Nyheder

torsdag 23. august

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Skal du med til DM for veteraner?

Weekenden 15.-16. september byder på Store DM for veteraner på Skovdalen Stadion i Ålborg. Se indbydelse på DAF`s hjemmeside (under veteranstævner).

Hvis beslutningerne som politikkerne i Lyngby-Taarbæk kommune har truffet angående Lyngby Stadion og atletik faciliteterne står ved magt, så er der risiko for at stævnet i Ålborg kan blive den sidste Veteran DM optræden i vores flotte klubdragter. Det kunne derfor være sjovt, hvis rigtigt mange var med til at repræsentere klubben på Skovdalen Stadion.

Tilmelding indeholdende navn, fødselsår, aldersgruppe og øvelser med angivelse af PR og årsbedste sendes til Janne Nexø på email porsche@sport.dk senest den 3. september.

søndag 19. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Se resultatlisterne fra Danske Banks Grønne Mil

Så er resulaterne fra Danske Banks Grønne Mil søndag den 19. august online. Du kan finde dem her.

Trods den bagende varme i Sorgenfri Slotshave søndag eftermiddag , blev der opnået mange flotte resultater. I 2 km børnerace var 12 årige Caroline Møller-Jensen flyvende og satte ny løbsrekord med tiden 7:38 og i 1 km børnerace var Valdemar Gomard, med tiden 4:03 kun 3 sekunder fra rekorden. På kvindernes danske mil løb vinderen Mette Willer Oldenborg med tiden 29:51 sig ind på en 4. plads til alletiders Top-10 og nr. 2 Tina Dahlerup Poulsen placerede sig med tiden 30:07 lige efter på en 5. plads.

søndag 19. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Se fotos fra Danske Banks Grønne Mil

Så er der fotos fra Danske Banks Grønne mil, som blev afviklet søndag den 19. august. Freddy Ove Petersen kikkede forbi med sit kamera og tog en masse superflotte fotos. I alt 415 fotos kan ses her.

tirsdag 14. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Sidste frist for online tilmelding til den Grønne Mil i dag!!

Husk at i dag tirsdag den 14. august er det sidste frist for online tilmelding til Danske Banks Grønne Mil, der afvikles på søndag den 19. august.

Der vil som altid være mulighed for eftertilmelding. Eftertilmelding sker ved starten i Sorgenfri Slotshave på selve løbsdagen fra kl 11:30 og indtil 45 minutter før løbsstart mod et ekstragebyr på 40 kroner.

mandag 13. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra august udgaven af Christianshavnermilen

Mandag den 6. august deltog Søren Bentsen Christianhavnermilen, der dennegang havde deltagelse af 715 løbere. Vejret var med let vind, halvskyet og en temperatur på 21 grader fint til en løbetur på 7,532 km. Det var Søren’s anden deltagelse i år og med tiden 32:07 var han 14 sekunder hurtigere en i april måned. Tiden rakte til en 19. plads i aldersgruppen 40-49 år. Hurtigst hos mændene var Marcus Rønn, Køge Atletik, med tiden 25:58, mens Liselotte Perch Lind med tiden 30:06 var hurtigst hos kvinderne.

Resultatliste

mandag 13. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Sportiganløbet 2012 på Bornholm

I forbindelse med ferie på Bornholm, deltog Jens Larsen fredag den 3. august i Aakirkeby på Bornholm i Sportiganløbet, der er en del af den Bornholmske Grand Prix serie.

Løbet foregik på skiftende underlag, med en god stigning til slut. Der blev løbet på både brosten, landevej, cykelstier, skovstier, grusstier og fortov, og der skulle undervejs også forceres en enkelt cykelbom.

Jens løb sig efter en forsigtigt start, op i feltet og passerede omkring 15 løbere undervejs til mål. Med 18:58 på 5 km og en sluttid i mål på 21:30, blev målet om en tid under 22 min indfriet. Samlet placering om nummer 10. Hurtigst var Henrik Jørgensen, KIF, i tiden 18:28, mens Rie Kjær, Viking, var hurtigst hos kvinderne i tiden 22:09.

Ved målgang var der en drikkedunk, vand, energidrik og frugt til deltagerne. Desuden blev der trukket cirka 15 lodtrækningspræmier. På torvet var der gratis ”Bull Riding” og mulighed for ”Sumo-brydning” Butikkerne havde åbent til klokken 22 med forskellige timetilbud.

Hvis man er på Bornholm næste år, første fredag i august, er Sportiganløbet, det kostede 40 kroner at deltage i, klart at anbefale.

Resultatliste