Nyheder - 2014

lørdag 22. februar

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Tilmelding til DM Indendørs for veteraner 2014

Skal du med til DM indendørs for veteraner 2014 den 16. marts i Hvidovrehallen? Hvis ja så send information til Janne Nexø via email porsche@sport.dk senest den 27. februar.

Stævneinformation

lørdag 15. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Indestævne 3 i Hvidovrehallen den 9. februar

Den store konkurrenceaktivitet i ungdomsafdelingen fortsatte søndag den 9. februar med det 3. og sidste indestævne i Hvidovrehallen. Her deltog Adrian Fisher hos de 8-9 årige drenge, mens pigerne var repræsenteret af Emilie Mossin Nørregaard i aldersgruppen 10-11 år og Tina Bishoff Gellin i aldersgruppen 16-17 år.

Adrian havde en rigtig god dag i Hvidovrehallen. På 50 m opnåede Adrian en meget flot tredjeplads og forbedre sin personlige rekord på distancen sat for en måned siden i indestævne 2 til nu 8,84 s. I længdespring lykkedes det Adrian at komme allerøverst op på sejrsskamlen. Adrian satte allerede PR i første forsøg med 3,19 m og den rekord forbedrede han yderligere til 3,26 m i andet forsøg og hele 3,38 m i tredje og sidste forsøg.

På 50 m blev Emilie nr. 3 i sit indledende heat i tiden 8,62 s og kvalificerede sig dermed til finalen. Her blev Emilie nr. 5 og forbedrede sin tid fra indledende til 8,58 s. I højdespring, hvor Emilie desværre var eneste deltager i aldersgruppen, blev det til 0,90 m i første forsøg. I længdespring leverede Emilie 3 rigtigt gode spring og blev nr. 6 i konkurrencen. Det længste spring blev målt til 3,27 m og dermed forbedrede Emilie sin personlige rekord fra Indestævne 2. Tina fik det ikke helt til at stemme denne gang, men sikrede sig endnu en sejre i en højdespringskonkurrence ved at klare 1,55 m i tredje forsøg.

Resultatliste

lørdag 8. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 2. afdeling af Kornborg Games

Den 1. februar deltog 7 af TIF’s ungdommere i 2. afdeling af Kronborg Games, der blev afviklet i Snekkersten Idrætscenter.

Hos de 8-9 årige drenge deltog både Adrian Fischer og Johannes Durvander Carlsen på 60 m. Johannes var med til sit første atletikstævne og fik en fin debut med tiden 11,80 s, som var den 15. hurtigste tid blandt de 26 deltagere. For Adrian var det hans andet stævne og hans første start på 60 m. Med den flotte tid 10,59 s vandt Adrian sit indledende heat og kvalificerede sig til finalen. Her kom han ikke til start, men var til gengæld også med i både højdespring og længdespring. I længdespring nåede Adrian ud på 2,95 m og blev nr. 5 blandt 27 deltagere. Dagens bedste placering opnåede Adrian i højdespring med en meget flot andenplads efter at have klaret højden 0,95 m i første forsøg.

TIF havde også 2 deltagere med hos de 12-13 årige drenge. Her var der stævnedebut til Oscar Langtved Pallisgaar, mens Tobias Vig-Andersen tog hul på sin tredje sæson. På 60 m løb Oscar 11,49 s, mens Tobias med tiden 9,75 s satte personlig rekord. I længdespring var Oscar meget stabil. Der var kun 5 centimeter melle korteste spring og længste spring, der blev målt til 3,18 m. Tobias var noget mere svingende, men have et rigtigt godt første forsøg. Her nåede han ud på 3,65 m og det rakte til en 10. plads og en stor ny personlig rekord.

Hos de 12-13 årige piger deltog Lea Dahl på 60 m og i længdespring. På 60 m blev Lea nr. 10 blandt de ikke mindre end 45 deltagende piger. Tiden 9,30 s var kun 0,1 s langsommere end Lea’s bedste tid, som hun løb i 1. afdeling af Kronborg Games. I højdespring tangerede Lea sin personlige rekord med højden 1,20 m og det rakte til en flot 7. plads. Hos de 14-15 årige piger levede Anna Edelfors Madsen en rigtig god indsats på både 60 m og i længdespring. På 60 m forbedrede Anna sin nysatte PR fra 1. afdeling af Kronborg Games med næste 2 tiendedele og løb 8,90 s. Det var den 21. hurtigste tid blandt de 35 piger på 60 m. I længdespring springer de 14-15 årige piger fra planke og her nåede Anna ud på 4,07 m i sit sidste forsøg og tangerede dermed sit PR resultat fra de østdanske mesterskaber 2 uger tidligere.

Hos de 16-17 årige piger skulle Tina Bishoff Gellin prøve kræfter med længdespring efter en pause fra øvelsen i 2013. Allerede i først forsøg nåede Tina ud på 4,74 m og forbedrede dermed sit hidtil bedste resultat med hele 38 centimeter. Resultatet rakte til en 2. plads i konkurrence og er det bedste TIF resultat i længdespring siden 2009 blandt TIF’s kvinder. Tina var naturligvis også med i favoritøvelsen højdespring. Her har Tina fået en rigtig god start på året med stor stabilitet og konstant fremgang. Tina klarede 1,65 m i sit andet forsøg i et super flot spring, hvor der var luft til overlæggeren. Dermed forbedrede Tina sit årsbedste resultat med 2. centimeter og tangerede sin personlige rekord. Resultatet rakte til en sejr i konkurrencen og dermed besejrede Tina for første gang konkurrenten Rikke Andersen, Sparta. Rikke ligger med 1,72 m nr. 2 på den øjeblikkelige danske indendørsrangliste for kvinder og her er Tina nu helt oppe på en delt tredjeplads.

I klassekonkurrencen er Tina med 55 point efter 2 afdelinger og i klubkonkurrencen rykkede TIF op på en 12. plads blandt den 22 klubber der indtil nu har være repræsenteret i årets Kronborg Games.

Resultater

torsdag 6. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Vinterferie i uge 7 i ungdomsafdelingen

På grund af skolerne vinterferie holder den officielle ungdomstræning vinterferie i uge 7 – dvs. at der ikke er fællestræning mandag den 10. februar og onsdag den 12. februar. Lundtoftehallen er dog åben i uge 7, mens Trongårdsskolen er lukket.

mandag 3. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 3. runde af Vinterturnetingen for ungdom

VT_3_2

3. runde af DAF og Region Øst’s vinterturnering 2013/2014 for ungdom blev afviklet søndag den 2. februar, hvor der var ca. 250 ungdommere fra Sjælland og Bornholm til start. Trods både sne, frost, regn og tø i ugen op til arrangementet, så havde arrangøren Korsør Atletik formået at lave nogle rigtigt gode og udfordrende cross ruter på Golfbanen tæt på Korsør Idrætscenter, hvor der var omklædning. Enkelte steder var ruterne lidt glatte og her var det en klar fordel med pigsko. Fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling var deltog Julie Granhøj Lindquist og Christine Sidenius hos de 10-11 årige piger, der løb 2 km. Selv uden pigsko levere de 2 piger en rigtig fin indsats. Julie blev nr. 14 blandt de 21 gennemførende piger i tiden 10:23, mens Christine var lige efter på 15. pladsen i tiden 10:28.

VT_3_1

ResultaterFotos (Michael Hyllested)

søndag 2. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Supertid af Arndis i Nike Marathon test 1

Arndis Yr Halfporsdottir deltog søndag den 2. februar i Nike Marathontest 1, hvor distancen var 10 km. Den noget kringlede men helt flade rute var lagt rundt om og igennem Fælledparken, og heldigvis vågnede løbere og arrangører op til en mild morgen, hvor det meste af sneen havde nået at smelte i løbet af lørdagen og natten. Arndis leverede en meget flot præstation og lagde hurtigt ud med 18:07 efter 5 km. Det lykkedes at holde det høje temp hele vejen til målstregen som Arndis passerede i tiden 36:12. Resultatet rakte til en meget sikker sejr hos kvinderne og til en kæmpestor personlig rekord, idet Arndis’s hidtil bedste resultat på 10 km landevej var 36:55. Med tiden 36:12 rykker Arndis op på 3. pladsen på TIF’s alletiders rangliste på kvindernes 10 km. Hos mændene gik sejren til Johan Larsson, Sverige, i tiden 30:16.

Resultatlister

<