var nummer 49, blev afviklet søndag den 8. oktober. Efteråret har været endog meget gråt og vådt, men heldigvis var vejrguderne med arrangører, deltagere og tilskuere, så var der dejlig solskinsvejr i Dyrehave både før under og efter løbet. På grund af regnvejr stort set hele lørdagen, var ruten dog nogle steder en smule tung. Ruten i det første Eremitageløb i 1969 var på 12,1 kilometer. Fra 1970 til og med 1982 var ruten på 13,8 kilometer, mens den siden 1983 har været på 13,3 kilometer.

Asbjørn Skaarup gennemførte for kun 14 dage siden Berlin Marathon i tiden 2:43:46, men formåede alligevel at levere endnu en imponerende indsats i Dyrehaven. Efter et meget veldisponeret kæmpede Asbjørn sig frem til målstregen i flotte 45:39, hvilket rakte til en placering som 28 blandt mændene og dermed også bedste TIF’er. Også Jens Larsen var til start med 42,195 hårde kilometer i Berlin i benene og også han leverede en meget flot indsats. Jens’s målsætning var en tid under 55 minutter og det klarede han med tiden 54,11 med sikker marginal. Tiden var trods “marathonben” mindre end et minut langsommere end sidste år og rakte til en placering som nr. 21 i aldersgruppen 50-54 år. Dermed er Jens nu oppe på 32 gennemførte Eremitageløb, men klubrekordern her indehaves af Søren Bentzen, der efter dagen løb nu er oppe på hele 36 gennemførte Eremitageløb. Der var dog kun med nød og næppe at Søren kom til start i år på grund af forkølelse hele ugen op til løbet, men det lykkedes Søren at kæmpe sig rundt i 1:02:11. Claus Damgaard Nielsen var også ramt af noget forkølelse i ugen op til løbet, men levere alligevel en superpræstation. Claus løb 47:02, hvilket var hans hurtigste tid 2012 og hele 41 sekunder hurtigere end sidste år. Tiden rakte til en meget flot 2. plads i aldersgruppen 45-49 år. TIF’s stangspringer Sverre Vange var som sædvanlig til start i Dyrehaven og må have smugtrænet en del i løbet af sommeren. Sverre løb fine 56:45 og var knapt 3 minutter hurtigere end sidste år.

På herresiden tog Abdi Hakin Ulad, Hvidovre AM, sin fjerde sejr i Eremitageløbet var var helt suveræn. Han vandt i tiden 40:02 og var mere end 1½ minut foran nummer 2. Hos kvinderne vandt Sylvia Kiberenge, Blovstrød Løverne i tiden 44:32 med Simone Glad, Sparta, et minut efter. I alt gennemførte 8805 løbere årets udgave af Eremitageløbet. Sidste mand i mål løb på 3:17:37 og var i aldersgruppen 80-84 år.

Resultater

onsdag 4. oktober

Af webmaster
Under Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TIF d. 2/11

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag den 2. november 2017 kl. 20.00
i Lyngby Idrætsby – Mødelokale 1

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 19-10-17)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Formand
      • Sekretær
      • Formand for ungdomsudvalg
      • Formand for stævneudvalg
      • Aktivrepræsentant
      • Revisor
      • Revisorsuppleant
    • På valg udenfor tur:
      • Formand for seniorudvalg
      • Formand for Informationsudvalg
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)/li>
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Trongårdens IF

Indkaldelse i pdf format

mandag 4. september

Af webmaster
Under Arrangementer,Resultater

Rapport fra Danske Banks Grønne Mil 2017

Danske Banks Grønne Mil 2017 blev afviklet søndag den 3. september og efter regnvejr de seneste 2 år, så kunne deltagere, tilskuere og arrangørerne i år glæde sig over en helt fantastisk sensommer søndag i Sorgenfri Slotshave. Der var derfor en rigtig dejlig stemning i start og mål område hele eftermiddagen. Børnene kunne hilse på Danske Banks Pondus, se Cirkus 3 forestilling eller lege i TIF’s atletik legeområde, mens de lidt ældre kunne slappe af i græsset til jazztoner af Majken & Fjeltetten. Men det gode vejr gav ikke kun mulighed for masser af hyggeligt samvær men også nogle rigtig flotte løbepræstationer. I 1 km børneracet for de mindste børn vandt Maria Gasbjerg, i tiden 4:58, men Sebastian Talbro Barsberg var hurtigst hos drengene i tiden 4:14. På den dobbelte distance for de lidt ældre børn gentog både Sofia Thøgersen, og David Sølling deres sejr fra sidste år. David løb i år 7:41, mens Sofia var flyvende og forbedrede sin egen løbsrekord fra sidste år med hele 14 sekunder, så den nu lyder på imponerende 7:10. På 2 km distancen var Trongårdens IF repræsenteret på præmieskamlen, idet både Caroline Andrea Vilstrup og Emil Fly Kallenbach begge gentog deres 2. plads fra sidste år. Caroline løb 8:32 og forbedre sidste års tid med 3 sekunder, mens Emil løb 7:45 og forbedrede tiden fra sidste år med hele 34 sekunder. På 5 km distancen vandt Somon Hauch hos mændene i tiden 18:18, mens Sine Gasbjerg vandt for andet år i træk hos kvinderne. Sine var knapt 1 minut hurtigere end sidste år og passerede målstregen i fine 19:15. På 7.5 km distancen vandt Karina Sørensen hos kvinderne og Erik Zobel hos mændene begge meget sikkert. Karina løb sig med tiden 29:21 ind på en 3. plads på Danske Banks Grønne Mil’s top-10 rangliste, mens Eriks tid på 25:50 var lige uden for top-10 og kun 1 sekund langsommere end hans tid fra sidste år.

1 km børnerace – piger
1. 4:58 Marie Gasbjerg
2. 6.10 Dicte Hornemann
3. 6.13 Emilia Hildebrandt Rosenfeldt

1 km børnerace – drenge
1. 4:14 Sebastian Talbro Barsberg
2. 4:20 Lucas Spurre
3. 4:27 Rasmus Lars Agerskov Brostrøm

2 km børnerace – piger
1. 7:10 Sofia Thøgersen
2. 8:32 Caroline Andrea Vilstrup
3. 8:39 Ingrid Olivarius Vølund

2 km børnerace – drenge
1. 7:41 David Sølling
2. 7:45 Emil Fly Kallenbach
3. 7:46 William Thøgersen

5 km – kvinder
1. 19:15 Sine Gasbjerg
2. 22:26 Olivia Olivarius Vølund
3. 23:48 Henriette Vejby Grønnegaard

5 km – mænd
1. 18:18 Simon Hauch
2. 20:22 Christian Haslund
3. 20:23 Lauge Rasmussen

7,5 km – kvinder
1. 29:21 Karina Sørensen
2. 34:16 Louise Pernille Christensen
3. 39:15 Signe Kjeldbjerg

7,5 km – mænd
1. 25:50 Erik Zobel
2. 29:58 Jesper Sejr
3. 30:28 Mikkel Høegh

Resultatlister