Nyheder - 2013

lørdag 16. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 3. runde af Vinterturneringen på Bellahøj

3. runde af Vinterturneringen 2012/1013 for ungdom blev afviklet lørdag den 16. marts på Bellahøj med Frederiksberg IF som arrangør. Turneringens navn passede fint, for selv om 3. runde blev skudt af i midten af den første forårsmåned i år, så viste termometeret temperaturer som på en kold decemberdag. Frosten havde bevaret den sne, der kom i ugen op til konkurrencen. Underlaget var derfor asfalt med et glat lag af frossen sne. Da der var anlagt rundstrækninger med en del sving, stillede det krav til både kondien, balancen og evnen til at optage ilten fra den kolde luft. Heldigvis var der læ i området omkring Bellahøj Friluftsscene, og solen gjorde sit til at ingen fik forfrysninger.

Rebekka Hjulgaard lagde igen ud som første deltager fra Trongården på distancen 2,1 km (0,3 km + 2 x 0,9 km) hos de 10-11 årige piger. Hun var igen med helt i front på trods af en periode uden så megen træning. Marie Falkebo Jensen fra Sparta fik dog oparbejdet et hul til forfølgerne, så Rebekka havde i stedet en meget tæt spurt duel med Anna Enevoldsen fra Amager AC om 2. pladsen. En glad Rebekka sikrede sig 2. pladsen i samme tid som Anna. Rebekka og Anne løb 8:19, mens Maria var 15 sekunder foran. Sammelagt i turneringe efter 3 af 4 runder ligger Rebekka nr. 2 med 26 point og med 2 point op til Marie Falkebo Jensen på førstepladsen.

De næste aktører på scenen var de 3 musketerer, Castor Lønvig, Felix Falck Jacobsen og Anton Risom hos de 12-13 årige drenge. De indledte med at afprøve trappetrinnene ved arenaen bag startområdet, så de nåede lige at få varmen inden starten. Taktikken var som sidst, og de 3 drenge holdt derfor hinanden ved selskab det meste af vejen. Efter at have tilbagelagt 3 km (0,3 km + 3 x 0,9 km) kom de alle fint i mål. Castor nåede målstregen i tiden 13:28, mens Felix og Anton løb henholdsvis 13:53 og 14:37.

Sidste deltager fra Trongården i denne runde var Kristine Lund hos de 14-15 årige piger. Kristine løb et rigtig flot og veldisponeret løb og kom i mål som nr 8 i sin gruppe. Det sikrede hende 2 velfortjente point og en samlet 12. plads i turneringen efter 3 runder.

Der var varmt at drikke og hjemmebagt kage fra Felix’s storesøster efter strabadserne, så dagen endte som en skovtur på en god forårsdag.

Resultater

lørdag 16. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Sidste nyt om nedrivning/bygning af atletikanlæg på Lyngby Stadion

Hermed sidste nyt om nedrivning/bygning af atletikanlæg på Lyngby Stadion.

Man kan træne helt normalt på nuværende stadion til start maj. Fra start maj til 16. maj, kan der trænes i begrænset omfang (sikkert minus længde og stang men forventet på hele rundbanen og andre steder). Fra 16. maj til færdiggørelse af nyt atletik stadion træners der på Holte Stadion (Rudegaard Idrætsanlæg). Der er i øjeblikket ved at blive indgået samarbejde med Holte Atletik og mellem kommunerne med udgangspunkt i at alle nuværende træningstider bevares, som de plejer at være.

Færdiggørelse af nyt atletik stadion er sat til midt august, men dette afhænger naturligvis stærkt af vejr og vind (forudsætter en god dansk sommer), så realistisk set lidt senere (start september).

Det ny stadion bliver med 6 rundbaner og alt det vi ønskede, herunder træningslys på hele banen samt en renovering af trin til den allerede eksisterende tribune. Eneste der pt. ikke er tegnet ind (men dog med i projektets fase 1) er dommertårn/skur. Hertil kommer at der bliver bygget et nyt redskabsrum i umiddelbart tilknytning til atletikbanerne også i fase 1 (altså færdigørelse start september).

Tegninger og yderligere uddybning kan fås ved henvendelse til Finn Schmidt eller Allan Prier. ALt i alt kan TIF’s medlemmer se frem til et fint nyt stadion, som vi bliver rigtigt glade for!!!

søndag 10. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

4. og 6. plads ved DM indendørs for ungdom i Skive

De danske indendørsmesterskaber for ungdom blev afviklet den 9. og 10. marts i Spar Nord Arena i Skive, der huser Danmarks eneste officielle indendørs atletik anlæg. Fra Trongården deltog Tina Bischoff Gellin i højdespring hos de 14-15 årige piger, mens Clara Fonnesbæk Jensen var til start på 60 m hos de 18-19 årige piger. Clara kvalificered sig til finalen på 60 m med resultatet 8,58 s i sit indledende heat. I finale løb Clara 8:59 s og det rakte 6. plads og dermed en gentagelse af placering fra sidste år. Tina var med i sit allerførste danske mesterskab og leverede en superflot præstation i en særdelse spændende og intens høkdespringskonkurrence. Rikke Andersen fra Sparta vandt sikkert med højden 1,64 m, men herefter sluttet hele 4 piger med samme højde 1,56 m. En af disse var Tina, der dermed forbedrede sin personligere rekord med 3 centimeter og endda have et rigtigt forsøg på højden 1,59 m. Tina var så tæt på en medalje som man næste kan komme, i det Tina, der klarede 1,56 m i 2. forsøg og havde 2 tidligere nedrivninger på tidligere højder, sluttede på en delt 4. plads. Sølvemedaljen gik til Emma Therkelsen, Vida Viking, der klarede 1,56 m i først forsøg, mens bronzen gik til Sarah Bahat, der også klarede 1,56 m i 2. forsøg, men som ikke havde nedrivninger på tidligere højder.

Resultatlister

søndag 10. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Pr og 2. plads til Arndis i Nike Marathon Test 2

Nike Marathon Test 2 blev afviklet søndag den 10. marts med islandske Arndis Yr Hafthorsdottir på startstregen. Distance var 15 km og der blev løbet på en relkativt kringlet rute i Fælledparken og rundt om Sortedams søen. Sammen med de øvrige 2403 gennemførende løbetre måtte Arndis undervejs kæmpe men en isnende kold østenvind og en temperatur lige over nul grader. Arndis løb et meget veldisponeret løb pg have 5 km splittiderne 19:39, 19:07 og 19:26. For anden weekend i træk kæmpede Arndis med Malene Munkholm om sejren og denne gang trak Malene sig sejersrig ud af opgøret. Efter at have fulgtes ad hele vejen trak Malene fra på de sidste km og vandt i tiden 57:53. Arndis kom lige efter i tden 58:02 og satte dermed personlig rekord på 15 km distancen. Hos mændene vandt Johan Larsson fra Sverige klart i imponerendce 46:13.

Resultatliste

mandag 4. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flotte tider i 5. afdeling af Inov-8 Frost Cup

5. of sidste afdeling af Inov-8 Frost Cup blev afviklet søndag den 3. marts i Herlev med Herlev Løbe- og Atletikklub som arrangør. Det var lidt for koldt ti at være en rigtig forårsdag, men med en temperatur over frysepunktet og strålende solskin, så var vejrforholden alligevel lidt forårsagtige. Der blev løbet på en 2,5 km rundstrækning med start og mål på Herlev Stadion. Arrangørerne havde lovet en hurtig rute med få højdemeter at forcere og relativt bløde sving og der kom til at holde stik – i hvert fald for TIF’s to deltagere. Både Natasja Munch og islandske Arndis Yr Hafthorsdottir deltog på 10 km distancen og begge leverede en rigtig flot indsats. Natasja passerede 5 km i tiden 21:20 og tempoet blev holdt på den sidste halvdel. Sluttiden, der rakte til en 7. plads hos kvinderne, blev så flot som 42:36 og var dermed næste 1½ minut hurtigere en da Natasja deltog i et 10 km løb for en måned siden. Arndis Yr Hafthorsdottir deltog i sin første konkurrence som TIF’er og sikrede sig sejren hos kvinderne i fine 38:07. Efter et hård udlæg passerede Arndis 5 km i tiden 18:59. Da Arndisløb løb ud på sidste omgang var afstanden til den senere nr. 2 Malene Munkholm skrumpet ind til 1 sekund, men Arndis slutte godt af og ende med at hive sejren hjem med en marginal på 10 sekunder.

Resultatliste

torsdag 7. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flot 10 km tid til Natasja i Nike Marathontest 1

Søndag den 3. februar deltog Natasja Munch i Nike Marathon Test 1, der arrangeres af Sparta. 5 km blev passeret i tiden 21:43 og Natasja løb i mål i tiden 43:52. Tiden er ikke personlig rekord men med ca. 1 minut den klart hurtigste i de seneste 2 år, hvor Natasja har stille op i Trongårdens IF’s klubdragt. Natasja blev nr. 24 hos kvinderne, hvor Anne-Mette Aagaard vandt i tiden 37:01. Hos mændene var Johan Larsson fra Sverige hurtigst i tiden 30:27.

Resultater

<